Falcks metoder brugt i kampen mod Bios – en kamp, som Konkurrencestyrelsen har vurderet til at være i strid med konkurrenceloven – bestod blandt andet af en facebookgruppe, hvor Falck-reddere delte kritiske artikler og posts med hinanden.

Gruppen blev ligesom store dele af Falcks kampagne imod Bios styret ud fra et armslængdeprincip. Gruppen var oprettet i en ambulanceredders navn – men i virkeligheden stod Falck bag ham med idéer til opslag og den samlede strategi for facebooksiden.

“Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til [ambulanceredderen i Region Syds] profil på [det sociale medie]. Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen,” skriver Konkurrencestyrelsen i sin rapport om sagen.

Her lyder det, at formålet med gruppen var, “at redderne ville afholde sig fra at søge over til BIOS”. Tanken var, at gruppen skulle skabe “bekymring og usikkerhed om Bios”. Blandt andet var kommunikationsbureauet Advice involveret i arbejdet med ambulanceredderen og facebookgruppen.

Den strategi rejser spørgsmålet: Hvad må du som kommunikationsrådgiver egentlig gøre for en kunde på Facebook?

Vi har fået ekspert i digital kommunikation Benjamin Rud Elberth til at vurdere, hvad du generelt må gøre som kommunikationsrådgiver på Facebook i forlængelse af Falck-sagen.

1) Lad være med at låne privatpersoners login

“Et bureau skal ikke låne andres login på Facebook eller gøre brug af falske eller anonyme profiler. Alle skal vide, hvem afsenderen er, når de møder en person, der taler for en sag i en facebookgruppe. En journalist, der træder ind i gruppen, skal kunne stole på, at de mennesker, de møder, findes og har tydelige varedeklarationer.“

2) Opret ikke facebookgrupper for at sværte til

“At oprette eller foreslå facebookgrupper, hvor du som bureau forsøger at skabe negative historier for at sværte andre til, er bandlyst.“

3) Fortæl, hvem afsenderen er

“Helt generelt skal du tone rent flag om, hvem der sender et opslag ud. Du skal varedeklarere, hvem der er afsenderen, og du skal som bureau eller rådgiver ikke skabe en situation, hvor du giver en anden person, der ligner et almindeligt menneske, inspiration og indhold til at agere med noget, de ikke selv kunne have skabt. Der er en enkelt gråzone, og det er, at du her gerne må lave en spoofkonto på Twitter – et eksempel er Løkke i hængekøjen på Twitter. Men her er der deklareret, at det er en satirekonto. Men du må ikke udgive dig for reelt at være en anden.”

4) Byg ikke facebookstrategi på frygt

“Der er også en grænse for, hvor meget du må sværte andre til. Du må gerne fremføre gode argumenter for din egen sag. Men du skal undgå at skabe frygt. Du må gerne gå åbent ud og kritisere din modpart.”

 5) Køb gerne annoncer og boost opslag

“Du må gerne oprette en åben facebookside eller gruppe for en kunde og skabe opslag, der får mange delinger og likes, hvis kunden er åben afsender. Det kan du gøre ved at annoncere opslagene på en side. Men du køber ikke falske følgere og får ting til at se ud, som om det er større, end det egentlig er.“

6) Mobiliser mennesker, der er kritiske

“Du må også gerne mobilisere modstand hos rigtige mennesker, der deler dine opslag. Det er helt legitimt. Så længe dine egne opslag er varedeklareret. Hvis folk deler det af deres egen fri vilje, så er det selvfølgelig også helt i orden.”

 7) Fodr ikke andre med information i facebookgrupper

“Falck eller et kommunikationsbureau, de har hyret, skal som udgangspunkt ikke fodre Falck-redderne med information, medmindre det er tydeligt for alle, at de gør det. Så længe de tilkendegiver, at informationen kommer fra Falck, er der ingen, der bliver snydt. Vil man holde sig langt væk fra gråzonen, opretter man en åben facebookside med Falck som tydelig afsender.”