Joy Mogensen

Det har været noget uklart, hvad kulturminister Joy Mogensen egentlig ønsker ved det kommende medieforlig. Mandag kom regeringens finanslovsudspil, og den lægger ikke op til at ændre synderligt på hverken mediestøttens størrelse eller konstruktion.

Et hovedspørgsmål er fortsat, om DR slipper for den sidste besparelse på 255 millioner kroner fra medieforliget i 2018. Regeringen har alene afsat penge til musikkanalerne P6 og P8 i 2021, mens DR ifølge regeringens udspil skal reddes med penge fra den såkaldte ‘forhandlingsreserve’ – noget støttepartierne er stærkt utilfredse med.

Ved det seneste medieforlig var DR prygelknabe, og DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, blev sat på plads af kulturminister Mette Bock for rullende kamera.

Denne gang er det kulturministeren, som bliver kaldt svag – ja, måske regeringens svageste minister. Hun trænger til en politisk sejr som for eksempel et dejligt, bredt medieforlig.

Men mens det på papiret ligner en let sag at strikke et forlig sammen i rød blok med skat på techgiganter, mere støtte til lokalmedierne i provinsen og ordnede forhold for løstansatte på public service-medier, så kan det blive svært at finde en kvart milliard til at skåne DR for besparelserne i en forhandlingspulje, der også skal dække partiernes ønsker om penge til grønne tiltag og minimumsnormeringer.

Spørgsmålet om DR skal afklares med finansloven, mens Joy Mogensen har lovet at komme med sit udspil til et medieforlig ’efter at finansloven er på plads’. Det lyder måske uproblematisk, men støttepartierne Radikale og Enhedslisten har krævet at se medieudspillet, inden de stemmer om finansloven – og efterladt kulturministeren under maksimalt pres.

Maria Rørbye Rønn

Det seneste medieforlig var et blodbad i DR. Møgsagerne om mangfoldighedskonsulent og hestetransport stod i kø, og der var bredt politisk flertal for at ændre DR markant.

Og sådan blev det. 20 procent af budgettet blev skåret væk i to store lunser. Den sidste del af besparelserne skal effektueres fra 2022.

DR behøver ikke at frygte flere besparelser i de kommende forhandlinger. Det er der ikke politisk stemning for. Omvendt er spørgsmålet, om der er politisk vilje til at bruge 255 millioner ud af en forhandlingsreserve på ialt 1,5 milliarder på at redde mediemastodonten – i lyset af, at de 1,5 milliarder også skal finansiere, hvad støttepartierne måtte have af ønsker til for eksempel minimumsnormeringer og grønne tiltag.

DR-generalen kan lune sig ved regeringens forståelsespapir med støttepartierne, hvor de har lovet at styrke public service. Internt i huset er der stolthed over, at DR samlede Danmark med fællessang under coronakrisen. Og man har bemærket, at det blev rost af kulturministeren. På plussiden står også, at Joy Mogensen ønsker at styrke public service for børn. Hvis ikke DR skulle stå for det løft, hvem skulle så?

Men mener politikerne det så meget, at de er parate til at betale for det?

Jesper Rosener

Danmarks måske mest indflydelsesrige medielobbyist skal jonglere to kasketter under efterårets medieforhandlinger: Direktør-kasketten for Jysk Fynske Medier, hvor økonomien bløder efter coronakrisen, og formands-kasketten i Danske Medier.

Både kulturminister Joy Mogensen og regeringens støttepartier har allerede talt om behovet for at støtte regionale medier for at undgå nyhedsørkener. Det er godt nyt for direktør-Jesper. Det kan næsten ikke gå galt.

For formands-Jesper er billedet lidt mere broget. For i medlemsskaren er der ikke fuld enighed om det velsignede ved mediestøtte. Blandt andet har direktør i det økonomisk velpolstrede JP/Politikens Hus og tidligere formand for Danske Medier Stig Ørskov været bekymret for den afhængighed, det kan skabe at modtage penge fra politikerne.

Danske Medier lykkedes ved seneste medieforlig med at sætte et tydeligt aftryk i form af, hvad de kaldte ”en bedre balance” mellem public service-finansierede medier og de private medier.

Denne gang bliver Jesper Roseners hovedmission en anden: Nemlig at få techgiganterne til at lægge flere penge, ikke bare i den danske statskasse, men til den danske mediebranche. Det kan vise sig svært i praksis. Men det vil være en stor sejr for både direktør-Jesper og formands-Jesper, hvis det lykkes.

Mark Zuckerberg

Mark Zuckerbergs Facebook er en fast bestanddel af mange danskeres hverdag. Ligesom Google, Netflix, Amazon og HBO. Men i regeringens forståelsespapir står der, at de nye globale techgiganter økonomisk bidrager for lidt til fællesskabet. Det samme mener Dansk Journalistforbund og Danske Medier.

I 2019 pålagde den borgerlige regering Netflix og de andre streamingtjenester at investere mindst 2 procent af deres omsætning i Danmark. Kulturminister Joy Mogensen vil indlede forhandlinger dette efterår, som skal sikre, at ”de store kommercielle streamingtjenester bidrager økonomisk til produktion af dansk indhold” – kommer det også til at ramme techgiganterne?

I praksis er det lettere sagt end gjort at beskatte de amerikanske techgiganter. Frankrig indførte en techskat på 3 procent. Her var den amerikanske reaktion trusler om handelskrig. Er vi klar til det i Danmark, eller er det mere trygt at tilslutte sig en fælles løsning i EU engang ude i fremtiden?

Men en ting er techskat. Noget andet er de utallige eksempler på kultursammenstødet mellem techselskaberne og danske mediers publicistiske værdier. Her har Google ikke gjort det nemmere for sig selv med sommerens Ramasjang-stunt, hvor onkel Reje var for skrap kost til Google Play. Det var en kort og pinlig affære. Og en ren foræring til Joy Mogensen, der kaldte det ”helt på månen”.

For techgiganterne vil det bedste scenarie være status quo. For den danske medieverden er drømmescenariet en techskat. Spørgsmålet er så bare, om skatteindtægterne skal tilflyde medierne eller dække hullet i samfundsøkonomien efter coronakrisen.

Tine Johansen

Journalistforbundet stod noget nær alene om at forsvare DR forud for seneste medieforlig – og det gik som bekendt langtfra, som Journalistforbundet ønskede.

Denne gang har Tine Johansen udsigt til et medieforlig, der med langt større sandsynlighed kan gavne hendes medlemmer. Ikke mindst hvis DR skånes for sidste del af besparelserne.

Det vil styrke freelancemedlemmernes vilkår, at public service-medierne pålægges kædeansvar for brug af freelancere. Og det vil afbøde regionalmediernes nedtur, at de får en større pose penge.

Politisk er der flertal for at hjælpe regionaljournalistikken. Men om DR slipper for den sidste besparelse på 255 millioner kroner, er uvist. Og selv om det vil være en principiel sejr at give public service-medier kædeansvar, så er det fortsat et åbent spørgsmål, i hvilket omfang det i praksis kan bruges mod DR, TV 2 og de andre public service-medier.

DJ ønsker, at de store internationale techfirmaer skal betale mere dansk skat og bidrage økonomisk til indholdsproduktionen. Det krav støttes af partierne i rød blok, Venstre og Danske Medier. Venstre er til gengæld ikke vild med idéen om at sløjfe den sidste DR-besparelse. Og dermed kan det blive svært for Tine Johansen at få opfyldt sit ønske om et bredt forlig, hvor både De Konservative og Venstre deltager.

Det ligner mere et smalt medieforlig og mere zigzagkurs i mediepolitikken de kommende år.

Jørgen Ramskov

I realiteten kostede det seneste medieforlig Radio24syv livet. Nu står Radio24syv-direktør Jørgen Ramskov i spidsen for Producentforeningen, hvor han skal sikre produktionsselskaberne de bedst mulige vilkår.

Det har i mange år foregået ved, at Producentforeningen har presset på for en større public service-pulje. Programmerne skal nemlig være produceret af et produktionsselskab.

Denne gang går Producentforeningen til lobbymøderne med et klart budskab om, at der er brug for flere penge til dansk medieindhold. Coronakrisen har tydeligt vist, at danskerne kan lide og opsøger dansk medieindhold, bliver fortællingen.

Derfor vil Producentforeningen argumentere for at skåne DR fra den sidste del af besparelserne fra 2018-medieforliget. DR er simpelthen for stor en kunde i butikken hos produktionsselskaberne til at argumentere for andet.

Derudover vil Producentforeningen foreslå en afgift på streamingtjenester, og pengene herfra ønsker de skal gå til public service-puljen. Skulle det ende med flere kroner i public service-puljen, er det naturligvis i Producentforeningens favør.