search

”Jeg skulle ikke have åbnet det bal på Twitter, men kun på Facebook og Linkedin”

Journalistens ansv. redaktør, Øjvind Hesselager, kom i modvind på grund af tweets om Sass Larsen-sagen og medierne. Her forklarer han, hvorfor han har deaktiveret sin Twitter-profil i stedet for at tage debatten

Det startede med et tweet.

”Nu kommer selvransagelsen – pendulet vil ramme #dkmedier hårdt. Av! Og vi skal lære af dette. Men husk også: PET ville ikke godkende Sass i 2011. Var det fair? Den ramte også hårdt #dkpol God bedring Sass”

Tweetet var sendt af vores egen ansv. redaktør her på Journalisten, Øjvind Hesselager, i weekenden. Reaktionerne kom prompte, og de var kritiske.

”Hvad er det for noget gudsjammerligt sludder? I stedet for henkastede pendul-floskler, så forhold til det konkrete, hvilke historier om Sass skulle ikke være lavet, fx?” skrev Brian Weichardt fra Radio24syv, som selv har kæmpet for at få et interview med Henrik Sass Larsen.

”Hvilke historier? Vi passede vores arbejde, det skulle du da hylde i stedet for denne besynderlige ukonkrete selvransagelse snak,” skrev Ekstra Bladets ansv. chefredaktør Poul Madsen.

Anledningen til tweetet var, at Socialdemokratiets nyvalgte folketingsmedlem Henrik Sass Larsen meddelte, at han går på orlov på grund af en depression.

Journalisten har bedt redaktøren forholde sig til kritikken.

Du skrev, at nu kommer selvransagelsen, og vi skal lære af dette. Hvad skal vi lære?

”Jeg skrev, at selvransagelsen ville komme, for det sker altid. Hvis man ser på disse forløb, hvor nogen bliver kritiseret og trækker sig, så opstår en meta-refleksion, hvor medierne begynder at tænke over det, de har gjort. Jeg kom med en slags spådom, fordi jeg kender mediernes hamsterhjul og det rekyl, der altid er i branchen, når vi har beskrevet et forløb, som ender med et fald,” siger Øjvind Hesselager.

”Nogle vil sige, at medierne har været for hårde. Mange af medierne vil sige, at vi bare dækker virkeligheden. Det er forudsigeligt. Jeg mener, at der mellem de to positioner ligger en læring,” fortsætter han.

”Skal vi vise et hensyn, som ikke står i den journalistiske ABC?”

Men er der konkrete historier, som ikke skulle være skrevet?

”Jeg har ikke udpeget historier, der ikke skulle have været skrevet. Der står ikke i mit tweet, at Radio24syv ikke har gjort det godt, eller at Ekstra Bladet har gjort noget forkert. Det er deres reaktioner. Jeg vil tro, at de misforstår de ting, jeg skriver – måske fordi det sker på Twitter. At redaktøren for Journalisten skriver noget, der lægger op til refleksion, betragtes i sig selv som kritisk på den platform.”

Du skriver i dit tweet, at ”pendulet vil ramme medierne hårdt – av!” og at vi skal lære af dette. Kan du se, at det kan læses som en kritik?

”Det er jo rigtigt, at pendulet svinger tilbage. Det er ikke mig, der siger det – det gør det. Og der er altid en lære: Hvad end vi har gjort noget forkert eller ej, er der en læring efter sådan et forløb. Måske er læren, at vi intet har gjort galt.”

Hvad mener du selv, at læren er for medierne af Sass-sagen?

”Når folk her på redaktionen har lavet noget, som går meget tæt på en kilde, så opstår der på et tidspunkt en tanke: Skal vi vise nogle hensyn, selv om det er ”ujournalistisk”? Den overvejelse kunne være en læring: Skal vi vise et hensyn, som ikke står i den journalistiske ABC, fordi vi kan se, hvor skidt en kilde har det? Jeg har ikke selv svaret,” siger Øjvind Hesselager.

DR-journalist: ”Hvad fanden bilder du dig ind?”

I starten svarede han kritikerne på Twitter, men på et tidspunkt besluttede han i stedet at beklage sit tweet. Det skete i et nyt tweet. Og så brød helvede først for alvor løs. Tweetet lød:

”Kære alle. Undskyld. Jeg skrev i dag, at #dkmedier skal tænke sig om med @sasslarsen #dkpol Det fik jeg ok bank for. Men det var ment kollegialt ikke kritisk. Jeg husker” og så et link til Wikipedia-siden om Willy Strube.

Hvorfor sagde du undskyld?

”Fordi jeg erkender, at det var en fejl at bruge det medie til det ærinde, jeg havde. Det var en fejl at tro, at jeg med min position og det blad, jeg repræsenterer, kunne sætte gang i den tankebane. Der må man bare lægge sig ned og sige, at det var dumt,” siger Øjvind Hesselager.

Men undskyld-tweetet satte først rigtigt brand i Twitter. En række mediefolk undrede sig over, at Øjvind Hesselager linkede til sagen om Willy Strube en fagforeningsmand i SiD, som i 2001 blev afsløret af DR i at bruge fagforeningens penge til private formål. Han trak sig fra samtlige poster, og to dage efter hængte han sig.

”Hvad fanden bilder du dig ind, Øjvind? Sidder du lige og beskylder de journalister, der afdækkede Strubes massive svindel i SiD, for at være skyld i hans død, eller rettere hans selvmord? Seriøst?” lød kritikken fra DR-journalist Jens Ringberg på Twitter.

”Hvad i alverden bilder du dig egentlig ind, Øjvind? Du siger undskyld – og så ikke alligevel? Det er tåkrummende pinligt og forstemmende. Det værste er nok, at du sviner os til for vores egne medlemskroner. Tag og hav en lille smule respekt for, hvem der betaler din løn. Tak,” skrev BT-journalist Mads Brandsen.

Medierne har ikke ansvaret, men kan godt betale en pris

Hvad er sammenhængen mellem Willy Strube-sagen og Sass Larsen-sagen?

”Willy Strube-sagen er kritisk journalistik kørt ud i den yderste personlige konsekvens uden at mediet har ansvar for det, han valgte at gøre. Medierne har jo heller ikke ansvaret for den konsekvens, Sass har valgt. Min pointe er, at selv om man ikke ender med at have eller på noget tidspunkt har haft ansvaret, kan man som journalist godt ende med at betale en pris for den historie, man har lavet,” siger Øjvind Hesselager.

Han henviser til en artikel i Journalisten fra 2001, hvor de to DR-journalister, der afdækkede Willy Strube-sagen, fortæller om forløbet, som påvirkede dem dybt.

”Uanset hvad de sagde, så stod der et argument tilbage, og det var, at havde vi ikke lavet indslagene, så havde han stadig siddet inde i SiD,” sagde Jesper Knudsen, den ene af journalisterne bag historien.

Beskylder du DR-journalisterne for, direkte eller indirekte, at bære skyld for hans død?

”Nej, det beskylder jeg dem ikke for. De har ikke skyld i det, der skete, men det er alligevel noget, der vil følge dem. Det vil altid være på frontallappen hos dem. Jeg forstår faktisk ikke, at han (Jens Ringberg, red.) kan læse det som, at jeg beskylder dem for at være skyld i Willy Strubes død. Men det var på det tidspunkt, jeg begyndte at erkende, at jeg måtte finde bakgearet i denne her debat,” siger Øjvind Hesselager.

Slettede tweet og deaktiverede profilen

De kritiske indlæg fortsatte på Twitter. Søndag besluttede Øjvind Hesselager at trække sig fra debatten på platformen. Først slettede han sit undskyld-tweet.

Hvorfor slettede du tweetet i stedet for at tage debatten?

”Jeg kunne se, at den debat, jeg gerne ville skabe, kunne jeg ikke sætte i gang på den platform. Jeg håbede, at jeg kunne slukke branden ved at slette tweetet. Det burde jeg nok have regnet ud, at jeg ikke kunne,” siger han.

Derfor deaktiverede Øjvind Hesselager senere søndag sin Twitter-profil. Det betyder, at ingen af hans tweets i dag er tilgængelige.

Det fik ikke kritikken til at stilne af – tværtimod.

”Absurd at chefredaktøren for journalisternes fagblad går under jorden efter kritiske spørgsmål. Vil du svare Jens, Øjvind?” skrev DR-journalist Nicolas Nielsen.

Dropper Twitter – vil debattere på Facebook og Linkedin

Øjvind Hesselager forklarer, at han valgte at flytte debatten over på Facebook og Linkedin, hvor han oplever, at tonen er mere konstruktiv.

”Jeg synes godt, man kan sige: ”Jeg melder mig ud af debatten på Twitter, fordi den ikke gør det, jeg gerne ville.” Jeg lagde op til en lignende debat på Facebook og Linkedin, og der kører en meget opbyggelig dialog på begge platforme.”

Men alle kan jo ikke være med i den debat. Dine tweets var offentlige, men dit opslag på Facebook er lukket og kun for venner ..?

”Det var jeg ikke klar over, det er en fejl,” siger Øjvind Hesselager, som nu har åbnet opslaget.

Hans opslag på Linkedin kan du finde her, og opslaget på Facebook er her.

Du er som regel selv fortaler for, at man retter i stedet for at slette. Det er også Journalistens linje, at vi ikke sletter fejl, men lader fejlen stå, så alle kan se den med en tydelig rettelse. Hvorfor gjorde du ikke det i stedet?

”Nu er min Twitter-profil jo ikke et medie. Jeg bestemmer over min egen redigering, det er ikke støttet af nogen, og det er ikke Dansk Journalistforbund, der udgiver min Twitter-konto. Det gør jeg selv.”

”Det var ikke sjovt, og det ser forpjusket ud”

I sin Twitter-bio havde Øjvind skrevet ”jeg er digitalt udstødt og tweeter på tålt ophold”. Han understreger, at han ”ikke er god” til sociale medier eller digitale platforme, tværtimod.

Vender du tilbage til Twitter?

”Jeg har været væk, uden at nogen lagde mærke til det, i fire-fem perioder før. Lige nu er der nogle ret store arbejdsopgaver, som skal håndteres, og alt er tid. Jeg har deaktiveret min Instagram-profil, fjernet notifikationer fra Facebook og Linkedin, og altså deaktiveret Twitter. Det er et forsøg på at tilbageerobre tid.”

Hvad har du lært af det her forløb?

”Jeg har lært, at jeg skal lytte til den lille dirrende nerve, hvis jeg er i tvivl om, om platformen er rigtig til det, jeg vil. Så skal jeg have ressourcerne til at gå linen ud, og det havde jeg ikke her. Jeg skulle ikke have åbnet det bal på Twitter, men kun på Facebook og Linkedin. Det har ikke været sjovt, og det ser forpjusket ud. Det kan jeg ikke lide,” siger Øjvind Hesselager.

Kommentarer
9
Jesper Hansen
13.06.19 08:53
Ha! Fremragende eksempel på, at mange journalister er skallesmækkende mimoser. Måske er det en arbejdsskade, fordi man i jobbet altid skal være klare til at stille kritiske spørgsmål, vende ting på hovedet og udfordre budskaber kritisk, men resultatet ser ud til at være, at mange journalister og redaktører har svært ved at nå derhen, hvor man kan reflektere og evaluere.
Fremhævet af Journalisten
Ulrik Baltzer
13.06.19 09:03
Kære Øjvind. Tonen kan være hård på de sociale medier, særligt Twitter, men de fleste mener det ikke så alvorligt. Jeg føler mig overbevist om, at Jens Ringberg i en dialog ansigt til ansigt ikke ville indlede sit spørgsmål med "hvad FANDEN bilder du dig ind?". Min pointe er, at man altid skal trække lidt fra i retorikken med tanke på, at den altid får lidt ekstra gas på internettet.

En anden ting er, at det alle dage har været sådan, at de fleste såkaldte shitstorme er overstået på under et døgn, hvis man ellers involverer sig i debatten og forsøger at nuancere eller uddybe sit standpunkt. Nogle er oprigtigt indignerede, andre rider med på forargelsesbølgen, fordi det kilder de helt rigtige steder at være på den rigtige side af hegnet i en given debat. Det kan godt være, Twitter er begrænset i antal ord, men værre er det ikke. Det stiller bare krav til, at du kan formulere dig i nogenlunde korthed - og det behøver du jo ikke engang, når du også kan 'tweetstorme'.

Når alt det er sagt, så synes JEG stadig, det er dumt at lukke sin profil i forlængelse af en shitstorm. Nu kan du være helt sikker på, at din udtalelse klistrer sig til din person i fremtiden. Også selvom du kommer med alle mulige forklaringer om platformenes natur, og at lukningen i virkeligheden er gjort af hensyn til din dyrebare tid, som om det nødvendigvis tager 40-50 timer for en journalist at forholde sig til nogle kritiske tweets.

Jeg har selv skrevet dumme ting på Twitter, ofte i sjov, som folk er gået mere eller mindre berettiget i selvsving over. Men så er det min opgave enten at melde rent ud, at det var et dumt tweet - eller argumentere grundigt for min sag, hvis jeg vælger at holde.

Jeg håber, du kommer stærkere tilbage på Twitter. Der er af alle mulige årsager helt sikkert en plads på mediet til chefredaktøren på vores fagblad.
Fremhævet af Journalisten
Sune Fischer
13.06.19 09:35
En del af kritikken gik altså også på, at Hesselager ikke havde styr på fakta
Fremhævet af Journalisten
Anders Lai
13.06.19 12:20
Så det er altså mediets skyld, at sagen går skævt og ikke afsenderens? Det er godt nok en sølle forklaring. Omtanke er påkrævet uanset, hvilken kanal man anvender.
Fremhævet af Journalisten
Sarah Skarum
13.06.19 12:52
Sludder er altså sludder, uanset hvor man siger det.
Fremhævet af Journalisten
Kristian Pallesen
13.06.19 15:20
Ak ja, "nyvalgte" - han var dog mest af alt genvalgt...
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
14.06.19 08:09
Kære alle
Tak!
Først fakta: hvilke fakta Sune? :-)
Mvh
Fremhævet af Journalisten
Karen Lumholt
29.06.19 13:21
Det er da helt forkert, at man ikke kan invitere til selvransagelse i standen som sådan - fordi man er chefredaktør på standens fagblad. Det burde da omvendt være en af chefredaktørens vigtigste opgaver - og udførelsen af den burde medlemmerne (læserne) hilse velkommen, hvad enten det sker på en SoMe-profil eller i Journalisten. Det som er problemet her er ikke Øjvind Hesselagers tweet, men reaktionerne, som er fornærmede og nærtagende, og ikke spor reflekterende, som der ellers lægges op til.
Fremhævet af Journalisten
Preben Juul Madsen
07.07.19 11:27
Citat fra et lidt ældre indlæg, som viser, at Journalister fortsat ikke fatter ret meget, ikke gider sætte sig ind i virkeligheden, og slet ikke sandheden. Men er fantastik gode til at holde kæft, når de bliver afsløret. Øjvind Hesselager var efter min mening 100 procent uegnet som ansvarshavende redaktør. Måske husker nogen sagen om begyndelsesbogstavet i ordet hesten. Allerede dengang burde han have været kasseret.

Preben Juul Madsen
31.07.12 09:03
Hvad gør man, hvis en bog afslører, at den samlede presse "tiljubler" et af danmarkshistoriens mest modbydelige justitsmord (læs Retssagen om et formodet maleri af André Derain).

Ja, man holder sin kæft, ignorerer bogen.Det samme gjorde Journalisten.

Politikens Camilla Stockmann var sammen med mig de eneste journalister, som overværede samtlige 17 retsmøder i by- og landsret. I sit sidste referat skrev Camilla, at nu var det endelig bevist, at to kunsthandlere havde bedraget en ældre kvinde.
Bedrageriet bestod i, at Politikens læsere blev bedraget. Der blev ikke ført et eneste bevis på bedrageri fra de to kunsthandleres side. Den samme løgnehistorie sendte den øvrige presse ud i æteren, de gengav blot dommen. Ingen gad sætte sig ind i virkeligheden.

Sådan bidrager pressen til grotesk historieforfalskning. Sådan beskytter man sig selv. Sådan beskytter man kriminelle dommere.

Denne sag viser med al tydelighed, at det er så som så med journalisters moral.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen