»Jeg var derude, hvor jeg havde en større ansvarsfølelse for mit arbejde end for min søn.«

Sådan fortæller den 42-årige Trine Skovgaard, der har arbejdet i tv-branchen i 10 år. Efter to sygemeldinger med stress inden for fem år, begge af tre måneders varighed, har hun det seneste år kun sagt ja til de jobs, hun virkelig ville.

»Det er i virkeligheden det her år, jeg har haft brug for, for at blive rask og se tingene på afstand. Det her er min reelle sygemelding,« fortæller hun til Journalisten.

Konflikt mellem arbejde og privatliv

Trine Skovgaard har været fastansat som tilrettelægger, redaktionschef og producent på flere produktionsselskaber, og hun har oplevet den konflikt mellem arbejde og privatliv, som 52 procent af de 145 adspurgte medlemmer fra TV-Gruppen også giver udtryk for eksisterer i en ny undersøgelse.

Undersøgelsen er udarbejdet af Dansk Journalistforbund og konsulentfirmaet TeamArbejdsliv og er en kortlægning af mulige tendenser inden for arbejdsmiljøet blandt DJ-medlemmer.

Da det kun er 38 procent eller 888 af de 2.400 adspurgte medlemmer, der har svaret på spørgeskemaet, er resultaterne ikke videnskabelige, idet de resterende 62 procent ville kunne ændre resultaterne markant. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.

Undersøgelsen har målt medlemmernes holdning til og opfattelse af deres arbejdsmiljø på 20 parametre. På fire af de 20 parametre ligger mediefolkene mærkbart dårligere end landsgennemsnittet. Det gælder kravet om, hvor meget man skal nå på arbejdet, hvor meget man skal skynde sig, følelsen af utryghed i jobbet samt oplevelsen af at have indflydelse på eget arbejde.

På de resterende seksten parametre er der ikke mærkbare forskelle på landsgennemsnittet og DJ-medlemmerne. Resultaterne bliver sammenlignet med lignende undersøgelser, der enten dækker hele det danske arbejdsmarked eller er en undersøgelse foretaget af organisationen FTF i 2012.

Når det gælder konflikt mellem arbejde og privatliv, ligger mediefolkene samlet altså ikke mærkbart over resten af danskerne. 42 procent af de adspurgte DJ-medlemmer oplever en konflikt, mens det tal er knap 41 procent for resten af danskerne i en landsdækkende arbejdsmiljøundersøgelse fra 2012. Blandt DJ’s specialgrupper skiller TV-Gruppen sig dog mærkbart ud.

Havde ikke tid til at gå til lægen

Trine Skovgaard fik stress første gang, da en stor produktion gik skævt på flere måder. Op til den anden sygemelding fik hendes far konstateret kræft og døde inden for den samme uge som en nær veninde, samtidig med at Trine Skovgaard arbejdede på endnu en stor, udfordrende produktion. Og så blev hun selv alvorligt syg i den selv samme uge.

»En dag lå min søn syg med mellemørebetændelse. Jeg holdt ham i hånden, mens jeg snakkede i telefon med nogle kolleger om et boligprogram, vi var i gang med. Der var nogle ting, der ikke fungerede, og deadline var lige oppe over. Vi var pressede. Jeg kan huske, at jeg blev så irriteret over, at min søn skulle være syg nu, og at jeg endda var nødt til at tage til lægen med ham,« siger Trine Skovgaard.

Da hun alligevel var hos lægen, fik hun tjekket et modermærke, som hun havde opdaget på sig selv flere måneder tidligere, og som hun syntes havde set mærkeligt ud, men som hun simpelthen ikke havde haft tid til at få tjekket.

»Jeg havde kræft og blev opereret tre uger efter mit lægebesøg. Det satte tingene lidt i relief. Jeg kunne have været død. Ville det boligprogram have været dét værd? Nej,« siger hun.

Trine Skovgaard har arbejdet i tv-branchen i ti år. Inden for de seneste fem år har hun været sygemeldt med stress to gange. Foto: privat

Du arbejder, til du er færdig

Lone Amtrup, leder af DJ Ophavsret og kontaktperson for TV-Gruppen i DJ, kan sagtens genkende undersøgelsens billede af en gruppe, der arbejder rigtig meget og kan have svært ved at få tingene til at gå op.

»Et af problemerne er, at der på overenskomsten er mulighed for, at der ikke er noget, der hedder overarbejde. Det betyder, at du arbejder, til du er færdig,« forklarer hun.

Lone Amtrup har oplevet, at produktionsledere, redaktionschefer eller andre ansvarlige er blevet overraskede over, hvor meget nogle medarbejdere har arbejdet over på en produktion.

»Ofte har de ikke bedt om den ekstra indsats, som medlemmet har leveret i håbet om at blive forlænget og anerkendt. Så det fremstår for mig, som om der er en kultur på området, der handler om, at der arbejdes rigtig meget. Og den kultur er vildere på tv-området, end den er på de øvrige områder i DJ,« siger Lone Amtrup som forklaring på, at det netop er den specialgruppe, der bonner ud i undersøgelsen.

»Vi er slet ikke i mål endnu«

Er det her en problemstilling, som DJ har været opmærksom på længe?

»Vi har drøftet det med Producentforeningen, altså arbejdsgiverne, ved et par forhandlinger. Så det er en problematik, vi har kendt til og forsøger at gøre noget ved,« siger Lone Amtrup.

Hun fortæller, at DJ ikke er lykkedes med at lave nogen fælles aftaler med Producentforeningen, men i stedet har prøvet at påvirke produktionsselskaberne direkte.

»Vi vil selvfølgelig helst have en overenskomst, der favner det her skisma. Så vi er slet ikke i mål endnu. Der kan sagtens gøres mere på området,« siger hun og fremhæver Metronome, Nordisk Film og Eyeworks, som ifølge Lone Amtrup har gjort rigtig meget for arbejdsmiljøet og forbedrede vilkår på barsel og lignende områder.

Der mangler et led

Også Trine Skovgaard mener, der er brug for klare forbedringer for de ansatte i tv-branchen, idet produktionsselskaberne ifølge hende ikke har kunnet følge med den vækst og de forandringer, der er sket. Det har givet dårligere arbejdsmiljø.

Noget, der kunne have hjulpet hende, er et led i produktionsselskabet, der kun står for medarbejderpleje.

»Når produktionsselskaberne når en vis størrelse, er der behov for, at der bliver ansat nogle, som kun tænker på medarbejdernes ve og vel. Du er i klemme, når direktøren spørger dig, hvordan du har det. Der mangler et led. Det har de store virksomheder i andre brancher allerede fundet ud af og indført HR-afdelinger,« siger Trine Skovgaard.

”De har lavet en tv-fabrik”

De forandringer, Trine Skovgaard fremhæver, handler om effektivisering. I dag er det forskellige afdelinger og dermed forskellige mennesker, der henholdsvis ideudvikler, sælger ideen og producerer den, forklarer hun.

»Cheferne glemmer, at de har lavet en tv-fabrik. På en tv-fabrik har medarbejderen ikke stået på mål for en produktion fra starten af. Derfor skal man tilkæmpe sig ejerskab over produktet. Den ligning går ikke altid op med det kæmpe engagement, der ellers er i branchen,« siger Trine Skovgaard.

Hun er indforstået med, at der er nogle arbejdsvilkår, der ikke kan laves om. Nogle produktioner skal optages på skæve tidspunkter af døgnet, ligesom der altid vil være spidsbelastede perioder. Men derfor er det endnu vigtigere at give medarbejderne de rette værktøjer at arbejde med, mener hun.

»Som redaktionschef har jeg trøstet mindst én medarbejder på alle de produktioner, jeg har været på. Er det sådan, vi vil have det i vores fag? Måske vil det være en ide at sørge for, at redaktionscheferne har kompetencer til at håndtere medarbejdere på den måde,« siger Trine Skovgaard og efterlyser tid til efteruddannelse og opkvalificering på produktionsselskabernes regning.

TV-Gruppen: Lommerne i produktionen skal tilbage

Formand for TV-Gruppen i DJ Nicolai Würtz kan »sagtens genkende« billedet af konflikt mellem arbejde og privatliv, som undersøgelsen tegner for specialgruppens medlemmer.

Et medlemsudtræk viser, at gennemsnitsalderen er knap 36 år for gruppens medlemmer. Selv om det tal er lidt højere, end formanden havde forventet, oplever han stadig, at folk siver fra branchen, når de begynder at stifte familie.

»Det er ikke noget, vi har undersøgt, men det er min oplevelse, at mange starter deres karriere i tv-branchen og så søger til kommunikation eller andre arbejdspladser, der har nogle mere faste rammer, som passer bedre med institutioners åbningstider og så videre. Det er ærgerligt for tv-branchen og for medarbejderne, for der er en masse erfaring, man ikke får glæde af,« siger Nicolai Würtz.

Nicolai Würtz peger også på et stigende produktionskrav og manglende penge som årsag til presset.

»De seneste år er der sket en voldsom acceleration af alting. Der er kommet flere tv-kanaler, og der produceres mange flere programminutter. Men der er ikke kommet flere penge. Vi er glade for, at der er masser at lave, men det betyder også, at der skal løbes rigtigt stærkt,« forklarer formanden, der blandt andet efterlyser de »lommer«, der tidligere var i produktionsfasen.

»Da jeg startede, forberedte man sig, optog og klippede så. Tilrettelæggeren kunne puste lidt ud i klipperummet. Og det var også dage for fotograferne, hvor de ikke stod med kameraet på skulderen hele dagen. Men det er sat i system nu, så man overleverer til kolleger, der er specialiserede i postproduktion, og så skal man i gang med noget nyt. Noget af pusterummet er forsvundet, og det skal tilbage på en eller anden måde,« siger Nicolai Würtz og fremhæver en af de samme problematikker ved effektivisering som Trine Skovgaard.

De erfarne har brug for andre rammer

Nicolai Würtz peger på konkurrence, tempo og budgetter som årsager til, at de tidligere »lommer, er blevet spist«. Og selv om han siger, at det er op ad bakke at forsøge at overbevise arbejdsgiverne om, at de skal bruge penge og kræfter på at sikre de ansatte – og særligt de løst ansatte – så er han overbevist om, at det er for alles bedste.

»Hver gang et produktionsselskab siger, ’vi kan ikke få de erfarne kræfter, vi skal bruge’, må vi se dem i øjnene og sige, at de også har et ansvar for at skabe et arbejdsmarked, hvor de mere erfarne kan være med og have en familie og nogle mere faste rammer for et arbejdsliv,« siger han.

Producentforeningen: Tvivler på generelt problem

Direktør i Producentforeningen Klaus Hansen er ikke sikker på, at det er en generel tendens, at tv-branchens medarbejdere oplever en konflikt mellem arbejde og privatliv.

»Det er klart, at der i et produktionsforløb vil være perioder, hvor der er deadlines, og der er særligt pres på, men at det er anderledes her end i andre erhverv, hvor man også arbejder med deadlines, og at det dermed er et generelt problem 24-7, 365 dage om året, det tvivler jeg på,« siger Klaus Hansen.

Han fortæller også, at Producentforeningens medlemmer ikke har tilkendegivet, at arbejdspresset er så stort, at der er et arbejdsmiljøproblem.

Men er det et problem, at over halvdelen af DJ-medlemmerne i TV-Gruppen oplever en konflikt?

»Det må jeg konstatere, at der er mange, der synes, og det må vi så tage fat i og drøfte, hvordan det opleves fra arbejdsgivers side,« siger Klaus Hansen og understreger, at han vil tage undersøgelsen op i foreningens kreds og høre, hvor meget medlemmerne kan genkende.

Overenskomster er for afgrænsede

Selv om både DJ og TV-Gruppen efterlyser flere aftaler, vil Klaus Hansen ikke blande overenskomstforhandlinger ind i problematikken her. Der er for få produktionsselskaber, der er omsluttet af aftaler, til at man kan sige noget generelt, forklarer han.

Han mener, at DJ står over for en grundlæggende udfordring, som forbundet aldrig er lykkedes med at løse.

»Det er at komme med et bud på et overenskomstsæt, som en stor del af branchen vil gå ind i. Så længe overenskomster kun gælder en lille håndfuld selskaber, er det ikke et værktøj, man kan bruge generelt,« siger Klaus Hansen.

Han har den opfattelse, at alle produktionsselskaber helt naturligt lægger vægt på, at der er et godt arbejdsmiljø.

»Det er en forudsætning for at få de bedste medarbejdere. Alle producenter går op i, at folk har det godt. Ellers taber man på den lange bane,« siger han.

Brug for debat

Trine Skovgaard håber først og fremmest at skabe en debat om branchens arbejdsforhold.

»Det er stadig et tabu i branchen. Vi skal turde tale om det, så man ikke føler sig alene. Man må godt synes, at det er ens arbejdsplads’ ansvar, at man har det godt,« siger hun og understreger, at det er alle i branchen, der skal være med til at skabe bedre forhold.

»Det skal tages alvorligt, at medarbejderne skal ofre deres familie og fritid i spidsperioder gang på gang, når de arbejder med tv. Det er en udfordring. Efter 10 år på den måde er du færdig, hvis du ikke bliver passet på og fodret med input den anden vej,« siger Trine Skovgaard.

Hun henviser blandt andet til, at det ofte er cheferne, der får input, som medarbejderne på gulvet ville have lige så meget glæde af. Det gælder for eksempel til forskellige festivaler rundt omkring i verden.

Det er Klaus Hansen fra Producentforeningen dog ikke enig i.

»Jeg kan konstatere, at deltagerantallet på TV-Festivalen er støt stigende de sidste år, det vil sige, det er medarbejderne fra gulvet, der kommer til den årlige festival. Det er mit indtryk, at Fagfestivalen hos DJ også i større og større udstrækning bliver besøgt på samme måde.«

Når det gælder Trine Skovgaards efterlysning af flere afdelinger eller ansatte, der skal tage sig af medarbejderne, mener Klaus Hansen, at den udvikling allerede er i gang.

»I takt med at selskaberne vokser, bliver hele personalefunktionen mere og mere professionaliseret. For 10 år siden var der ikke nogen, der havde interne personalemedarbejdere. Det har stort set de fleste større selskaber,« siger han, ligesom han også mener, at selskaberne sagtens kan følge med effektiviseringen.

DJ: Pilotprojekt og fortsat påvirkning af arbejdsgivere

Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i DJ, mener blandt andet, det vil være gavnligt, hvis der bliver iværksat en mere systematisk dialog om forventningsafstemning mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så det bliver klart, hvad der kan lade sig gøre under de eksisterende vilkår på de enkelte produktioner.

»Vi er i gang med et pilotprojekt hos produktionsselskabet Eyeworks, som netop skal prøve at belyse, om der kan arbejdes systematisk med forventningsafstemning og feedback, som både gavner produktet og trivslen,« forklarer hun.

Lone Amtrup fortæller også, at forbundet vil blive ved med at forsøge at påvirke Producentforeningen »til at tage ansvar og indse, at der er nogle problemer«.

»Vi vil bruge undersøgelsen til at pege på, at denne her gruppe bonner mest ud på konflikt mellem arbejdsliv og privatliv. Det vil vi sætte på dagsordenen til de næste overenskomstforhandlinger. Vi vil rejse et krav om, at vi i fællesskab finder nogle måder at imødekomme denne her konflikt på,« siger Lone Amtrup.

Denne artikel er den første i en serie om arbejdsmiljø blandt DJ-medlemmer. Artiklerne er baseret på en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som er udarbejdet af Dansk Journalistforbund og TeamArbejdsliv. Undersøgelsen har målt medlemmernes holdning til og opfattelse af deres arbejdsmiljø på 20 parametre.