Tv-branchen er plaget af benhårde arbejdsvilkår. Nu vælger endnu en kollega at stå frem i Journalisten for at fortælle sin historie om vilkårene for de midlertidigt ansatte.

Han er tilrettelægger og blev tilbudt et job, der bød på skiftevis 80-90 timer og 37 timers arbejdsuger.

»Det ville betyde, at jeg i de to måneder, produktionen tog, faktisk ville arbejde, hvad der svarer til tre måneder. Uden pauser,« siger han til Journalisten.

Tilrettelæggeren takkede nej til jobbet for to måneder siden, fordi arbejdsvilkårene var urimelige. Han ønsker ikke at stå frem med navn af frygt for, hvad det kan betyde for hans karriere.

»Det var til et livsstilsprogram, og tilbuddet lød på, at jeg skulle arbejde 80-90 timer i de uger, hvor vi var på optagelse. I ugen efter skulle jeg line op, som det hedder, hvilket ofte løber op i 37 timer. Derefter skulle jeg igen på optagelse og arbejde 80-90 timer, og sådan blev det ved, til produktionen var færdig. Jeg fik ikke mere i løn sammenlignet med andre produktioner, jeg har været på, hvor vilkårene var mere humane,« forklarer han.

Journalisten har i sidste uge sat fokus på arbejdsmiljø blandt DJ-medlemmer i forbindelse med en ny arbejdsmiljøundersøgelse. Den viser blandt andet, at over halvdelen af de adspurgte medlemmer af TV-Gruppen oplevede en konflikt mellem arbejde og privatliv.

»Jeg har arbejdet freelance som tilrettelægger siden 2009. Det er klart med til at højne stressfaktoren, for til hver eneste jobsamtale ved du ikke, om produktionsplanen er ok, eller om du skal arbejde 60 timer om ugen under hele forløbet,« siger tilrettelæggeren.

For at spare penge

Det generer ikke tilrettelæggeren at arbejde meget, når der er optagelser.

»Sådan er vilkårene, og især på de programmer, der sendes fire eller fem dage i træk. De er ofte også optaget sådan, og den type programmer kommer der også flere og flere af,« forklarer han.

Men det jobtilbud, tilrettelæggeren sagde nej til, blev for meget.

»Det er ikke rimeligt. Det er planlagt overarbejde, og det gør mig vred. At man simpelthen fra starten siger, at tilrettelæggeren skal arbejde så meget. Der havde intet været til hinder for, at man havde ansat en tilrettelægger mere, så man arbejder 80-90 timer og så holder en uge fri. Det har jeg prøvet før andre steder, og det fungerer fint,« siger han og fortæller, at man på den måde ender med i gennemsnit at have arbejdet 37 timer om ugen.

»Det er, som om tilrettelæggerne lige får en kant til, fordi de er billige i drift sammenlignet med fotografer og teknikere, som har nogle stærke overenskomster. De er dyre i overarbejde. Det er tilrettelæggeren ikke,« mener tilrettelæggeren og tilføjer:

»Den form for planlægning kan ikke være for andet end at spare penge.«

Vælger en anden, hvis du siger nej

Tilrettelæggeren har oplevet, at der er stor forskel fra produktionsselskab til produktionsselskab.

»Arbejdspresset er generelt voldsomt, men nogle selskaber presser folk meget, mens andre er meget mere menneskelige og planlægger ordentligt,« fortæller han.

Han oplever, at der generelt er en kultur og stemning af, at ’vi har det hyggeligt’, og fredagsbaren er fed, men det opvejer bare ikke arbejdsforholdene.

»Og du kan ikke ændre på forholdene eller sige ”jeg vil gerne være med, men så skal jeg arbejde lidt mindre”. Så vælger de en anden. Det er også derfor, jeg frygter, at jeg ikke kan få et job bagefter, hvis jeg står frem med navn, når jeg prøver at sætte fokus på, at der er nogle forhold, som ikke er, som de bør være,« siger han.

Tilrettelæggeren oplever også, at der er en arbejdskultur, hvor medarbejderne generelt arbejder rigtig meget. Også selv om de måske ikke behøver gøre det.

»Det har jeg oplevet mange steder. Man går ikke hjem før redaktionschefen, selv om man sidder og måske ikke hjælper med så meget,« fortæller han.

Han understreger dog, at det ikke så meget er overarbejde generelt, der generer ham, men den manglende evne eller indsats for at planlægge ordentligt fra starten.

»Optagelserne ligger fast. Men det arbejde, du som tilrettelægger laver på kontoret, kan være svært at sætte et timetal på, for hvornår har du researchet nok? Det kan altid gøres bedre. Så der skal man selv evne at sige stop, hvis der ikke er en chef, der gør det. Og problemet er, at det sjældent er tilfældet,« fortæller han.

Aftale med afspadsering

For tv-journalisten ville det være ideelt, at man som tilrettelægger efter et endt produktionsforløb kunne se sig selv i øjnene og sige, at man har arbejdet noget, der minder om 37 timer om ugen i gennemsnit.

»Eller at vi i hvert fald fik en overenskomst, som kunne tage højde for afspadsering eller overarbejde, som fotograferne og teknikerne har. Ellers er tilrettelæggerne den billige brik.«

Han har også selv været nede med stress i en kort periode. Det skyldtes blandt andet en kæmpe produktion med for stramme produktionsplaner, uenighed blandt ledelsen og manglende styring.

Produktionsselskaberne skal tage ansvar

Han håber, at produktionsselskaberne over hele linjen vil blive bedre til at planlægge med omtanke for medarbejderne.

»Set fra mit led i produktionskæden, så er det jo producenterne, der sidder og godkender de her produktionsplaner, men hvis man ikke fra produktionsselskabernes side tager ansvar for at lave nogle planer, som folk ikke går ned med stress af, så bliver det rigtig svært at holde på den erfarne arbejdskraft, for vi vil ikke være med til det her. Jeg vil i hvert fald ikke,« siger han.

Producentforening: Ikke generelt problem

Journalisten har tidligere talt med direktør for Producentforeningen Klaus Hansen. Han er ikke sikker på, at det er en generel tendens, at tv-branchens medarbejdere oplever en konflikt mellem arbejde og privatliv.

Han fortæller også, at Producentforeningens medlemmer ikke har tilkendegivet, at arbejdspresset er så stort, at der er et arbejdsmiljøproblem, men Klaus Hansen ville dog tage arbejdsmarkedsundersøgelsen til underretning.

»Jeg må konstatere, at der er mange, der synes, der er en konflikt mellem arbejde og privatliv, og det må vi så tage fat i og drøfte, hvordan det opleves fra arbejdsgivers side,« siger Klaus Hansen og understreger, at han vil tage undersøgelsen op i foreningens kreds og høre, hvor meget medlemmerne kan genkende.

DJ: Vi er slet ikke i mål endnu

I samme artikel forklarede Lone Amtrup, leder af DJ Ophavsret og kontaktperson for TV-Gruppen i Dansk Journalistforbund, at DJ godt kender til problematikken med for meget arbejde i tv-branchen. Og det er noget, de har drøftet med Producentforeningen ved et par forhandlinger.

Hun fortæller også, at DJ ikke er lykkedes med at lave nogen fælles aftaler med Producentforeningen, men i stedet har prøvet at påvirke produktionsselskaberne direkte.

»Vi vil selvfølgelig helst have en overenskomst, der favner det her skisma. Så vi er slet ikke i mål endnu. Der kan sagtens gøres mere på området,« siger hun og fremhæver Metronome, Nordisk Film og Eyeworks, som ifølge Lone Amtrup har gjort rigtig meget for arbejdsmiljøet og forbedrede vilkår på barsel og lignende områder.

Læs de tidligere artikler om arbejdsmiljø her:

»Mit arbejde var vigtigere end min søn«

Feedback giver bedre trivsel

Mediefolket har fået fart på

DJ-medlemmer knokler gratis og bliver syge

Mediefolket mister indflydelse på jobbet