search

Branchen mangler etiske regler – og det rammer den enkelte kommunikatør

Falck-sagen viser, at der er behov for fælles etiske normer i kommunikationsfaget. Uden det har den enkelte kommunikatør større risiko for at havne i fedtefadet, siger Søren Schultz Jørgensen, projektleder på DJ’s Fagenes Fremtid

Den aktuelle Falck-sag viser, at etikken skal betydeligt højere op på dagsordenen i kommunikationsbranchen. Der er behov for fælles normer, så den enkelte kommunikationsmedarbejder ved, hvad personen har at rette sig efter – og kan sige fra, hvis det er nødvendigt.

Det siger Søren Schultz Jørgensen, selvstændig medieforsker og projektleder på Dansk Journalistforbunds ”Fagenes Fremtid” – et projekt om fremtiden for fagene inden for medier og kommunikation.

Etik er vigtigt for faget

Søren Schultz Jørgensen kan endnu ikke udtale sig konkret om Fagenes Fremtid, der præsenteres i næste måned. Men han siger, at Falck-sagen aktualiserer behovet for at sætte etik på dagsordenen i kommunikationsbranchen.

”Uanset om der havde været en Falck-sag eller ej, så havde etik også været et emne, vi ville kigge på i Fagenes Fremtid – og det kommer vi også til at gøre,” siger han.

”Vi kommer til at beskrive, hvorfor etik er vigtigt for kommunikationsfaget, og vi vil komme med nogle anbefalinger,” forklarer Søren Schultz Jørgensen.

Han ønsker ikke at uddybe, hvad anbefalingerne til etikken indeholder.

”Jeg kan kun sige, at det er 100 procent relevant.”

Ingen fælles standard

I dag har kommunikationsmedlemmerne i DJ Kommunikation deres egne etiske normer – det samme har brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation og Dansk Industri inden for lobbyistarbejde.

Men der er fortsat ikke nogen fælles etiske branche-standarder.

I 2015 viste en undersøgelse fra DJ Kommunikation, at 28 procent af kommunikationsmedlemmerne havde oplevet at blive sat til at løse kommunikationsopgaver, som de fandt uetiske.

Uklare normer stiller den enkelte kommunikationsmedarbejder i en usikker situation.

”Det er svært at navigere, når man er i tvivl om, hvor grænserne går, og man gerne vil beskytte sig mod at havne i fedtefadet,” forklarer han.
Til sammenligning har de presseetiske regler for eksempel en formulering om, at en journalist ikke bør pålægges opgaver, ”der strider mod vedkommendes samvittighed og overbevisning”.

Grobund for uvished

Han mener, at kommunikationsbranchen står over for et vidensproblem.

”I modsætning til de fleste andre brancher indsamler man ikke viden, og man har ikke et forum, hvor man diskuterer etikken. Til sammenligning er pressesystemet for eksempel reguleret med Pressenævnet og mediernes egen etik.”

Når etikken bliver diskuteret i kommunikationsverdenen, er referencerammen derfor uklar.

”Der er ikke noget fælles afsæt, og det skaber uvished.”

Kommunikatøren taber

For den enkelte kommunikatør fører møgsager som Falck-sagen til en generel mistænkeliggørelse.

”De er taberne i diskussionen, fordi de bliver mistænkeliggjort af journalister og i den offentlige debat. Man tager et helt fagområde og udskammer det som helt løsagtigt,” siger Søren Schultz Jørgensen og tilføjer:

”Så er det ikke sjovt at gå til middagsselskaber og sige, at man arbejder med kommunikation,” siger han.
”Hvis tilliden skal højnes, skal de vigtige aktører gå sammen om at vise, hvad man laver, og blive enige om nogle normer.”

Det velfriserede kommunikationsbureau

Søren Schultz Jørgensen siger, at han ikke ved, om Falck-sagen viser, at der generelt er problemer med etikken i branchen.

”Men set helt oppefra er Falck-sagen jo en case, hvor en velrenommeret virksomhed med en velrenommeret leder hyrer et meget velrenommeret og velfriseret kommunikationsbureau. Og når nogle af de mest velrenommerede mennesker kan lave noget, der er så beskidt, giver det anledning til at diskutere, om der er et generelt problem i branchen,” siger Søren Schultz Jørgensen.

I går foreslog DR-journalist Jonathan Placing i et debatindlæg, at DJ-medlemmer, der benytter sig af ulovlige eller uetiske metoder, skal smides ud af forbundet.
Det afviste DJ-formand Lars Werge, fordi han ser sig som formand og ikke politimester”.

Kommunikationsmedlemmernes formand, Per Roholt, har efter Falck-sagen på ny efterlyst etableringen af et kommunikationsetisk råd.
Det har fået DJ og Dansk Erhverv til at sondere mulighederne for at skabe nogle fælles etiske retningslinjer for kommunikationsbranchen.

Kommentarer
1
Nils-Chr. Nilson
12.02.19 22:29
Hvordan i alverden kan
Hvordan i alverden kan Journalistens redaktion agitere for, at vi bør oprette stillinger til den slags mennesker i mediehusene.I Politikens Hus varetages kommunikationen af et uafhængigt redaktionsudvalg og en lige så uafhængig redaktør, der kan tage samtlige kritiske spørgsmål op. Kommunikation ville være lig med fortielse. Jeg fatter ikke, hvorfor Journalisten blander sig i noget, der har fungeret godt siden 1972.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen