Privatfoto
I perioder siger jeg ja til at skrive artikler til aviser, tidsskrifter og magasiner. Midt i bogskriveriet kan jeg savne at skrive noget, der ikke er måneder om at blive udgivet, og hvor der er mulighed for at vende tilbage til det kortere format, den hurtige rytme og fornemmelsen af skarphed – alt sammen noget af det, jeg kan savne fra tiden som nyhedshund.
Men det er en blandet oplevelse. Nogle redaktører og redigerende er det en fryd at arbejde sammen med. Andre får mig til at tænke: ”Det der gider jeg simpelthen ikke igen.”
Det er et faktum, at betalingen for journalistik til freelancere generelt er elendig. Der er undtagelser, men de færreste af os har råd til at leve af dag til dag-artikler, og længere features er normalt heller ikke noget, der giver råd til luksusliv. Derfor kigger jeg som freelancer på andre former for værdi, som jeg kan bruge til at retfærdiggøre over for mig selv, at jeg bruger tid på dårligt betalte journalistiske opgaver.
Eftersom stadig flere opgaver bliver løst af freelancere, kræver det, at de redigerende og øvrige fastansatte kolleger bliver i stand til at levere den værdi, hvis de skal tiltrække gode freelancere til opgaven og holde på dem, de gerne vil bruge igen. Der er mennesker, jeg siger ja til, selv om pengene er små, fordi de simpelthen er så gode at arbejde sammen med, at jeg stadig får noget ud af det.
Så her kommer Fru Sayers’ velmente råd til jer fastansatte redaktører og redigerende, der arbejder sammen med en freelancer, hvad enten vedkommende er journalist eller fotograf.
Jeg er helt med på, at vi som freelancere naturligvis også skal aflevere til tiden (selv har jeg et udestående på snart 11 måneder med Ud&Se, undskyld!), aflevere ordentligt gennemarbejdede manuskripter osv. Betragt ikke nedenstående som et krav om at være perfekt (det er vi heller ikke), men som nogle rettesnore for et godt samarbejde – fordi vi har lidt andre krav og behov end de fastansatte kolleger.
1. Svar os. Jeg er selv en idiot til at huske at svare mails, hvis jeg i en periode har travlt, så jeg forstår, at det kan glippe. Men sender vi et pitch eller et spørgsmål, vil det godt nok lette velviljen, at vi får et svar. Selvfølgelig elsker vi positive svar, men et afslag kan også have værdi, hvis det begrundes. Og som minimum skal vi have et høfligt ja eller nej, om ikke andet efter en høflig rykker.
2. Lad være at brokke jer over prisen. Det er fair nok, at I ikke vil betale den, men I kan som minimum holde igen med de lettere hånlige kommentarer, hvis vi ønsker mere end 250 kroner i timen. Vi betaler selv vores kontor, vores fritid, vores pension, forsikringer, udstyr osv. Det er ikke særlig konstruktivt, når I fortæller os, at vi er grådige eller urealistiske. De fleste af os er til at forhandle med, hvis det sker respektfuldt, og begge parter får noget til gengæld – for eksempel en aftale om flere opgaver. Og mens vi er ved det: Ekspeder vores regninger hurtigt. For en lille biks er likviditet en stor ting.
3. Sparring. Er der noget, vi som freelancere ofte savner, er det kompetent, redaktionel sparring. Mine favoritredaktører bruger tid på, at vi sammen gør historien bedre. Og ofte sparer det tid i sidste ende, fordi vi så begge er enige om, hvad historien og vinklen er. Og undervejs, når man kommer i tvivl, er det også rart at kunne ringe til et kompetent menneske. Det har samtidig den fordel for jer som redigerende, at I ved, hvor historien er.
4. Giv os feedback. Noget af det mest frustrerende for freelancere er fornemmelsen af, at historien eller fotos bare afleveres i mediebranchens svar på et sort hul. Jeg har efterhånden prøvet nogle gange at aflevere artikler, hvor jeg aldrig hørte noget siden. Det er svært at tolke, og dermed bliver det utrygt. Var historien god? Middelmådig? Dårlig? Var der noget, der kunne eller burde være gjort bedre? Det føles som en slags udstødelse ikke at høre noget. Det er dødssynd nr. 1 i den her sammenhæng. Og samtidig afskriver I jer en mulighed for at gøre historien bedre. De fleste af os vil gerne ændre noget, hvis I ikke er tilfredse. Hellere det end at skulle høre et stykke tid efter, at I i øvrigt fandt arbejdet elendigt, men ikke lige orkede at bede os om at ændre det.
5. Inviter på kaffe. Hvis I arbejder tættere sammen med en freelancer, så er det en god idé at byde på en frokost i kantinen eller en kop kaffe, så I lige kan se hinanden i øjnene og sammen få nogle flere gode idéer og lige tale om, hvordan det går, og om begge parter er tilfredse. Det er også med til at opbygge en loyalitet hos freelanceren – vi elsker generelt netværk og at få lov at indsnuse stemningen på en redaktion en gang imellem, selv om vi har valgt livet som fastansat fra i kortere eller længere tid.
6. Behandl os som kolleger. Nogle fastansatte kolleger tror desværre, at de kan behandle os som daglejere. ”Den opgave, du blev bestilt til …” skrev en fastansat til mig for et stykke tid siden. Hallo! Jeg har sagt ja til at løse en opgave, og jeg regner med, at det er en form for ligeværdigt samarbejde. Er det ikke det, tager jeg næppe en opgave for den redaktion igen. Og husk: Den freelancer, du behandler som et tyende i dag, kan være din chef i morgen.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Men, men, men - vi skal også huske at rose, for heldigvis arbejder jeg i dag sammen med nogle dygtige redaktører, der er mega gode til feedback. Og kunder kan være skide søde - som forleden, da det pludseligt ringede på, og et bud afleverede en flaske som tak for, at jeg var sprunget på en opgave og løst den lynhurtigt. Mere af det tak ;)
Det var da han videresendte et par syrlige mails fra læsere, som havde opdaget, at jeg havde byttet om på to jyske åer.
Det var da han videresendte et par syrlige mails fra læsere, som havde opdaget, at jeg havde byttet om på to jyske åer.
Til gengæld fik jeg tilbudt at få 50 procent mindre for en reportage, som skulle være inkl. billeder af "forsidekvalitet" , end jeg fik for en reportage til samme medie 12 år tidligere.
Og jeg kan da bare tilføje til sidste punkt, at nogle af de bedste opgaver jeg har fået som ny freelancer kom fra folk, jeg i sin tid var redaktør for mens de var freelancere.
Flere