Før jul tog journalistforbundets formand Lars Werge kommunikationsbranchen i forsvar i Journalisten.
”Alle i DJ må blive bedre til at favne og anerkende kommunikatørernes faglighed og den vigtige rolle, de udfylder…," skrev han bl.a. og understregede, at historier om pressemedarbejdere, der spænder ben for journalisters arbejde, fylder for meget i debatten.
Kommunikationsfolk var altså udsat for en hetz, måtte vi forstå. Journalister og kommunikationsfolk burde lægge låg på deres (ofte) helt åbenlyse modsætningsforhold og i stedet tage hinanden i hænderne og sammen synge kum ba yah.
Set i lyset af Konkurrencerådets afgørelse - der løfter sløret for, at villige kommunikationsfolk hjalp Falck med at misbruge sin dominerende stilling til at ekskludere Bios - der virker formandens indlæg apologetisk og naivt.
Og så er det nu, at jeg skal skrive, at mange kommunikationsfolk, jeg kender og møder i mit arbejde, er bundhæderlige mennesker. Og er der ikke bare tale om nogle få brodne kar? Hmm… I forgårs fortalte formanden for kommunikationsmedlemmerne i DJ, Per Roholt, at flere af de metoder, der nu er blotlagt, er fast inventar i kommunikationsbranchens værktøjskasse.
Jeg aner ikke, hvor stor en del af kommunikationsfolket, der er villige til at bruge uetiske eller ulovlige metoder til at manipulere mine journalistkollegaer eller offentligheden - det er i sagens natur svært at sætte tal på.
Men jeg ved, at jeg ikke ønsker at dele fagforbund med dem.
Tænk, at journalisterne på Fyens Stiftstidende muligvis deler forbund med selvsamme kommunikationsfolk, der tilsyneladende manipulerede med dem ved at kamuflere negative historier om Bios på en måde, så det ikke kunne spores, at det i virkeligheden kom fra Falck.
Tiden er inde til at gøre op med, at vi deler forbund med den slags kommunikationsfolk. Vejen til eksklusion virker nemlig ligetil. Ifølge journalistforbundets vedtægter kan hovedbestyrelsen ekskludere et medlem, som skader andre medlemmer eller forbundets interesser (§7). Paragraffen lader altså til at favne de metoder, vi hører om nu.
Spørgsmålet er blot, om forbundets ledelse denne gang vil vise den handlekraft og konsekvens, der var fraværende, dengang skandalen om Se og Hør’s metoder buldrede derudaf.
Tror det er på tide, at formanden får sendt et kraftigt signal til forbundets medlemmer om, hvad man som medlem kan slippe afsted med.
Jonathan Placing, journalist, DR Dokumenar
-
Kære Jonathan Placing,
Der er ingen formildende omstændigheder i Konkurrencerådets afgørelse om Falck-sagen. Jeg tror ikke, et eneste medlem af DJ kan se sig selv i de metoder, der er blevet taget i anvendelse i dét forløb, og jeg kender ikke nogen repræsentanter eller politisk aktive i DJ, der ikke lægger afstand på det kraftigste til det, der er sket.
Men du beder mig på baggrund af sagen om at ekskludere kommunikationsmedarbejdere fra DJ. Selv om du åbent skriver: ”Jeg aner ikke, hvor stor en del af kommunikationsfolket, der er villige til at bruge uetiske eller ulovlige metoder til at manipulere mine journalistkolleger eller offentligheden – det er i sagens natur svært at sætte tal på.”
Det gør det unægtelig vanskeligt at føre debatten videre ad det spor, du angiver.
Så lad mig derfor slå fast: Et medlem af DJ kan ekskluderes efter begrundet indstilling til Hovedbestyrelsen. Vi har strategier med markante og tydelige holdninger til etik og faglighed i journalistik og kommunikation. Men det er ikke forbundsformandens opgave at lede efter fejl og mangler i, hvordan DJ’s medlemmer udfører deres daglige arbejde – jeg er formand, ikke politimester.
Indtil dét måtte blive ændret, er DJ forbund for journalister, fotografer, kommunikationsmedarbejdere, grafikere med meget mere; de deler mange af de samme udfordringer på et arbejdsmarked i forandring, og for manges vedkommende vil de i løbet af arbejdslivet skifte mellem forskellige brancher og arbejdspladser.
Dem rummer vi i Dansk Journalistforbund, og det skal vi efter min mening fortsat kunne gøre.
Med venlig hilsen
Lars Werge, formand Dansk Journalistforbund
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jonathan Placing - jeg forstår din bekymring for etikken i kommunikationsbranchen, for Falck/Bios-sagen er en grim sag. Men det er også en helt usædvanlig sag. En grim sag, som de involverede selv siger det.
Derfor er det for mig vigtigt, at vi i DJ Kommunikation står sammen om at føre den løbende debat om etik i både medie- og kommunikationsbranchen. En konstruktiv måde kunne være at få nedsat et kommunikationsetisk råd sammen med de andre faglige organisationer og arbejdsgiverne på kommunikationsområdet, der løbende kan skabe viden og debat om de metoder og sager, der måtte dukke op på kommnikationsområdet.
Når jeg nævner, at flere af de metoder, der har været anvendt er kendt og udbredt i branchen, er det for at nuancere debatten en smule.
Det er fx almindeligt at have en masterplan, det er almindeligt at udarbejde statements, det er almindeligt at udvælge relevante målgrupper og forsøge at overbevise/påvirke dem osv.
Det, som er helt ualmindeligt - og ulovligt - er kombinationen af den kynisme, som de involverede i sagen har udvist, samt en række områder, hvor de helt klart er gået over stregen, ikke mindst fordi Falck har en særlig rolle på markedet. Det sidste betyder ifølge Konkurrencestyrelsen, at metoder, som kunne være lovlige under andre omstændigheder vurderes som ulovlige i den konkrete sag.
Jeg vil dog afslutningsvis fortsat fastholde, at journalister og kommunikatører har mere til fælles, end der skiller os, og at vi sammen kan gøre en forskel for god journalistik og god kommunikation ved at være i samme forbund.
venlig hilsen
Per Roholt
Formand for DJ Kommunikation
Desværre endnu et standardsvar fra Lars Werge, som vi er mange, der har hørt på i mange år. Vi har haft denne debat så mange gange, at jeg ikke har tal på det. Men størrelsen på A-kassen er tilsyneladende vigtigere end journalistikken's grundlæggende værdier.
Men stor tak til Jonathan for endnu engang, at gøre opmærksom på det.
Og hvorfor er det nu, at både Sverige og (især) Norge har helt andre regler for medlemsskab af journalistforbundet. Dén snak, bliver altid afvist som noget "der ikke kan lade sig gøre" i DK.
Hvorfor Lars Werge?
@Tom Heinemann: 20-25% skifter job hvert år. Medlemmer skifter fra "journaliststillinger" skifter til "kommunikationsstillinger" og omvendt. Vil du seriøst have, at folk løbende - måske årligt - skal skifte fagforening? Dernæst: Det står dig og alle DJ-medlemmer frit for at stille forslag om, at DJ bliver en lille eksklusiv standsforening som i Sverige og Norge. Jeg har ikke set noget udkast til, hvordan det i praksis kan fungere. Lars Werge har gjort det klart, hvad han mener, så bolden må ligge hos dig/jer.
Kære Jonathan
Det lyder som om, du mener, at et fagforbund bør være en forening, hvor man langer eksklusioner ud til folk baseret på, at man føler sig moralsk overlegen.
Men DJ er ikke den spanske inkvisition. der kommer sjældent noget godt af at rende rundt og forfølge andre med beskyldninger om at være kættere, der besudler den sande tro. Den slags har det med at udvikle sig til et forfølgelseskapløb, hvor man skal nå at fælde de andre, inden de får fældet en selv. Og hvis vi endelig skal til at ekskludere folk ud fra den slags kriterier, hvorfor starter vi så ikke med at kræve eksklusion af alle medlemmer, der har fået kritik af Pressenævnet?
Som medlem af Dansk Journalistforbund er vi medlemmer af samme forbund som rigtig mange andre mennesker. Nogle af dem er bladtegnere, nogle er tekstere. En stor gruppe laver noget, som samlet bliver betegnet som journalistik, men som dækker over så forskellige ting som at lave børne-tv, kommentere fodboldkampe, producere underholdning og lave nyheder - og på tværs af alle de grupper er der folk med forskellige etiske standarder og også af og til folk, som går entydigt over stregen. En anden stor gruppe laver noget, der bliver betegnet som kommunikation, og det dækker over så forskellige ting som at være webmaster, arbejde med projektledelse, skrive pressemeddelelser, arbejde med kommunikations- og pressestrategi (og nogle gange spinne), lave Public Affairs, bestyre og udvikle sociale medier og - og i den gruppe gælder præcis det samme.
Medlemmerne af DJ er i forbund sammen, fordi vi arbejder i så nært beslægtede og overlappende dele af arbejdsmarkedet, at det vil være skørt ikke at stå sammen i kampen for bedre vilkår. Og en fagforenings opgave er nu engang at varetage sine medlemmers interesser:
For DJ's vedkommende indebærer det heldigvis også at arbejde for ordentlige vilkår for en stærk og fri, uafhængig presse. Men det er også at være medlemmernes advokat, når de har kvajet sig. Af samme årsag har det altid været pinligt at se journalister, der har råbt på eksklusioner, når kolleger fx er taget i at have opdigtet kilder og historier. Formået med den paragraf er at kunne sanktionere usolidarisk opførsel; den har aldrig været tænkt som et udrensningsredskab til folk, som opfatter sig selv som så meget renere end alle andre, at det åbenbart besmitter dem at være i forbund med andre faggrupper.
Jeg troede faktisk, at du havde udviklet et lidt mindre tegneserieagtigt verdenssyn siden din kommentar ved et Fagligt Forum for nogle år siden om, at "giften driver ned ad væggene". Det virkede i hvert fald ikke som om, at det var et problem for dig at sidde til en cafequiz på Din Nye Ven et par måneder senere på hold med bl.a. mig og en anden tidligere journalist og bekendt, der faktisk arbejdede med kommunikation på det tidspunkt.
Det er et godt ordsprog, at man ikke kan vaske sig rene i andres snavs. Et andet godt ordsprog er, at man bør feje foran egen dør. Vi journalister - for sådan opfatter jeg mig også stadig, selv om jeg bruger min uddannelse til at lave kommunikation nu - har stadig et gigantisk troværdighedsproblem i samtlige målinger af den slags.
Det troværdighedsproblem bliver vi ved med at lukke øjnene for, fordi vi selv føler, at vi arbejder i den gode sags tjeneste. Og det er ikke opstået, fordi Dansk Journalistforbund også organiserer andre faggrupper. Det går heller ikke væk af at ekskludere de faggrupper.
Så måske er det snarere på tide at anerkende, at både "kommunikatør" og "journalist" er prædikater, der slet ikke er dækkende for, hvor forskelligartede opgaver folk udfører. Og at de konstante diskussioner, hvor man skærer alle journalister over en kam, alle kommunikatører over en kam, og så ellers mundhugges om, hvorvidt den ene gruppe er den anden moralsk overlegen, ikke bare er dødstrættende, men også bare med til yderligere at undergrave alles troværdighed.
Med venlig hilsen
Troels
"En grim sag, som de involverede selv siger det."
Og som naturligvis bør føre til eksklusion af et forbund for voksne, ærlige mennesker.
Flere