Afdækningen af Willy Strubes snyd lignede en journalistisk succeshistorie. Men den uviklede sig til et mareridt. Her følger beretningen om arbejdsdage på 15 timer, en bunke med 2000 bilag, kampen om medierne og til sidst et nagende spørgsmål.

Fredag den 19. oktober 2001 kommer journalisterne Michael Elsborg og Jesper Knudsen aldrig til at glemme.

Cirka klokken 12 får de to journalister i TV-Avisens gravegruppe, "Nyhedslaboratorium", uventet besøg.

Fire chefer klemmer sig ind på det lille kontor.

"Vi har noget alvorligt, vi skal sige til jer," siger en.

Michael Elsborg kigger på delegationen, mens han tænker som en vanvittig i sekunderne, som følger. Sammen med kollegaen Jesper Knudsen har han afsløret, at SiDs gruppeformand, Willy Strube, har svindlet for et større beløb. En rigtig god historie, som de to journalister har arbejdet på længe. To uger tidligere blev det første indslag bragt. Det blev starten på en langstrakt mediekrig, hvor SiD og TV-Avisen kæmpede om herredømmet i medierne. Dagen forinden, om torsdagen, kom forløsningen: Willy Strube aftrådte fra alle sine poster, og SiD erkendte, at han havde snydt.

Men hvorfor dukker der pludselig fire chefer med gravansigter op?

Michael Elsborg når at tænke: "Fuck, kommer der et eller andet sindssygt sagsanlæg nu?" inden ordene falder:

"Willy Strube har begået selvmord."

Flere måneders journalistisk arbejde har udløst en menneskelig tragedie. I det ene øjeblik har de to journalister en afsløring, der kun kan blive bedre, i det næste øjeblik en tragedie.

Cheferne forsikrer Michael Elsborg og _Jesper Knudsen om, at det ikke er deres skyld. De kunne ikke have gjort noget anderledes.

"Men det eneste, der kørte i mit hoved, var at jeg havde slået en mand ihjel," husker Michael Elsborg.

De to journalister er i chok og beslutter at stoppe alle igangværende historier om Willy Strube og køre hjem.

"Uanset, hvad de sagde, så stod der et argument tilbage, og det var, at havde vi ikke lavet indslagene, så havde han stadig siddet inde i SiD," siger Jesper Knudsen.

 

Et tip på 2000 bilag
I virkeligheden starter historien om Willy Strube flere måneder tidligere. Nemlig en forårsdag i år, hvor de får et tip. Tippet handler om, at der "foregår noget" mellem SiD og firmaet I-service, som blandt andet laver lokalradio for SiD. Det er ikke bare løs snak, for senere følger en papkasse med cirka 2000 bilag. Det er regnskabsmaterialet for firmaet I-ser-vice. Michael Elsborg og Jesper Knudsen har meget andet at lave end at bladre 2000 bilag igennem. Michael er i øvrigt meget skeptisk overfor, om der overhovedet gemmer sig en historie i papirjunglen.

Men Jesper Knudsen tror på historien, og i løbet af sommeren sidder han et par timer hver aften foran computeren. Han fører de fleste oplysninger om de 2000 bilag ind i regneark. Alle køb deles op. Udgifter og indtægter bliver stillet over for hinanden. Ikke som revisoren ville have gjort det. Men konstrueret til en journalist. For eksempel laver han en tabel over alle indtægter og udgifter, der vedrører Willy Strube.

Når alle tal er ført ind, finder Jesper Knudsen en hel del, som ikke stemmer. Hovedtesen tager form: Willy Strube har misbrugt sin tillidspost. Han har fået penge, som ikke var hans. Desuden indeholder bilagene andre mærkelige oplysninger.

For eksempel en regning på 470 flasker vin, som er leveret til Willy Strube i SiD-huset, men betalt af I-service.

I starten af september er de to journalister sikre på, at de har en historie og vælger at gå 100 procent på sagen. På trods af at de stadig kun har talt med én person, kilden.

 

Afsløringen
"Vi havde på fornemmelsen, at det var en meget ømtålelig sag. Hvis vi ringede til nogen, så kunne det i sidste ende medføre ødelæggelse af dokumenter og forberedelse af forsvar. Det handlede om at vente så længe som muligt med at gå til SiD," siger Jesper Knudsen.

De arbejder nu i tre uger for fuld damp. Det vil sige 14-15 timer i døgnet. De taler historien igennem hundredvis af gange på det lille kontor.

"Det var jo som en gåde," smiler Jesper Knudsen.

"Og samtidig må vi være 100 procent sikre. Er der bare et komma forkert, så kommer de efter os," siger Michael Elsborg.

I slutningen af september skriver de manuskript og ringer til hovedpersonerne.

Ingen ønsker at medvirke på tv.

Mandag den 9. oktober bringer TV-Avisen historien om Willy Strube. Indslaget begynder med billeder af Willy Strube på talerstolen ved SiDs kongres og følgende speak:

"Han er en af de mest magtfulde mænd i den danske fagbevægelse – Willy Strube – gruppeformand i Danmarks næststørste forbund SiD. Nu tyder meget på, at han har misbrugt sin magt, og at han har modtaget anselige summer fra en virksomhed, hvis vigtigste kunde er netop SiD."

 

Mediekrigen
SiD står uforstående overfor "TV-Avisens påstande", skriver informationschefen i en pressemeddelelse allerede samme dag, som indslaget skal bringes.

Om onsdagen forklarer Willy Strube i Radioavisen, at han har modtaget penge som betaling for vin. Han har nemlig købt ind til en intern vinklub i SiD. Han afviser dermed al kritik og siger, at han ikke har haft mulighed for at svare på angrebene.

Om torsdagen skriver SiD en pressemeddelelse under overskriften: "TV-Avisen spiller hasard med deres troværdighed".

Torsdag formiddag taler Michael Elsborg med SiDs pressechef.

"Jeg kan huske det så tydeligt. Han sagde: "Hvis I bliver ved på den her måde, bliver I til grin i hele landet," siger han.

Fredag skriver SiDs pressechef igen ud til landets medier med rubrikken: "TV-Avisen kryber i skjul". Fagforbundet kritiserer TV-Avisen for ikke at udlevere de mange bilag, som de har fået fra en anonym kilde.

Det står hurtigt klart for de to journalister, at de er havnet i en mediekrig.

"Jeg tænkte pludselig: Kan det virkelig passe, at de kan vinde slagsmålet om sandheden på trods af, at de ikke taler sandt," siger Jesper Knudsen.

Derfor brugte Jesper Knudsen og Michael Elsborg en stor del af ugen på at tale med skrivende kolleger. Forklare om bilagene, regningerne, vinen og overførslerne.

"Det er en del af undersøgende journalistik i dag at gå med ind i den krig, det er," siger Michael Elsborg.

"Hvis Jesper og jeg havde sagt til journali-sterne: Prøv og hør, vi har ikke tid til at snakke med jer, for vi skal lave indslag til i aften, så havde aviserne formodentlig grebet historierne anderledes an. Det er nærliggende, at nogen havde hoppet med på "Stor TV-Avis-and"," siger Michael Elsborg.

De to fik ikke lavet megen journalistik hele ugen. Nogle mindre nyhedsindslag og lidt opsummering. Resten foregik på fronten i mediekrigen.

"Den fredag var jeg helt færdig," husker Jesper Knudsen.

"Hvis jeg på noget tidspunkt har troet, at de kunne slippe godt fra det, så var det på det tidspunkt," siger han.

De beslutter sig for at holde weekend. Og samtidig at mødes mandag til en 'frisk start'. Strategien er at bruge hele den kommende uge på at forberede en ny 'bølge' af indslag.

 

Stand-up i Fløng
Hele den følgende uge forbereder Jesper Knudsen og Michael Elsborg indslag med vinklen: Svindelen handler om flere penge og over flere år, end TV-Avisen hidtil har påstået.

Men torsdag den 18. oktober bliver forberedelsen brat afbrudt. Klokken 10.32 lægger SiD en pressemeddelelse ud på deres hjemmeside med titlen: "Willy Strube trækker sig".

I TV-Avisen klokken 12 indrømmer SiD, at Willy Strube har svindlet. Den interne revision har afsløret, at TV-Avisen har ret i sine påstande.

Michael Elsborg: "Der kommer utroligt mange hen og siger "hey tillykke, hey fedt". Men vi siger begge to: "Der er ikke noget at sige tillykke over." I mit verdensbillede var jeg sikker på, at han ville være gået efter første indslag. Så jeg har ikke armene i vejret. Jeg har mere den der, hvordan kommer vi videre?"

Torsdag aften laver de indslag om, at Willy Strube har trukket sig. Willy Strube selv har ingen kommentarer. Derfor laver Michael Elsborg en stand-up foran Strubes gulstenshus i Fløng uden for København.

Fredag den 19. oktober møder Michael Elsborg og Jesper Knudsen som sædvanligt. De går i gang med et indslag, der skal handle om, at SiD har hyret samme revisor, som i forvejen laver SiD's regnskab, til at kulegrave sagen.
Men indslaget bliver aldrig færdigt. Klokken 12 får de at vide, at Willy Strube har taget sit eget liv.

"Min første tanke var, om jeg havde lavet stand-upen, mens han hang derinde. Og det havde jeg det satme dårligt med," siger Michael Elsborg. Efter at have høvlet samtlige aviser igennem får han dog vished for, at Willy Strube ikke var død, mens han lavede sin stand-up.

 

Fælles skæbne
De to journalister sidder i nogle orangefarvede falmede stole i et lille værelse ved siden af deres kontor i TV-Byen. De er sorte om øjnene. Randene bliver forstærket af et sterilt lys fra rækker af lysstofrør i loftet.

Efter chefernes besøg, kørte de hjem til Michael. Her sad de og så ud i luften. Snakkede lidt sammen.

"Vi delte vores fælles skæbne," siger Jesper Knudsen lakonisk.

Michael Elsborg: "Jeg havde det sådan, at det var det værste, jeg nogensinde havde oplevet i forhold til arbejde."

Jesper Knudsen: "Vi snakkede om, hvorvidt vi havde lyst til at fortsætte som journalister".

Michael Elsborg: "Og at vi i hvert fald ikke skulle fortsætte med denne her sag."

Jesper Knudsen: "Vi var blevet følelsesmæssigt involveret i sagen på en meget negativ måde."

Michael Elsborg: "Jeg havde ikke lyst til at sætte mit navn på et indslag, som hans familie sidder og ser, og måske tænker: "Det er ham, der slog min far eller mand ihjel. Nu er han ude og blære sig med, at han har haft en fed historie.""

Michael Elsborg holder en lille pause, mens han kigger ned i gulvet.

"For det var overhovedet ikke sådan, jeg havde det."

Jesper tog hjem til sin kone og familie, Michael kørte også hjem til sin familie. Mobiltelefonerne var slukkede resten af weekenden, og imens strømmede det ind med mails og telefonbeskeder fra kolleger.

 

Nagende tvivl
"Det har været helt vildt fedt med opbakning. Men lige nøjagtig journalister, som sagde: "Det er ikke din skyld", kunne jeg slet ikke holde ud at høre på," siger Michael Elsborg og fortsætter:

"Jeg har haft lyst til at skrive til hans (Willy Strubes) familie, bare for at forklare, at vi ikke er to journalistmaskiner, der bare har kværnet derudad og synes, at det har været helt vildt fedt. Men jeg har ikke gjort det, for hvad skulle familien få ud af det?" siger Michael Elsborg, der efterfølgende har fået hjælp af en psykolog til at komme af med den værste skyldfølelse.

Jesper havde stort behov for at komme væk fra det hele.

"Jeg havde ikke brug for at snakke med andre end mine nærmeste. Selv om jeg godt inderst inde vidste, at det ikke var vores skyld, så var det svært at gøre sig fri af argumentet om, at hvis vi ikke havde lavet historien, så … Enhver journalists drøm om at gøre en forskel blev til et mareridt," siger Jesper Knudsen.

-Vil I gøre noget anderledes næste gang, I står med en lignende sag?

"Jeg synes i hvert fald, at den har bekræftet, at det er rasende vigtigt, når man laver afslørende journalistik, at alt passer. Det er grunden til, at vi kan se tilbage uden at have det dramatisk skidt i dag. Vi har hele tiden underspillet vores kort, fordi vi vidste, at det ville komme tilbage med 180 kilometer i timen," siger han.

Michael nikker.

"Vi kunne ikke have forudset det. Vi kunne ikke have gjort andet," siger han.

Da JOURNALISTEN første gang talte med journalisterne, en uge efter Willy Strubes selvmord, var beskeden, at de skulle have noget tid. I dag, godt halvanden måned efter, har de fået hændelsen mere på afstand.

"Jeg kan godt se i dag, at det ikke er min skyld, at han har hængt sig," siger Michael, som efter eget udsagn er ved at komme op på hesten igen.

Jesper mener også, at han er klar igen. Derfor er han også så småt begyndt at kigge på regnearkene. Der mangler stadig svaret på, om der var andre end Willy Strube, som kendte til svindelen.

Men for Michael er det lidt anderledes. Sagen har plantet en nagende tvivl hos den 28-årige journalist.

"Jeg har aldrig lavet andet end den her genre. Og jeg har gået meget med spørgsmålet, om jeg skulle fortsætte med det her. Ikke fordi jeg er i total krise…" siger han og stopper helt op.

-Hvad er så svaret på, om du skal fortsætte?

"Det ved jeg ikke. Indtil videre laver jeg dag til dag-nyheder," siger han.

"Man kan læse artikler om folk, der har oplevet noget lignende. Der er bare ingenting, der forklarer den elendige følelse, man sidder med, når det sker."

BLå BOG
– Michael Elsborg Pedersen, 28 år.
– Afgang DjH 1996, praktik Ekstra Bladet.
– 1996-1999, Rapporten, DR.
– 1999, "U-land Undersøger", B&U, og "Absolut Fredag".
– 2000, DR-Dokumentar.
– 1.maj 2000 TV-Avisen. Indland og "Nyhedslaboratorium" (undersøgende journalistik).
– Privat: Bor alene i en lejlighed på Nørrebro.

– Jesper Knudsen, 39 år.
– Cand. com fra RUC, 1990.
– 1991-94, Europa-rådgiver for SF på Christiansborg og i Europa-Parlamentet.
– 1994-98, Informationschef i Ulandsorganisationen Ibis.
– 1998-2000, indlandsjournalist, Information.
– 2000- TV-Avisen indland og "Nyhedslaboratorium" (undersøgende journalistik).