”Jeg har svært ved at se, at det skulle være et problem, at fagfolk ringer og gør en klogere på, hvad de mener er op og ned i en sag.”

Sådan lyder det fra politisk redaktør på Avisen Danmark Thomas Funding, efter at Berlingske har været kritisk over for, at avisen i to tilfælde telefonisk og i et tilfælde skriftligt er blevet kontakt af embedsfolk fra Justitsministeriet om minksagen.

Ifølge Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, har embedsværket været kritisk over for tre konkrete artikler bragt af avisen. Hun kalder henvendelserne for et uvant pres.

”Vi har på de historier oplevet at få opringninger med henblik på at få os til at ændre indholdet,” har hun sagt til Journalisten.

Også Jyllands-Posten, B.T. og DR har fået opringninger fra embedsfolk om artikler om minksagen. Helt præcist er de tre medier blevet ringet op, fordi regeringen og Justitsministeriet mener, at formuleringen ”ulovlig ordre” om regeringens krav om at slå alle mink ned er faktuelt forkert.

Men der er intet odiøst eller stort problem i, at journalister bliver ringet op af embedsmænd, der vil udlægge regeringen og embedsværkets syn på minksagen. Det mener Jakob Nielsen, der er chefredaktør på Altinget.

”Jeg undrer mig over, at det bliver set som noget meget problematisk, at der er nogle embedsmænd, der vælger at ringe til journalister. Jeg er helt med på, at de har haft et formål med opringningen,” siger han. ”Men journalister oplever hver eneste dag, at forskellige kilder ringer for at påvirke deres dækning i en eller anden retning.”

Hånden på kogepladen 

Når man har sagt a, så må man også sige b, mener Thomas Funding. Han opfordrer Justitsministeriet – hvad end det er jurister, departementschefen eller justitsminister Nick Hækkerup (S) – til at udtale sig til citat, når de vil gå i rette med mediers artikler.

”I det konkrete tilfælde med Justitsministeriet mener jeg, at dem, der ringer, skal være villige til at gå til citat. Hvis de mener, at præmissen for Berlingskes historier er forkert, og de vil påvirke dem til at droppe vinklen, så må de lægge hånden på kogepladen og argumentere for deres sag,” siger han – og tilføjer, at ”havde de ringet til mig og sagt, at præmissen for min historie var forkert, havde jeg bedt dem venligst at udtale sig til citat eller finde én, der vil”.

”Gør de det, kan det være en voldsomt relevant oplysning og en væsentlig historie. Hvis landets kronjurister eksempelvis mener, at der ikke er tale om et grundlovsbrud, som mange medier har skrevet om minksagen, så kan de ikke bare sige det bagom og til baggrund. Og går de til citat med det, kan man heller ikke som journalist sidde det overhørig,” siger han.

Snarere end det skulle være et problem, at embedsfolk ringer til medier, så mener chefredaktør på Altinget Jakob Nielsen, at problemet er et helt andet: Nemlig, at det kan være svært overhovedet at få embedsmænd i tale.

”Det er mere problematisk med alle de sager, hvor man ikke kan få fat i en embedsmand. Man kan som journalist på den måde få flere oplysninger, og det skal man altid benytte sig af. Man skal ikke klage over kilder, der ringer,” siger han.

Thomas Funding fra Avisen Danmark kan se mange positive ting i at tale med embedsfolk – også til baggrund.

”Jeg taler til baggrund med rigtigt mange embedsfolk. Det gør mig ofte klogere. Og desuden kan jeg bruge min faglighed til at vurdere, hvad folks interesse er i at ringe – er de sendt i byen, har de tøj på, er det et forsøg på påvirkning? Er det det sidste, så kan jeg jo bare vælge at se bort fra det.”

De skal forklare, hvorfor regeringens politik er genial 

Det er Jakob Nielsens opfattelse, at det stadig er muligt at få embedsværket i tale i dag – men det er sværere end tidligere.

”Jeg har indtryk af, at journalister på Altinget har mange gode kilder i embedsværket. Men det tager tid at bygge op, og jeg tror, det er sværere at ringe op til en embedsmand, man ikke kender på forhånd.”

Thomas Funding tror også, det kan være en udfordring for embedsfolk at gå til citat.

”Jeg kunne godt tænke mig, at flere turde gå til citat. Embedsfolk har en anden indsigt end politikere, som jeg i højere grad godt kunne tænke mig at give videre til mine læsere. Men jeg tror, de er bange for at blive fanget i et politisk spil,” siger han.

Jakob Nielsen mener, at kritik af embedsværkets opringninger er misforstået.

Mener du ikke, at det kan være et problem, såfremt opringningerne sker for at politisere eller påvirke medierne? 

”Der er en misforståelse i debatten om embedsmændenes rolle. Når vi taler om neutrale embedsmænd, bliver det udlagt sådan, at de næsten er uvildige dommere. Det er de ikke. De er sat i verden for at gennemføre regeringens politik. De skal selvsagt ikke lyve, men de har ret til at forklare, hvordan de ser verden,” siger Jakob Nielsen og tilføjer:

”Jeg oplever det ikke som nyt eller usædvanligt, at embedsfolk forsøger at forklare, hvorfor regeringens politik er helt genial. Det er deres arbejde. Det er sket i alle de år, jeg har været politisk journalist.”