Her er Fatamorganas nye bestyrelse

Til en generalforsamling i aftes fandt fotoskolen en ny bestyrelse. Opgaven bliver nu at udpege en ny leder efter den omstridte stifter Morten Bo

Lærke Posselt, Cécile Smetana Baudier, Benjamin Koppel, Katinka Klinge og Nicoline Skotte.

Det er navnene på Fotoskolen Fatamorganas nye bestyrelse. De blev valgt til en ekstraordinær generalforsamling i aftes.

I juni trak grundlæggeren Morten Bo sig som leder og underviser på skolen, og som konsekvens besluttede hele den daværende bestyrelse at gøre det samme.

32 elever fra den anerkendte fotoskole havde i et brev klaget til bestyrelsen over skolelederens undervisningsmetoder. Kritikken lød blandt andet, at Morten Bo chikanerede og mobbede eleverne. Journalisten skrev også i 2016 om lederens kontroversielle stil.

Bestyrelsesmedlem for Fatamorgana Henrik Saxgren udtalte i forbindelse med lederen og bestyrelsens farvel i juni, at han håbede, en gruppe af ildsjæle ville skabe en ”ny skole på den gamle skoles fundament”.

Journalisten arbejder på at få kommentarer fra de nye bestyrelsesmedlemmer om, hvad stilen fremover skal være.

 

0 Kommentarer

Læs også

»En gang imellem tænker jeg da, at det i virkeligheden er en religiøs retning«

29. DECEMBER 2016
Tidligere Fatamorgana-underviser: Jeg ville ønske, jeg havde haft nosserne til at råbe op

Tidligere Fatamorgana-underviser: Jeg ville ønske, jeg havde haft nosserne til at råbe op

12. JUNI 2020
Omstridt leder af Fotoskolen Fatamorgana Morten Bo trækker sig

Omstridt leder af Fotoskolen Fatamorgana Morten Bo trækker sig

23. JUNI 2020