search

Spindoktor: »Nogle journalister foretrækker skriftlige svar«

Skriftlige svar er en service til journalisterne, forklarer Thomas Nystrøm, særlig rådgiver for transportminister Pia Olsen Dyhr, efter kritik fra Politiken. »Vi skelner ikke mellem, om et interview er kritisk eller ej,« forklarer han til Journalisten

Ministrene undlader at stille op til mundtlige interviews og spiser i stedet journalisterne af med skriftlige svar.

Det mener chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane og politisk redaktør på Søndagsavisen Søren Strandmann-Møller. I fredags forklarede de til Journalisten, at ministrenes skriftlige svar på journalisters spørgsmål er en bekymrende tendens i centraladministrationen.

Anne Mette Svane fortalte til Journalisten, at man kunne spekulere i, om ministrene bruger de skriftlige svar, så dårlige sager »kan blæse over«.

Interviewet med Journalisten kom på baggrund af, at Politiken havde forsøgt at få mundtlige interviews med både socialminister Annette Vilhelmsen (SF) og transportminister Pia Olsen Dyhr (SF). I begge tilfælde var spørgsmålene kritiske. Begge gange fik Politiken svarene på skrift.

Pressechef Anni Lundqvist, Socialministeriet, ønskede over for Journalisten ikke at kommentere det skriftlige svar fra Annette Vilhelmsen.

Særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr, Thomas Nystrøm, vil derimod gerne fortælle, hvorfor transportministeren svarede på skrift.

»Generelt har journalister let adgang til Pia, men da vi får mange henvendelser, kan vi af logistiske årsager – møder osv. – være nødt til at give skriftlige svar,« siger Thomas Nystrøm.

Han fortæller videre, at antallet af henvendelser fra journalister er stigende – og mange af journalisterne har kort deadline.

»De skriftlige svar er et alternativ til at sige ”nej” til journalisternes henvendelser på grund af tidspres. Ellers ville vi ikke kunne nå det,« fortsætter han.

Et godt eksempel

Journalisten har talt med koordinerende pressesekretær i Fødevareministeriet Søren Skovbo Nielsen. Han forklarer, at de også bruger skriftlige kommentarer:

»For os er det et normalt arbejdsredsskab ligesom de mundtlige kommentarer.«

»Fødevareministeriet er meget stort. Vi har tre områder: Fødevarer, landbrug og fiskeri, og vi beskæftiger knap 3.000 ansatte over hele landet. Det betyder, at opmærksomheden på ministeriet er stor. Samtidig har ministeren en meget stram kalender, og hun har simpelthen ikke tid til at tale med alle medier, der efterspørger det,« siger Søren Skovbo Nielsen, der tidligere har arbejdet som kommunikationschef i Det Kriminalpræventive Råd.

Han fortsætter:

»Ofte skal vi prioritere i henvendelserne. Hvis vi giver et mundtligt interview til et medie, må vi skuffe to andre. Medmindre vi bruger skriftlige citater: Så kan vi servicere alle tre medier.«

Skriftligt citat, ja tak

Søren Skovbo Nielsen forklarer videre, at »nogle journalister siger også, at det er fint med et skriftligt citat«.

I Transportministeriet oplever Thomas Nystrøm det samme.

»Vi tilstræber direkte interviews. Men nogle journalister foretrækker også skriftlige svar. Det gør deres redigering efterfølgende nemmere. De har også en stram deadline. Og nogle gange bliver svarene også mere uddybende, end de bliver i et hurtigt interview.«

Den forklaring kommer bag på Anne Mette Svane.

»Den køber jeg ikke helt. Jeg vil til hver en tid holde på, at journalister får mere ud af et direkte interview med de politiske beslutningstagere end at få nogle ord på skrift. I et direkte interview har journalisten helt andre muligheder for at holde fast i den kritiske vinkel,« siger chefredaktøren, der dog overordnet set »sagtens kan forestille sig en kombination af mundtlige og skriftlige svar«.

Søren Skovbo Nielsen, hvis interviewet er kritisk – vil I så bruge skriftlige citater eller stille op til mundtligt interview?

»På helt store sager – det kunne være en sag om hestekød i maden – ville vi hovedsageligt undlade de skriftlige citater, den skal ofte tages up front. Med det mundtlige interview kan du bedre være med til at sætte dagsordenen. På mindre sager vurderer vi fra gang til gang,« siger Søren Skovbo Nielsen.

Politiken kontaktede Transportministeriet i sagen om, at Metroselskabet og Transportministeriet sammen har lavet Metroselskabets arbejdstilladelser til natarbejde.

Thomas Nystrøm, man kunne spekulere i, at I giver skriftlige svar til kritiske journalister …

 »Vi skelner ikke mellem, om et interview er kritisk eller ej.«

Så lad mig spørge anderledes: Hvilket signal sender de skriftlige svar til vælgerne?
»Jeg ved ikke, hvor mange der bider mærke i det, hvis et svar er skriftligt. Det vigtigste er, at man svarer på spørgsmålet. Men hvis svarene konsekvent er skriftlige, skal vælgerne nok lægge mærke til det,« siger Thomas Nystrøm.

Kommentarer
2
Esben Christensen
12.11.13 09:23
Og ofte er de mundtlige svar
Og ofte er de mundtlige svar ligeså golde som de skriftlige:
http://folkeskolen.dk/535197/afsloering-her-er-drejebogen-til-laerer-lovindgrebet-

Læs hele politiker-manuskriptet her
http://folkeskolen.dk/~/9/3/ordfoerermail-2-del.pdf
Fremhævet af Journalisten
Vagn Bro
14.11.13 15:38
Der er er både fordele og
Der er er både fordele og ulemper ved at spørgsmål besvares på skrift. For begge parter.

Politikeren kan udtrykke præcist, hvad politikeren mener - uden at blive afbrudt. Til gengæld hænger politikeren så på, hvad politikeren har givet udtryk for.

Jeg vil umiddelbart mene, at mundtlig kommunikation gør det lettere for politikeren at udtrykke sig diffust, hvis denne ønsker at snakke udenom.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen