Pris på dokumentarisme

FAGLIGT TALT: ”Dirty Wars” vandt forleden den nye pris for filmdokumentaren, også kaldet F:ACT AWARD, som Dansk Journalistforbund i samarbejde med TV-gruppen i år har krydret Copenhagen DOX festival med. Det er en blanding af film og dokumentar, hvor der fortælles barske historier, som krige rundt om i verden også handler om.  

Prisen er med til at sætte fokus på journalistikken på film og er på den måde med til at udbrede kendskabet til den undersøgende dokumentarisme. Prisen er også international, fordi netop den dimension skærper og udvikler filmdokumentarismen, og det vil vi gerne som faglig organisation bidrage til i Danmark.

I DJ har vi et særligt fokus på pressefriheden, som sammen med journalisters og filmmageres sikkerhed er fundamentalt afgørende for, at der er det nødvendige rum for den kritiske journalistik og film, der smelter sammen. Også derfor bidrager vi fra dansk side til den internationale dimension.

Både den filmiske og den journalistiske dokumentarisme har undergået store forandringer med grundlæggende interne diskussioner om metode, etik, sandhedsbegreber og genre-definitioner, som er udfordret. I krydsfeltet mellem journalistik og film opstår nytænkning, når det gælder dokumentarisme. Der er tale om innovation, når det er bedst.

Blandt resultaterne er nye former for undersøgende journalistik, anderledes indgange til reportage-formatet og en seriøs genfortolkning af journalistens aktive og engagerede rolle.
Medieplatformene udvider sig i mange retninger, ikke kun de hurtige digitale, men også de mere eftertænksomme, og her er den journalistiske dokumentarfilm et unikt sted at skabe udvikling. Jeg håber også, det gælder de etablerede medievirksomheder, som har de redaktionelle kræfter til at gøre det.

Mange oplever i højere grad en presset hverdags krav om at levere hurtigere nyheder til flere forskellige platforme. I kontrast til denne hverdag står den dybdegående undersøgende journalistik. Den kræver tid, penge og menneskelige ressourcer.

Det kræver mod, og der er grund til at anerkende de journalister og filmmagere, der giver sig i kast med genren. Forhåbentlig kan de inspirere andre til også at gøre det.

De store redaktionelle mediehuse, filminstitutioner, uddannelserne og produktionsselskaberne må også gerne være mere modige og få øje på mulighederne ved at tage med på rejser ud i dybdeborende journalistiske projekter – også selv om endestationen ikke lige er kendt på forhånd.

Værdien af den journalistiske værktøjskasse er helt afgørende, når dokumentaristen graver sin historie frem. Det er her, de to genrer skaber noget nyt, fordi dokumentaren som genre kan udfordre den måde, vi tænker klassisk journalistik på.

Den gensidige inspiration, fællesskabet, de mange etiske overvejelser, spørgsmålet om objektivitet og virkemidler, alt sammen sætter det både journalistikken og filmen på prøve.
Først og fremmest vil krydsfeltet mellem journalistik og dokumentarisme gøre en forskel for journalistikken og filmen – og for vores demokrati.

0 Kommentarer