”Jeg hørte det live i radioen og tænkte, at han dør på et ord. Han siger, at ’det gør det svært at koncentrere sig’. Senere bliver der brugt ord om, at det er distraherende.”

Det var den umiddelbare dom fra Steffen Hjaltelin, stifter af reklamebureauet Hjaltelin Stahl, da han hørte skolelederen fra Firehøjskolen i Vejle udtale sig i P4 om beslutningen at indføre forbud mod crop tops i de store klasser på skolen.

Det fortæller han i ’Budskab’, efter at forbuddet på skolen blev til en historie i snart sagt samtlige medier, og flere kendte blandede sig i debatten om forbuddet, ligesom der har været demonstrationer for pigers frihed til at vise maveskind i skoletiden.

”Når en ældre mand siger det i sammenhæng med folkeskolepiger, så starter diskussionen et helt skævt sted, og det var det, der gjorde, at den stak fuldstændigt af. Det blev en seksualiseringsdebat og så endda i Pride-ugen,” siger Steffen Hjaltelin.

Udgangspunktet var skævt

Ifølge Mads Byder, stifter af Help PR, var sagen om forbuddet nærmest dømt til at skabe ravage.

”Den har alt, hvad sådan en shitstorm skal have,” siger han.

Forbuddet blev senere trukket tilbage af skolebestyrelsen, men hele sagen vidner ifølge ham om en mere eller mindre egenrådig skoleledelse, der ikke har fået stukket en finger i jorden for at finde ud af, hvordan omgivelserne vil reagere på et forbud mod crop tops.

”I den her tid handler den om mænd, der skal bestemme, hvad kvinder eller piger skal have på. Du kan næsten ikke starte mere skævt i forhold til det fokus på indentitetspolitik, der er, og som det er godt, der er,” siger Mads Byder og tilføjer:

”Så det gælder også næste gang, der sidder en skoleleder, virksomhedsleder eller andet: Tjek lige det omkringliggende samfund, inden du begynder at udstikke regler, der vedrører identitetspolitik.”

Skulle have favnet bredere

De to kommunikationseksperter mener dog godt, at man fra skolens side kunne have kommunikeret en dress code, uden at det var gået galt.

”Hvis det havde været mig, havde jeg pakket den sammen med en omvendt kasket og nogle ærmeløse T-shirts til drengene eller på anden måde parkeret den på en måde, så den kom langt væk fra en seksualiseringsdiskussion om, hvad man har på i skole,” siger Steffen Hjaltelin.

Ifølge ham kan man ved at inkludere flere køn godt indføre en dresscode og samtidig styre debatten.

”Det, der har ændret sig, er seksualiseringsdebatter, som er ustyrlige. Og så er det mand-kvinde-diskussioner,” siger han.

Mads Byder mener derimod, at tiden er ved at være løbet fra egentlige dresscodes. Mærsk har løsnet slipset lidt, og på TV 2 er det for eksempel også blevet okay at møde på arbejde i shorts. Det betyder ikke, at der ikke er situationer, hvor en bestemt beklædning er at foretrække, men det skal der tages stilling til fra situation til situation og altså ikke i generelle regler.

”Jeg kunne aldrig finde på at sende regler ud. Men jeg kunne sagtens finde på at sige: ’Prøv at høre; vi skal til møde med nogle i eftermiddag. De er fløjet ind hele vejen fra Dubai, og jeg tror, at det vil være bedre at have lange bukser på til det møde, for så holder vi os også til det, vi skal snakke om.’,” siger han.