search

Journalisten i Irak: »Pressefriheden har næppe været ringere«

De to journalister Ida Nyegård Espersen og Jakob Sheikh er taget til Irak, fem år efter at de danske tropper trak sig hjem. De kommende dage skriver de om journalisters vilkår her på journalisten.dk. »De kolleger, vi har talt med, fortæller, at de aldrig har følt sig mere pressede,« siger Sheikh.

De to journalister Ida Nyegård Espersen og Jakob Sheikh er taget til Irak, fem år efter at de danske tropper trak sig hjem. De kommende dage skriver de om journalisters vilkår her på journalisten.dk. »De kolleger, vi har talt med, fortæller, at de aldrig har følt sig mere pressede,« siger Sheikh.

De to unge journalister Ida Nyegård Espersen og Jakob Sheikh er rejst til Irak. Det er ikke sådan noget, man lige gør. Tværtimod har de været nødt til at hyre sikkerhedsvagter og leje to pansrede biler.

De to journalister er alligevel taget til Irak for at undersøge, hvordan det står til med pressefriheden i det land, hvor Danmark har været i krig fra invasionen i marts 2003 frem til tilbagetrækningen i sommeren 2007 – for snart fem år siden.
Resultatet er en artikelserie, som du kan læse her på journalisten.dk de kommende dage.

Men allerede nu løfter Jakob Sheikh sløret for pressens tilstand:

»Helt overordnet kan man sige, at pressefriheden i Irak næppe har været ringere, end den er lige nu. I al den tid, Irak har haft til at opdyrke en fri presse, har der aldrig før været så stort et politisk og juridisk pres på journalisterne,« siger Sheikh og fortsætter:

»Volden i Irak er ikke faldet, efter at krigen er afsluttet, og journalister er stadig truet på deres sikkerhed. Samtidig bliver de presset fra politisk side. Helt oppe i den irakiske regering er der kræfter, som systematisk foretager overgreb på journalister. De kolleger, vi har talt med, fortæller, at de aldrig har følt sig mere pressede, end de er nu.«

Kan du give et konkret eksempel på det pres, journalister i Irak er udsat for?

»Jeg mødte en af de mest anerkendte undersøgende journalister i Irak. Han fortalte, at han blev tilbageholdt og banket af militærfolk, fordi han skrev en kritisk artikelserie om korruption i toppen af regeringen.«

»På det mere strukturelle plan har journalister heller ikke de udvidede beføjelser, vi har herhjemme. I Irak er de underlagt den almindelige straffelov, så de kan få op til syv års fængsel for at skrive fornærmende om politikere. Hvis de skriver om korruption, skal de kunne bevise deres påstande i retten. Det betyder, at de er tvunget til at afsløre deres kilder eller gå i fængsel. Anonyme kilder findes ikke.«

Jakob Sheikh har selv mellemøstlig baggrund. Derfor har han haft lettere ved at bevæge sig rundt i Irak uden beskyttelse end mange andre danske kolleger ville. Ikke desto mindre har de to journalister været nødt til at hyre vagter for at lave journalistik i landet.

Hvordan har forholdene været for jer?

»For mig personligt har det været anderledes end for Ida. Fordi jeg ser ud, som jeg gør, kan jeg bevæge mig lokalt i Irak. Det betød, at jeg kunne tage rundt i Bagdad uden beskyttelse. Men generelt har vi haft fire sikkerhedsfolk med rundt i to pansrede biler. Det vidner om, at situationen for journalister slet ikke er sikker,« siger Jakob Sheikh.

Det gør det vel heller ikke ligefrem lettere at interviewe folk …?

»Nej, lige præcis. Man kan jo ikke bare vade ind i en børnehave med fire bodyguards. Derfor kræver det enormt megen planlægning at lave journalistik under de vilkår. Men det er jo netop præmissen for denne her historie. Danmark har været i krig, men lige så snart amerikanerne trak sig ud, stak Vesten halen mellem benene. Vi vil konfrontere læserne med resultaterne af den krig. Hvad er det for et land, Danmark har efterladt?« siger Jakob Sheikh.

FAKTA: De sidste 12 måneder er der blevet registreret 359 tilfælde af chikane mod journalister i Irakisk Kurdistan. Her er et uddrag fra 2011:

  • Den nyopstartede uafhængige tv-kanal NRT når kun at sende tv i 13 timer, før 50 armerede mænd stormer tv-stationen. De skyder to NRT-vagtmænd ved indgangen og sætter ild til bygningens tre etager. Samme dag har NRT som det eneste medie bragt billeder af politiets voldelige overgreb på demonstranter.
  • Tv-reporter Bestoon Zhazhiley modtager en trussel på sms: "Inden længe kommer du til at betale for at have talt over dig", står der.
  • Journalist Soran Omar opdager, at en bilbombe er blevet placeret under hans private bil.
  • Chefredaktør Asos Hardi på den uafhængige avis Awene står ved sin bil på vej hjem fra arbejde, da han bliver slået ned bagfra med en pistol. Han må syes med 32 sting i ansigtet. Siden har Asos Hardi anklaget en politisk embedsmand for at stå bag. Sagen har endnu ikke været for retten.
  • Politiet stormer tv-journalist Abdullah Ahmeds private hjem. De anholder ham.
  • Farman Mogens, reporter for den uafhængige tv-kanal NRT modtager et telefonopkald, hvor en stemme truende advarer ham om, at han er i fare og vil blive dræbt, hvis han ikke siger op på NRT.
  • Tv-reporter Barqi Islam er på vej hjem fra skovtur med sin kone, børn og bror, da nogle mænd pludselig skyder mod Barqi Islams bil fra en hvid sedan Hyundai. Familiens bil bliver ramt af otte skud.

Kilde: NGO'en Metro Center, som registrerer alle overfald på mediefolk. 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen