Panikdagen skal være digital: ”Hvis testen ikke lykkes, ved jeg ikke, hvad vi gør”

Torsdag testes det nye system, som skal digitalisere Panikdagen. Sidste gang brød det sammen. Sker det igen, er gode råd dyre: ”Ingen kan huse det her arrangement fysisk mere”

Efter mange år med gråd og jubel i betonhallerne på DMJX i Aarhus skal Store Match Dag – kendt som ”Panikdagen” – foregå digitalt.

Det er ikke første gang, DMJX forsøger at digitalisere den hektiske dag, hvor flere hundrede praktikanter skal finde praktikpladser. Men sidste forsøg var så stor en fiasko, at det blev udsat på ubestemt tid. Den fysiske dag blev genindført.

Nu er uddannelsesstederne imidlertid klar til at prøve igen. Og denne gang SKAL det lykkes. DMJX har nemlig forladt betonbunkeren i det nordlige Aarhus, og derfor har skolen intet sted at afvikle dagen fysisk.

I morgen torsdag tester cirka 150 studerende og 50 praktiksteder det nye digitale system for at sikre, at det virker.

”Hvis testen ikke lykkes, ved jeg ikke, hvad vi gør. Ingen kan huse det her arrangement fysisk mere. Hvis det digitale system ikke virker, må vi ud og leje lokaler et eller andet sted. Det vil være en kæmpestor udfordring,” siger Martin Vestergaard.

Han er praktikkoordinator og har overtaget opgaven fra Pia Færing, som i mange år var ansvarlig for Store Match Dag.

Da Panikdagen blev forsøgt digitaliseret i start 2019, brød systemet sammen.

”Det nuværende setup med to servere går i skuddermudder og kan ikke klare det. Vi kan ikke se hvorfor, men det sker,” forklarede Pia Færing dengang til Journalisten.

Martin Vestergaard fortæller, at det digitale system er blevet bygget forfra af et eksternt firma.

”På overfladen er systemet det samme. Layout og brugerflade er ens, men under overfladen er det helt nyt. Vi har fået et eksternt firma til at bygge systemet fra bunden. Før har det ligget på interne servere, som ikke kunne holde til belastningen. Nu foregår det ”i skyen”, og der kan skrues op til næsten uendelig kapacitet,” siger Martin Vestergaard.

Sådan foregår det

Nøglen i det digitale system er farvekoder, som studerende og praktiksteder bruger til at markere interesse for hinanden. Sådan foregår det:

Den digitale Store Match Dag starter klokken 12, hvor medierne kan logge på, læse ansøgninger og forholde sig til de praktiksøgende. Hvert medie inddeler sine ansøgere i tre farver: Grøn er et tilbud om praktikaftale, gul er et måske, og rød er en afvisning. Man kan ikke vælge flere grønne, end man har pladser.

Klokken 13.30 er det de studerendes tur. De har nu 10 minutter til at vælge mellem de tilbud, de har fået. Hvis man har fået flere grønne prikker, har man flere tilbud at vælge imellem. Man kan også vælge at takke nej til en grøn prik og håbe på en plads, hvor man har fået gul prik.

Når de studerende har valgt – og fravalgt – går turen tilbage til medierne. Nu skal de fordele farver igen, men har naturligvis færre at vælge imellem. Nogle af dem, som fik en gul prik, får nu en grøn.

Sådan fortsætter det i runder á 10 minutter, indtil de fleste pladser er fordelt, og der ikke rigtig sker mere. Til sidst vil der blive åbnet for håndholdte aftaler for at se, om de sidste pladser kan besættes.

”Der vil altid være nogen, som hænger, fordi der ikke er noget match. Det kan være en studerende, som ikke vil have nogen af de pladser, som er tilbage. Så tror jeg, vi anbefaler dem at gøre det håndholdt og ringe til hinanden, så praktikstederne for eksempel kan prøve at lokke nogen til,” siger Martin Vestergaard.

De seneste år har der været et fysisk ”match room” på DMJX, hvor studerende og praktiksteder kunne gå hen og finde andre, der også manglede et match sidst på dagen.

Praktikudvalget, som laver reglerne for dagen, overvejer at lave et fysisk ”match room” igen – som fx kan ligge i København dagen efter. Der kan også være andre måder at løse den opgave på, og det vil Praktikudvalget drøfte på næste møde, fortæller Martin Vestergaard.

Fordele og ulemper ved nyt system

Martin Vestergaard anerkender, at der også er ulemper ved det nye system, selv hvis det virker.

”Det er en ulempe, at man ikke mødes fysisk. Der er noget fedt over at se hinanden i øjnene,” siger han.

Men han ser også store fordele ved det digitale system.

”Der har været en kæmpe logistisk opgave i det gamle system. Derudover er det rigtig mange mennesker, som er rejst til Aarhus for at deltage i noget, som for de flestes vedkommende måske tager 10 minutter. Det er et enormt setup for noget, der kan afvikles hurtigt og smertefrit digitalt,” siger Martin Vestergaard.

På praktikudvalgets næste møde skal man også drøfte en Plan B, hvis det digitale system skulle fejle.

1 Kommentar

Andreas Hansen
11. MARTS 2020
Det er en klar fordel, at Pia F. ikke længere er ansvarlig for dagen - så er der lidt håb...

Læs også

Slut med panikdag – erstattes af computersystem

01. MARTS 2018

Nyt praktiksystem brød sammen – nu vender panikdagen tilbage

27. FEBRUAR 2019

Koks i nyt praktiksystem: ”Det var et RAM-spørgsmål”

08. NOVEMBER 2018

Studerende om nedbrudt digitalt praktiksystem: Under al kritik

28. FEBRUAR 2019
data_usage
chevron_left
chevron_right