#Metoo-bølgen i 2017 kastede projektørlys på teater- og filmbranchen, men sneg sig uden om medierne. Med Sofie Lindes optræden til ’Zulu Comedy Galla’ og de seneste ugers talrige beretninger er døren til mediebranchens problemer nu også slået ind. De, der krampagtigt har sat spørgsmålstegn ved, om der foregår sexisme og seksuel chikane på redaktionerne anno 2020, har fået sig en lang næse.

Nu skal mediebranchen så forstå, at seksuel chikane ikke bare er uetisk. Det er også ulovligt, lyder det fra Tom Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund.

”De flestes moralske kompas siger jo nok, at sexisme og seksuel chikane er etisk forkert. Men jeg er ikke sikker på, at alle ude i branchen er opmærksomme på, at det er forbudt ifølge lovgivningen,” siger Tom Hansen, der arbejder med håndtering af chikane og krænkelser.

Ifølge ligebehandlingsloven er både verbal og ikkeverbal sexchikane forbudt:

”Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

Et tabubelagt emne

Kan det bevises, at man har været udsat for sexchikane, er man berettiget til godtgørelse, og den gennemsnitlige kompensation er sat til godt 33.000 kroner, forklarer advokat Maria Rasmussen, der fører sexchikane-sager for fagforeningen HK. Afhængig af karakteren af krænkelsen kan der selvfølgelig også være tale om en overtrædelse af straffeloven.

”I HK har vi i løbet af det sidste halvandet år oprettet 19 sager om seksuel chikane, og fire af dem omhandler decideret voldtægt. Seksuel chikane dækker over hele spektret fra den ene yderlighed til den anden,” siger Maria Rasmussen.

Også erstatningsansvarsloven, arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven og EU-lovgivningen kan komme i spil.

Maria Rasmussen forudser, at de seneste ugers debat kommer til at medføre ”et boom” af sexchikane-sager på advokaternes borde. Både generelt og i mediebranchen.

”Forskelsbehandling har længe været et tabubelagt emne. Jeg tror, at flere kvinder nu får modet til at sige fra, fordi der er opstået et fællesskab, hvor andre også tør,” siger Maria Rasmussen.

Dansk Journalistforbund har siden nytår ”rundt regnet” haft gennemsnitligt to sager om måneden, der har omhandlet sexisme eller seksuel chikane. Også her er der en klar forventning om, at telefonlinjen bliver mere travl, da der nu er ”hul på bylden”.

”Og jo længere tid denne her dagsorden kan køre, jo bedre er det, så problematikken ikke bliver glemt, og virksomhederne får fokus på at forebygge seksuel chikane,” siger Tom Hansen.

Kerneeksempel på seksuel chikane

Det er ikke altid let at vide, hvornår en sag er omfattet af ligebehandlingslovens definition af sexchikane. I sager, der har mindre graverende karakter, kan det være vanskeligt at bevise, at adfærden har været uønsket, forklarer Maria Rasmussen.

Hun fremhæver firmafester som klassiske eksempler på situationer i forbuddets gråzone.

”Der er en festlig stemning, der er måske blevet danset i løbet af aftenen, og nogle signaler er blevet fejltolket. I den situation kan man måske forstå, hvorfor man utilsigtet kan komme til at krydse en grænse, fordi man har misforstået, hvorvidt flirten har været ønsket,” siger Marie Rasmussen og understreger, at krænkelsens karakter selvfølgelig er afgørende.

I andre tilfælde er gråzonerne væk. Hun nævner Sofie Lindes historie om tv-kanonen, der beordrede hende til at ”sutte hans pik”, hvis han ikke skulle ødelægge hendes karriere, som ”et kerneeksempel på seksuel chikane”.

”Den indeholder alle komponenterne. For det første behøver vi ikke diskutere, om der er en seksuel undertone. Derudover er der et element af tvang, det drejer sig om en chef, og hans adfærd er uønsket. Eksemplet ville klart udløse en godtgørelse, hvis man førte sagen, og hvis man kunne bevise det,” siger Maria Rasmussen.

Får man en uønsket besked fra en kollega, hvor der står, at man ser dejlig ud, og om man vil med ud at spise, mener Maria Rasmussen, at en passende reaktion er at starte med at fortælle afsenderen, at han har misforstået noget. At man ikke har lyst. Men i princippet er der ifølge ligebehandlingsloven ikke en bagatelgrænse for seksuel chikane.

Maria Rasmussen nævner som eksempel en sag, hvor en caféejer blev kendt skyldig i sexchikane og pålagt at betale en godtgørelse på 12.500 kroner.

En kvinde havde ansøgt en stilling, og ejeren havde kvitteret med sms’er, der indeholdt en middagsinvitation og ros af hendes udseende.

Så tyder noget jo på, at der er virkelig mange ude i mediebranchen, der kan føre sager og forvente godtgørelser?

”Det ser sådan ud, ja.”

Hos DJ er forventningen, at sager om sexisme og seksuel chikane kan løses ude på arbejdspladserne – enten internt eller med hjælp fra DJ. Og Tom Hansen ser den verserende debat som en kæmpe chance for mediernes lederfigurer om at igangsætte en samtale.

”Hvis en chefredaktion kommer ind på en redaktion uden en anledning og siger, at nu skal vi tale om seksuel chikane, vil alle føle sig under anklage og tænke: Er det noget, jeg har gjort?” siger Tom Hansen.

”Med Sofie Linde-sagen har man nu en god indgang til at tage fat i problematikken og få lavet en tydelig politik for, hvad man vil – og ikke vil – acceptere på arbejdspladsen.”

–

GUIDE: Hvad skal du gøre for at stoppe sexisme og seksuel chikane?

Til ledelsen:

Gør det klart, hvad retningslinjerne er på arbejdspladsen – og få dem fortalt og skrevet ned, klart og tydeligt.

Fortæl, hvad sanktionerne er for sexisme og seksuel chikane.

Fortæl, hvad klagevejen er, hvis man føler sig udsat for chikane. Skal man gå til tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller direkte til ledelsen?

Fortæl, hvad man skal gøre, hvis man er vidne til chikane.

Brug Arbejdstilsynets vejledning ’Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane’ og inspirationshæftet ’Krænkende handlinger af seksuel karakter’ fra BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration.

Til dig, der føler dig udsat for sexisme eller sexchikane:

Sig med det samme fra over for den person, der overskrider din grænse.

Følg klagevejen på din arbejdsplads, hvis der er en. Hvis ikke, kan du gå til den person, du har mest tillid til – arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant, leder, en god kollega eller Dansk Journalistforbund.

Indberet sexisme og seksuel chikane som en arbejdsskade. Krænkelser kan på sigt blive invaliderende og gøre dig syg.

Husk, at du er berettiget til godtgørelse, hvis det kan bevises, at du har været udsat for sexisme eller seksuel chikane.

Til arbejds­miljø­repræsentanter og tillidsrepræ­sentanter:

Tag dem, der kommer til jer, alvorligt.

Husk, at du har tavshedspligt og derfor ikke må videregive oplysninger, som en kollega har givet dig i fortrolighed, medmindre kollegaen selv er indforstået med det.

Aftal i samarbejde med den krænkede part, hvordan et videre forløb skal være. Ønsker personen eksempelvis at være anonym, hvis det skal videre til ledelsen?

Opfordr lederne til at skabe klare retningslinjer på området.

Til praktikant­vejlederen:

Hvis den krænkede part er en praktikant, kan det sagtens ske, at personen kommer til dig. Tænk derfor over, hvordan du vil reagere, hvis du får fortalt en historie om sexisme eller seksuel chikane, og undersøg, om arbejdspladsen har en politik på området.

Forbered nye praktikanter på det, hvis der er en hård tone på redaktionen. Gør det klart, at man er i sin gode ret til at sige fra, hvis det bliver for meget.