search

Partier sparker kulturministerens bud på hjælpepakke til hjørne

Massiv kritik af kulturminister Joy Mogensen. Hendes udspil til en hjælpepakke til medierne er uambitiøst, mener flere partier. De kræver flere penge på bordet eller forhandlingerne rykket til andet ministerium (opdateret 30. marts 17.11 med kommentar fra kulturminister Joy Mogensen)

Det skulle være endt med en hurtig løsning på en hjælpepakke til medierne – men sådan gik det ikke, da partiernes medieordførere i dag mødtes med kulturminister Joy Mogensen (S).

Tværtimod er partierne så uenige i Joy Mogensens udspil, at de har krævet, hun enten finder flere ”nye” penge til en hjælpepakke – eller at forhandlingerne om et økonomisk sikkerhedsnet til mediebranchen rykker til et andet ministerium som Finansministeriet eller Erhvervsministeriet.

”Det kan også ligge på Mette Frederiksens bord. Mig bekendt er hun pressens minister,” siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, der som andre medieordførere ikke vil bakke kulturminister Joy Mogensens udspil op.

”Jeg var meget forbløffet over, at udspillet var så uambitiøst, samtidig med at man ikke havde rum til at forhandle. Det var grundlæggende et take it or leave it-udspil, hun lagde frem. Det, synes jeg, krisen er for alvorlig til.”

Kun nye penge til ugeaviserne

Ifølge Søren Søndergaard lagde kulturministeren op til en pakke med tre elementer:

At fremrykke udbetalingen af mediestøtte til alle medier, så de får pengene nu i stedet for ad tre omgange løbende gennem 2020.

At lave en støttepulje på 23 millioner kroner til lokale og regionale medier – penge, som er fundet på medieområdet inden for Kulturministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Og endelig at lave en støttepulje på 12,5 millioner kroner til distrikts- og ugeaviser, de eneste nye penge, som kulturministeren lagde op til at finde til medieområdet.

Søren Søndergaard mener, hjælpepakken til medierne skal op i en helt anden størrelsesorden. Og derudover er det ikke tilstrækkeligt med en pulje målrettet lokale og regionale medier, siger han.

”Det skal ikke være på grund af coronakrisen, at nogle medier holder op med at eksistere. Alle medier skal indgå i overvejelserne, og når vi uddeler støtte, må vi tage udgangspunkt i, hvem som har behov,” siger Enhedslistens medieordfører.

Radikale: Sparker en åben dør ind

Radikale Venstre kan heller ikke tilslutte sig kulturministerens udspil til en hjælpepakke til medierne – bortset fra den fremrykkede udbetaling af mediestøtte.

”Men det er at sparke en åben dør ind. Den aftale kunne vi have lavet i sidste uge, for der sad alle og talte om, at vi skal have fremrykket mediestøtten. Det er der ikke ét parti, der er uenig i,” siger de radikales medieordfører, Jens Rohde.

Også han ønsker en hjælpepakke, som støtter medier på tværs af platforme og teknologi, og en hjælpepakke, som også understøtter de landsdækkende medier.

Jens Rohde henviser til, at brancheorganisationen Danske Medier forud for mødet i dag er kommet med sit udspil, hvor behovet for støtte til mediebranchen er i omegnen af 200 millioner kroner.

”Mig bekendt sidder alle partierne omkring bordet og ønsker en ramme, der svarer til det, Danske Medier er kommet med,” siger Jens Rohde og tilføjer:

”Vi betragter det, som at vi sidder med vores demokratiske infrastruktur i hænderne. Det kan vi ikke bare lade bryde sammen nu, fordi der er krise.”

Venstre: Det hænger ikke sammen

Også det store oppositionsparti Venstre vil have den økonomiske ramme i hjælpepakken op i omegnen af de 200 millioner kroner, Danske Medier har foreslået.

”Hvis vi ser på hele økonomien i det, var der stort set ingen nye penge i udspillet. Medierne er i en situation lige nu, hvor deres annonceindtægter er faldet så meget, og de har en samfundspligt til at sende deres journalister på arbejde hver dag – og derfor bliver vi nødt til at finde en skræddersyet pakke til medierne,” siger Venstres medieordfører, Britt Bager.

Hun henviser til, at medierne ikke kan bruge hjælpepakken om lønkompensation, netop fordi de ikke sender deres ansatte hjem, men tværtimod mange steder har travlt med at dække coronakrisen.

”Vi står i en helt akut og fuldstændigt særlig krisesituation, og så er man ikke i stand til at finde mere end 12,5 millioner kroner,” siger Britt Bager med henvisning til den ugeavispulje, som kulturministeren har lagt op til.

Resten af pengene i ministerens udspil er taget fra den eksisterende økonomiske ramme på medieområdet.

”Det hænger jo simpelthen ikke sammen. Hvis ikke partierne på nuværende tidspunkt kan finde ud af at stå sammen om at holde hånden under det, vi plejer at kalde demokratiets vogtere, så kommer det bag på mig.”

Kulturminister Joy Mogensen skriver i en mail via sin pressemedarbejder:

“Jeg har i dag haft møde med medieordførerne om, hvordan vi her og nu kan give en hjælpende hånd til de lokale og regionale medier. Det var et af de områder, jeg var enige med ordførerne om krævede handling. Regionale og lokale medier er helt centrale for at få nyheder og korrekte informationer ud i alle dele af Danmark –  særligt i denne krisetid. Vi er ikke færdige med medieområdet endnu, og jeg taler videre med ordførerne igen senere.”

Ifølge pressemedarbejderen er der pt. ikke mere nyt.

 

Redigeret 30.marts 17.11 hvor kommentar fra kulturminister Joy Mogensen er tilføjet

 

 

Kommentarer
3
Frederik Holgersen
30.03.20 17:24
Med andre ord bliver den politiske indblanding i og magt over de danske medier endnu større, end hvad tilfældet allerede er.
Sådan var det jo også i Sovjetunionen.
Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
30.03.20 18:31
Er positivt overrasket over, at det er de ikke-statsstøttede aviser, der er planer om at give en hånd. Ville dog være bedre med en total reform af statsstøtten, så den blev målrettet til nedbringelse af abonnementsprisen, så flere holdt avis - og til produktion af kvalitetsjournalistik.
Fremhævet af Journalisten
Jan Søttrup
30.03.20 21:32
Fint med nødvendig hjælp, men man bliver vel også belønnet for fremadrettet at polstre en virksomhed af overskuddet eller...nyligt her på Journalisten om status i JP/Politikens Hus:
Administrerende direktør Stig Kirk Ørskov tjener 5.871.000 kroner om året i ”grundløn, inkl pension, fri bil, mv.”. Direktør Dorthe Bjerregaard-Knudsen tjener 2.995.000 kroner i grundløn (inkl. pension, fri bil mv.) med en bonus på 150.000 kroner. Koncernøkonomidirektør Henrik Philip Schjerbeck modtager 3.329.000 kroner, også med en bonus på 150.000 kroner.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen