Søren Pind er blevet inspireret af den kinesiske pressens tilbagetrukne tilgang til politikerne. Både Niels Krause-Kjær og Lasse Jensen bemærker, at Søren Pind tilsynaldende kun finder pressen for anmassende, når det gælder Venstre. Efter Udenrigsnævnet rejse til Kina, hvor nævnets medlemmer tilsyneladende accepterede de kinesiske ønsker, om at danske journalister ikke fik lov til at dække studieturen, er Søren Pind (V) blevet inspireret.

I sin blog på b.dk skriver han:

»Jeg har lige været i Kina. Der har de bygget 9.000 km højhastighedsjernbaneskinner(…)Politikerne der står ikke til rådighed for offentligheden. Man agerer, og pressen refererer. En årlig vækst på næsten 10 pct., og et stærkt tvivlsomt forhold til menneskerettigheder, som vi kender dem, samtidig med landet er på vej til at blive verdens største økonomi. Bare til sammenligning har Amerika bygget 0 km …«

 Denne effektivitet er en modsætning til forstyrrende arbejdsgange på Christiansborg, mener politikeren:

»Man antaster politikerne på gangene, afslører (forkerte) forhandlingsdetaljer i pressefrihedens og 'offentligheden har en ret til at vide's hellige navn(..). Dernæst spørger man sig selv, hvorfor politikerne dog ikke får truffet nogen beslutninger … Der er kommet et minuttyrranni over vores demokrati. Ingen ro, ingen eftertanke, ingen fortrolighed – alt skal kunne tåle dagens lys, hele tiden, hvert minut«

Politisk kommentator Niels Krause-Kjær erklærede sig enig i substansen af Søren Pinds kritik, men bemærker:

».. Du bør – for nu at sige det så pænt og mildt, som det er muligt – ikke bruge Venstres ageren i skatteforhandlingerne som løftestang for det argument. Her passede medierne sådan set bare deres arbejde – som til sidst også fik Venstre til at passe sit …«

I en klumme i dagens udgave af Information, undrer også vært på P1-programmet 'Mennesker og medier ', Lasse Jensen sig:

»Man kan fortolke Pinds provokation således, at »minuttyranniet« og det deraf afledte savn af »ro og eftertanke« kun er negativt, når det pludselig går ud over Venstre, sådan som Krause-Kjær antyder(…)Man kunne ønske, at debatten om mediernes medvirken eller modvirken i den demokratiske proces blev ført på et lidt mere sagligt plan. Og måske ikke med Kina som det positive forbillede, « skriver han.