Fra 2014 til 2016 pressede Falck aktivt konkurrenten Bios ud af det danske marked for ambulanceoperatører.
Målet var at genvinde opgaver for millioner på Fyn og i Sydjylland. Midlet var en koordineret ekstern og intern kommunikationsstrategi, der skabte tvivl om Bios’ evne til at stå for ambulancedriften i Danmark. Blandt andet brugte Falck i hemmelighed eksterne kommunikationsbureauer til at få pressen til at skrive negativt om Bios.
Det har Konkurrencerådet afdækket i en kendelse, hvor de finder, at Falcks ageren har været i strid med konkurrenceloven. ”Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked,” lyder det.
Et af de medier, der dengang skrev mange kritiske historier om Bios, var Fyens Stiftstidende. Her har kendelsen fra Konkurrencerådet i dag skabt debat på redaktionen.
“Vi taler om, hvorvidt der er steder, hvor vi i bakspejlet skulle have været skarpere. Vi lader det ikke passere. Vi er især interesserede i at diskutere, hvilke eksempler fra medierne Konkurrencerådet baserer kritikken af Falck på,” siger chefredaktør Poul Kjærgaard fra Fyens Stiftstidende.
Stor interesse for at få skrevet negativt
Poul Kjærgaard fortæller, at han ikke er klar over, hvilke negative historier der ifølge Konkurrencerådet var orkestreret af Falck.
Sagen startede tilbage i 2014. Her tabte Falck en udbrudsrunde om ambulancedriften på Fyn og i Sydjylland. Udbuddet blev vundet af hollandske Bios, og Falcks monopol på ambulancedrift i Danmark blev brudt.
Det ville Falck gøre meget for at undgå.
Falck lagde en strategi, som skulle “ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester ved at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads og dermed afskærme BIOS fra at rekruttere ambulancereddere,” skriver Konkurrencerådet.
Det gjorde Falck blandt andet ved at oprette en facebookgruppe, hvor der systematisk blev formidlet negative historier om Bios. Falck mobiliserede ambassadører, som skulle tale negativt om Bios, fik tillidsmænd med på firmaets hold og brugte interne nyhedsmails til at kritisere Bios. Og så hyrede de eksterne kommunikationsbureauer, der kunne maskere, at negative tip om Bios sendt til pressen kom fra Falck.
“Falcks formidling af negative historier til pressen foregik … ved at de negative historier blev pitchet af [kommunikationsbureau X]. I visse tilfælde blev de negative historier … formidlet, så hverken medier eller modtageren af historien kunne se, at afsenderen var Falck,” skriver Konkurrencerådet.
På Fyens Stiftstidende kunne de godt mærke, at der var stor interesse for at tippe avisen med negative Bios-historier, og redaktionen var også sikker på, at Falck havde en interesse i den kritiske omtale.
“Den her sag minder os om, at vi skal være kildekritiske og grundige,” siger chefredaktør Poul Kjærgaard.
Føler I, at Falck har udnyttet jer?
“Alle, der henvender sig til medierne, har et formål med at gøre det. Her er det gjort i usædvanligt omfang, men som mediehus skal vi forholde os til det dagligt.”
Har været spændt for borgernes vogn
Poul Kjærgaard mener fortsat, at avisen har lavet en god og saglig dækning af konflikten mellem Bios og Falck, som endte med, at Bios gik konkurs i 2016, fordi det var umuligt for dem at skaffe nok ambulancereddere til at sikre driften.
“Ved hvert et tip, vi får, skal vi sørge for at verificere historierne. Du skal være sikker på, at der er dokumentation for det, du skriver. Det er også sket her,” siger han.
Kunne I have været mere kritiske over for de tip, I fik?
“Jeg har ikke set eksempler på, at vi via tip har bragt fejlagtige oplysninger frem. Forholder det sig sådan, så skulle vi have været mere kildekritiske. Men hvis vi har været spændt for en vogn, så har det været borgernes vogn, og den kører jeg gerne.”
Et af de helt store kritikpunkter af Bios var, at de ikke kunne få styr på deres vagtplaner, så borgerne kunne være sikre på, at ambulancerne rykkede ud. Det skrev Fyens Stiftstidende også om.
“Det er klart, at vi skriver det. Vi har skrevet talrige artikler om Bios, og det er dem, vi ser mest på i vores dækning. Det gør vi, fordi de er en ny aktør på markedet. De skal sikre noget af det vigtigste overhovedet; fynboernes sikkerhed og tryghed. Vores opgave er at afdække, om vi kan være trygge ved, at de skal stå for ambulancerne.”
Skrev også kritisk om Falck
Omfanget af Falcks kommunikationsstrategi overrasker Poul Kjærgaard. Men det til trods mener han også, at det er mediernes klare opgave at kunne håndtere netop det.
“Hvis du spørger enhver journalist på Christiansborg, så får de også tip med bagvedliggende motiver hver dag. Det er en daglig del af opgaven som journalist, at du kan navigere i det. Det synes jeg, vi har gjort.”
Kunne I have været mere kritiske over for Falck i jeres dækning?
“Vi skrev i dækningen også om, at Falck gik offensivt ud og rekrutterede Falck-reddere til andre regioner for at trække dem ud af Bios’ område. Det er også en væsentlig historie. Og vi har her også stillet kritiske spørgsmål til Falck,” siger Poul Kjærgaard.
Dagens Bios-historie er kendelsen fra Konkurrencerådet, det er ligeledes en væsentlig historie, siger chefredaktøren.
Fyens Stiftstidende har ikke tænkt sig at gennemgå alle historier i dækningen af konflikten for at lede efter faktuelle fejl. Skulle der blive påpeget nogle, bliver de naturligvis rettet, siger han.
Falck erkender, at de har delt oplysninger om Bios med pressen. Det siger administrerende direktør i Falck Jakob Riis til Ritzau ifølge Ekstra Bladet. Falck har anket kendelsen fra Konkurrencerådet til Konkurrenceankenævnet. Falck mener ikke, at det, de har gjort, har været ulovligt.
“Det centrale er diskussionen om, at vi indsamlede og delte information om Bios med pressen og reddere. Der har vi dummet os, og det har vi sagt undskyld for. Men vores juridiske rådgivere er enige med os i, at der ikke er sket noget ulovligt,“ siger Jakob Riis til Ritzau.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Som oplyst var det SF og Enhedslistens repræsentanter i region syd, der udviste den skarpeste modstand mod Bios som ambulance aktør i regionen. Som konkurrence rådet fastslår i rapporten skulle især en mandsperson være langt fremme i skoene, hvilket jo alt andet lige indkredser den aktive politiker, til at findes blandt 2 personer. Indtil vedkommende afsløres, vil man jo ikke med god samvittighed pege på en person til noget embede, der har udvist en så stor mangel på dømmekraft samt ret og rimelighed, så derfor bør de sættes ud af den politiske aktivitet, men en trøst er der dog tilbage,- ingen er forpligtiget over evne, heller ikke politikere.
“Pecunia non olet” - “Penge lugter ikke!”
Det er tilsyneladende holdningen hos nogle af vores største kommunikationsbureauer, der har ladet sig købe af Falck til med særdeles grove metoder at hindre konkurrence og få Bios lukket.
Åbenbart har mange af de medvirkende journalister (eller har haft) nær tilknytning til Socialdemokratiets partiapparat eller til fagbevægelsen.
Hvor er det sølle. Sikken moral!
Har jeg mon overset det, eller kan det virkelig passe, at DJ-ledelsen endnu ikke har reageret?
Mon Falck er den eneste virksomhed, der har benyttet metoden?
Venter i spænding - som Niels R.Laugesen - på at få at vide, hvilke kommunikations-bureauer, der har hjulpet Falck? Jeg samarbejder jævnligt med sådanne bureauer, og jeg vil gerne vide mere.
Hele denne historie, krævede op mod 20% stress relaterede sygdomstilfælde af kortere og længere varighed for mine kollegaer.
I alt sin enkelhed, så så understøtter den her historie mit 12 tal i min opgave i ledelse.
Falck præciserer med sine handlinger, hvorfor private ikke bør håndtere ambulance kørsel.
Private bør ikke håndtere sygdom, død og ødelæggelse, da der sidder aktionærer, der reelt ikke bekymrer sig om hverken din eller min familie, deres interesse er udelukkende af økonomisk karakter.
Det er netop beviseligt, at hensynet er fuldstændig ligegyldigt, det handler om at tjene penge, der så kan forvaltes til boliger ag andet rart, og eksponering i andre lande.
Dermed flytter vi borgernes penge ud af landet eller ud af deres egentlige ønskede formål.
Ved at lade ambulancen drive af statslige myndigheder, så sikrer vi at mulige besparelser kan blive tilbageført til sundhedsvæsenet, hvor de kan skabe forbedringer på flere områder.
Falcks økonomiske interesser, havde ingen begrænsninger i dette tilfælde.
Som medarbejder stod vi på mål for personlig hetz, selv personlige handicap blev angrebet, reddere led økonomiske tab, og i høj grad personlige, familiære tab.
Usmagelig og uanstændig opførsel fra Falck.
Flere