Det skal være slut med stress, jubel og gråd på den legendariske ’panikdag’ på DMJX i Aarhus. Når Store Matchdag løber af stablen den 18. april, bliver det sidste gang i den velkendte form. Fremover skal hverken studerende eller arbejdsgivere til Aarhus. De kan sidde hjemme og blive matchet op med hinanden af et særligt it-system, der bliver udviklet til formålet.
Det er Pia Færing, leder af det fælles praktiksekretariat, der har foreslået den nye løsning. Beslutningen om at ændre panikdagen blev allerede taget for flere år siden, da det stod klart, at DMJX i 2019 skal flytte fra ’Bunkeren’ til en ny bygning ved Aarhus Universitet.
”Vi bruger omkring 30 lokaler på panikdagen, og det kan vi ikke rumme i den nye bygning. Vi har undersøgt, om det kunne holdes på SDU i stedet, men det kan det ikke. Derfor besluttede Praktikudvalget, at der skal laves en digital løsning,” fortæller Pia Færing.
Ikke reelle samtaler mere
Men det er ikke manglende lokaler, der gør, at panikdagen nu afskaffes. De fysiske ansættelsessamtaler har reelt mistet deres betydning og værdi, mener Færing.
”For fem år siden fandt der stadig reelle ansættelsessamtaler sted, men det er der ingen, der tør give sig tid til mere. Og derfor er det også spild af en masse menneskers tid, at de skal rejse til Aarhus for det,” siger hun.
Grønne, gule og røde markører
Systemet skal være klar til matchdagen i efteråret 2018.
Pia Færing ønsker ikke at indvi Journalisten i systemets detaljer og funktionalitet, før det er fremlagt for Praktikudvalget ved et møde den 20. marts 2018. Men ifølge Journalistens oplysninger fungerer systemet i store træk på følgende måde:
- Praktikstederne afholder åbent hus-arrangementer og eventuelle personlige samtaler som normalt.
- På matchdagen frigives ansøgningerne til praktikstederne. De bruger det nye system til at angive med henholdsvis grønne, gule og røde markører, om den studerende er favorit, sekundært valg eller uønsket.
- På et givent tidspunkt låses systemet, og der åbnes et ’vindue’, hvor de studerende har 10 minutter til at se, om de har fået grønne markører, og beslutte, hvilket praktiksted (med grøn markør) de i givet fald ønsker.
- Når den studerende har valgt, låses de to parter sammen i en bindende aftale og ryger ud af systemet.
- Herefter kan nye runder begynde, hvor praktikstederne sætter nye grønne markører ved de tilbageblevne studerende, og et nyt vindue åbnes.
Journalisten har sendt denne beskrivelse i en mail til Pia Færing, men hun ønsker ikke at be- eller afkræfte, om den er korrekt.
Store praktiksteder er positive
Pia Færing fortæller, at hun har fremlagt modellen for flere større praktikudbydere, der har reageret positivt. Det samme gælder praktikvejlederne på uddannelserne. Til gengæld forestiller hun sig, at nogle mindre praktiksteder måske føler, at de vil få dårligere muligheder.
”De mindre praktiksteder har nogle gange mulighed for at ”overrumple” en studerende ved at gå hen, lægge hånden på skulderen og sige: ”Dig vil vi have” – og så bliver den studerende overrumplet og siger ja. Det er der nogle, der lever af, og det kan man ikke mere,” siger Pia Færing.
Hun slår fast, at det hidtidige system har været både godt og effektivt. Fordelen ved it-løsningen er, at de studerende får en større grad af kontrol med forløbet.
”Stressen – med hensyn til om man får, hvad man vil have – kan vi ikke fjerne. Men det her vil give de studerende en større kontrol og eliminere følelserne, der følger med, når man ikke har kontrol,” siger hun.
Brød grædende sammen
Anna Gudmann Hansen er journalistpraktikant på Bornholms Tidende og har repræsenteret Danske Mediestuderendes i Praktikudvalget. Hun ser positivt på en it-løsning og peger netop på stress-faktoren som noget, der gør panikdagen til en ubehagelig oplevelse for mange.
”Hele stemningen på panikdagen er sindssygt stressende. Jeg fik ikke praktikplads første gang, og måden, jeg reagerede på, var ved at bryde grædende sammen. Og det tror jeg var på grund af den spænding og det pres, der er,” fortæller hun.
At kunne sidde alene hjemme eller sammen med gode venner vil gøre forløbet langt mindre stressende, vurderer hun.
”Med 10 minutter i egen stue kan man godt nå at mærke lidt efter, hvad man har lyst til.”
Derfor har stemningen i de studerendes eget praktikudvalg været positiv over for en digital matchdag.
”Det, at man ikke skal stå på selve skolen sammen med en masse mennesker, især hvis man ikke får nogen plads, tror vi kan fjerne meget pres og stress,” siger hun.
Mindre stress og bedre match
Også Niels Møller Mikkelsen, praktikvejleder på SDU, hilser panikdagens afskaffelse velkommen.
”Jeg synes, det er meget positivt, hvis man finder noget, der endelig kan afløse panikdagen. Alt, hvad der kan gøre det mindre stressfuldt, vil være fantastisk.”
Han slår fast, at han ikke er inde i computersystemets detaljer. Men ud fra de overordnede beskrivelser, han har fået, tror han, at systemet kan forbedre processen og mindske stress-faktoren.
”Som jeg har set omridset af systemet, ser det ud, som om det kan afhjælpe mange problemer. Det bliver mere transparent, og de ’vinduer’, der ligger i systemet, giver de studerende noget ro til at træffe deres valg. Og når beslutningerne ikke sker under stor stress, tror jeg det vil give nogle bedre match.”
Altid vigtigt med støtte
Er det ikke problematisk at erstatte en personlig samtale med et computerprogram?
”De fleste samtaler er allerede foregået forud for store matchdag. Der er nogle, der giver sig tid til gode samtaler på matchdagen, men min vurdering er, at de fleste samtaler går meget hurtigt, og ofte har praktikstederne besluttet sig på forhånd.”
Er det smart, at de studerende sidder alene og skal kapere skuffelsen, hvis de ikke får et praktiksted, de ønsker?
”Der er jo fordele og ulemper ved alt. Selvfølgelig er det ikke rart at sidde alene, når man ikke har fået et sted. Omvendt er det heller ikke specielt rart at være blandt en masse glade, der har fået et sted. Jeg vil sige, at det altid er vigtigt at have nogle, man kan støtte sig til – uanset om det går godt eller skidt. Men det er ikke noget, jeg vil påpege som et problem ved systemet,” siger Niels Møller Mikkelsen.
Løsningen med matching gennem et it-system skal forelægges for Praktikudvalget 20. marts 2018. Det er dog ikke udvalget, der bestemmer, om det skal sættes i værk, da ansvaret for praktiksøgningen tidligere er taget bort fra Praktikudvalget og lagt i uddannelsernes fælles praktiksekretariat. Men Pia Færing fortæller, at hun gerne vil have udvalgets opbakning til at gå videre.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu ved jeg ikke om Pia Færing læser med her, men som jeg kender hende (disclaimer: Jeg er underviser på DMJX), så er jeg ret sikker på at svaret er nej til dette spørgsmål. Kvaliteten af et praktiksted kan naturligvis ikke opgøres i dets størrelse.
Det der imidlertid er ret så statisktisk uomgængeligt er, at det i de studerendes BEVIDSTHED ofte fremstår som mere attraktivt at komme på de store medier (hvilket jo fremgår af, hvordan ansøgningerne fordeler sig). Deri ligger overrumplingen: De ville egentlig hellere på et stort medie, men når de så nu lige står med "en enkelt 'lille' fugl" i hånden så lader de sig "overrumple" til at tage den -- fremfor en af de 'store' fugle på taget.
Den slags overrumpling kan sagtens reelt set føre til at de i visse tilfælde får en bedre praktikplads, end hvis de var kommet hen, hvor de hellere ville være. Og altså, at det de troede bare var en lille fugl viser sig at være en ganske stærk fugl...
Jeg tror derfor ikke du skal læse kommentaren som et argument for, hvorfor det nye system bliver sat i verden, men et forsøg på nogenlunde nøgternt at fremstille mulige vindere og tabere i det nye system.
Kære Pia,
Jeg undrer mig over denne kommentar fra dig:
”De mindre praktiksteder har nogle gange mulighed for at ”overrumple” en studerende ved at gå hen, lægge hånden på skulderen og sige: ”Dig vil vi have” – og så bliver den studerende overrumplet og siger ja. Det er der nogle, der lever af, og det kan man ikke mere,” siger Pia Færing.
Mener du, at de store medier skaber bedre uddannelse i praktikken, end de mindre praktiksteder?
Når du siger, at mindre praktiksteder lever af at overrumple studerende ved at sige, at man gerne vil ansætte dem, er det så fordi du helst så, at mindre praktiksteder ikke var en del af systemet?
På fagbladet Folkeskolen har vi haft flere ansøgere, der udelukkende gik efter en praktikplads på mindre medier. Vi fik i 2012 en kravling for at have de bedste praktikantvejledere. Blandt andet derfor undrer din udtalelse mig. Men jeg tænker, at jeg måske misforstår den - håber du vil uddybe.
Bedste hilsner fra
Maria Becher Trier, journalist på Folkeskolen og nyvalgt formand for Organisationsgruppen i DJ
Er det praktikudvalgets erklærede mål, at de ikke må have ansøgningsprocesser, der er minder om resten af samfundet? Hvorfor afløse noget dumt med noget mindst lige så dumt? Og noget software udviklet specielt til formålet på et sikkert alt for lavt budget skriger til himlen!
Det giver jeg dig helt ret i Sebastian - skal selv systemet igennem nu her, og ser ikke voldsomt frem til det.
Men jeg sidder med en mavefornemmelse af at et nyetableret it-system kan medføre visse udfordringer.
Det nuværende system får det værste frem i folk. Det er indrettet til, at alle tager røven på hinanden.
Enhver ny idé byder jeg velkommen - så må vi justere løbende.
Vh
Sebastian Risbøl Jacobsen, journalistpraktikant
Flere