Fra denne sommer bliver det markant sværere at komme ind på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Aarhus.
Årsagen er en tårnhøj ledighed på 25-35 procent for de nyuddannede fotojournalister halvandet år efter endt uddannelse. Det betyder, at DMJX nu skærer hver fjerde studieplads væk fra de nuværende 16 til fremover kun 12 studerende årligt.
”Den sørgelige baggrund er, at beskæftigelsen for nyuddannede fotojournalister er meget dårlig. Uddannelser med så høj dimittendledighed får ikke lov til at bestå i den form, de har. For at redde uddannelsen vil vi lave en beskæring af optaget på uddannelsen, der svarer nogenlunde til dimittendledigheden, så vi forhåbentlig kan få en bedre balance,” siger Jens Otto Kjær Hansen, rektor på DMJX.
Langt lavere ledighed for journalister
Journalisten spurgte i 2016 de seneste 10 års dimittender fra fotojournalistuddannelsen på DMJX, hvad de laver i dag. 126 ud af 144 svarede.
Mere end hver tredje – 46 ud af 126 – svarede i undersøgelsen, at de enten slet ikke eller kun delvist lever af at være fotografer i dag. Og kun 19 af de 126 – svarende til 15 procent – er fuldtidsansat som enten fotograf eller billedredaktør på et medie.
Til sammenligning er ledigheden for nyuddannede journalister fra DMJX halvandet år efter endt uddannelse på cirka 13 procent ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet seneste tal. Ministeriets tal siger dog kun noget om, hvor mange der er ledige eller i beskæftigelse. Ikke om de rent faktisk arbejder inden for det område, de er uddannet til.
Med det reducerede optag bliver nåleøjet for at komme ind på fotojournalistuddannelsen dermed endnu mindre end i dag, hvor cirka 45 ansøgere består forprøven og kan gå videre til den egentlige optagelsesprøve.
Rektor: Trist udvikling
De seneste år har været hårde for landets fotojournalister. Der har været massive nedskæringer på mediernes fotoredaktioner, som tilmed er blevet lukket helt ned på BT og Ekstra Bladet, som fremover kun vil bruge freelancere.
”Det er en meget trist udvikling. Hvis andre steder havde haft uddannelser med kun 12 studerende, så ville de nok have lukket dem. Men vi vil forsøge at bevare det miljø, der uddanner nogle af verdens bedste fotojournalister. Vi må håbe, at efterspørgslen kan opretholde uddannelsen. Otte studerende om året vil nok være et absolut minimumsniveau i forhold til at fastholde kvaliteten i uddannelsen,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Krav fra ministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet har krævet, at DMJX skærer ned på optaget på sine uddannelser, som følge af høj ledighed for de nyuddannede. DMJX beslutter dog selv, hvordan det reducerede optag skal fordeles på de forskellige uddannelser.
De fire færre studiepladser på fotojournalistuddannelsen betyder, at uddannelsen Medieproduktion og Ledelse slipper for at skære yderligere fire studiepladser væk. I forvejen er optaget på den uddannelse skåret ned fra 60 til 50 studerende årligt.
Tidligere har DMJX besluttet over de kommende år at skære optaget på journalistuddannelsen ned med 27 studiepladser årligt svarende til et fald på 11 procent.
Holdes næsten fri for besparelser
Rektor lover, at det ikke får markante økonomiske konsekvenser for fotojournalistuddannelsen og dens kvalitet, at optaget bliver reduceret med 25 procent.
”Vi friholder så vidt muligt fotojournalistuddannelsen for besparelser. Vi henter de færre taxameterpenge ind ved at spare bredt på alle uddannelser ved at trimme alle budgetter med en tættekam og lave nogle små justeringer bredt set. Vi kan ikke reducere omkostningerne på fotojournalistuddannelsen med 25 procent. Så ville vi være tvunget til at lukke den,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Men den kommende nedskæring af optaget løser efter rektors vurdering ikke nødvendigvis fotojournalistuddannelsens udfordringer på længere sigt, fordi branchen sparer på fotobudgetterne, og billeder i højere og højere grad bliver produceret af journalister eller kilder.
Lukning er en mulighed
I dagsordenen forud for det seneste bestyrelsesmøde på DMJX i december nævner Jens Otto Kjær Hansen en lukning af fotojournalistuddannelsen som et muligt scenario på længere sigt.
”Spørgsmålet er, om der på længere sigt er plads til og behov for en fotojournalistuddannelse som en selvstændig uddannelse, eller om situationen kalder på andre overvejelser. Det kan være alt fra en lukning af uddannelsen til at drive uddannelsen som en mere integreret del af journalistuddannelsen,” står der i dagsordenen.
Overvejer I seriøst at lukke fotojournalistuddannelsen?
”Nej, det gør vi ikke. Hvis det ender med, at ministeriet ikke giver os lov til at fortsætte med en selvstændig fotojournalistuddannelse, så vil vi gøre det til en linje på journalistuddannelsen, sådan som det var for bare 10 år siden. Dengang var det et speciale under journalistuddannelsen,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Hvorfor nævner du så lukning som en mulighed i dagsordenen før det seneste bestyrelsesmøde?
”Jeg kan ikke lade være med at udtrykke mig ud fra basal logik. Når man har en uddannelse med så få studerende, så må man ridse mulighederne op. Jeg foretrækker klart andre løsninger, men det er mest redeligt at nævne, at en lukning er en logisk mulighed,” siger Jens Otto Kjær Hansen.
Fotojournalistuddannelsen bliver et tema på DMJX-bestyrelsens møde i april 2018. Forud for mødet vil der muligvis blive lavet en brancheanalyse med de kendte aftagere af dimittender fra uddannelsen for at få en dybere indsigt i fremtidens kompetence- og arbejdskraftbehov.
Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra Pressefotografforbundets formand, Lars Lindskov.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
120 fotojournalister hvert tiende år? Dertil kommer ca. 400 fotografuddannede hvert tiende år.
Jeg har mindst 50 punkter (du læste rigtigt: Halvtreds!) som fremtidens fotograf skal vide mere om for virkelig at være kvalificeret på det professionelle marked. Slå fotografuddannelserne sammen, så du ikke havner i en farlig nicheuddannelse.
Hvis man forestiller sig at fremtidens studerende på fotojournalistuddannelsen skal uddannes til klassiske avisfotografer, så er 12 nyuddannede om året sikkert stadig for mange.
Det er efter min opfattelse heller ikke den udvikling som fotojournalistuddannelsen har gang i og jeg forventer da også at uddannelsen forholder sig til det arbejdsmarked eleverne kommer ud i. Flere elever har da også udtalt at de ikke forventer hverken fastansættelse eller at arbejde med klassisk nyhedsfotografi.
Til gengæld bliver der i øjeblikket slået nye typer stillinger op som Lars henviser til, og den udvikling skal både skole, fotojournalister og arbejdsgiverne vænne sig til.
Det vil være rigtig ærgerligt hvis denne nedskæring er første skridt mod en lukning af uddannelsen, for det er svært at hvor de dygtige visuelle historiefortællere ellers skal komme fra.
Flemming Hansen
Jeg synes naturligvis, at det er beklageligt med en beskæring af antallet af kommende kolleger, men det er jo dejligt uddannelsen ikke i første omgang bliver beskåret økonomisk. Fremtiden er visuel og fotojournalisterne kan jo andet end fotografere - for nylig havde Pressefotografforbundet.dk en artikel om syv stillinger, der passede til en fotojournalist, så hvis man ser lidt bredt på jobmulighederne er der masser af spændende job.
Der er en dimittendledighed som er meget høj, men ledighedsprocenten for november 2017 for Pressefotografforbundets medlemmer er 4,4% - altså noget lavere end landsgennemsnittet.
New York Times 2020 strategi har det visuelle som højeste prioritet og NYT er faktisk i fremgang, så måske skal danske medier og uddannelsessteder til at overveje fremtiden.
Hvor DMJX´s direktør Jens Otto Kjær Hansen har opfattelsen af, at fotojournalistuddannelsen for 10 år siden var et speciale under journalistuddannelsen for 10 år siden ved jeg ikke, men jeg kan da fortælle, at fotojournalistuddannelsen i 2017 havde 25 års jubilæum!
bedste hilsner
Lars Lindskov
Pressefotografforbundet