De fleste DJ-medlemmer har en livslang kærlighed til deres fag. De er så glade for at arbejde, at halvdelen bliver ved med journalistik eller kommunikation, efter de er gået på pension. »Man kan altid skrive en kronik eller en artikel, hvis man er i pengenød,« siger kvinde på 79 år.
En gang journalist, altid journalist. Gammel kærlighed ruster aldrig. Der er mange måder at sige det på. Men nu kan det dokumenteres stort på hvidt, at medie-og-kommunikationsfolk elsker deres fag gennem hele livet.
I en undersøgelse Journalisten har lavet blandt 516 DJ-medlemmer over 50 år, oplyser 79 procent, at de elsker deres fag. Og det gælder også pensionisterne i undersøgelsen, hvor 74 procent fortsat elsker deres fag.
Tallene viser, at det faktisk kun er 3 procent, der ikke elsker faget. Og blandt de ledige over 50 år er det tal helt nede på nul procent.
Eva-Marie Møller, studievært på P1 Debat er 60 år og stadig meget glad for journalistfaget. For hende er journalistik en livsstil.
»Gennem faget kan jeg bruge min hjerne og mit engagement og beholde nysgerrigheden overfor andre mennesker både her hjemme og i udlandet. Jeg ville have svært ved at leve uden journalistikken,« siger Eva-Marie Møller, der gerne vil fortsætte til hun er 68-70 år, gerne på nedsat tid.
Hun siger det stadig er interessant at gå på arbejde. Men efter arbejde kan hun mærke at hun er blevet ældre.
»Jeg er mere træt om aftenen. Det er der det koster.«
Kærligheden til faget er sandsynligvis også forklaringen på, at mange ældre fortsætter med at arbejde lønnet eller ulønnet efter de er gået på pension eller efterløn. 49 procent arbejder stadig lønnet eller ulønnet med medier eller kommunikation efter de på papiret forlod arbejdsmarkedet.
En kvinde på 79 år, skriver i et fritekstsvar i undersøgelsen:
»Som journalist er man på mange måder privilegeret, for man kan altid skrive en kronik eller en artikel, hvis man er i pengenød. Når man er freelancer, spørges der ikke om alder.«
En 65-årig arbejder freelance med onlinemedier ved siden af sin folkepension.
»Så jeg kan tage det helt afslappet med hvor meget og hvor lidt arbejde jeg har. Det er dejligt, for så kan jeg passe mine fritidsinteresser,« siger han.
Mange af undersøgelsens 200 fritekstbesvarelser viser, at medlemmerne over 50 år oplever, at deres fag er under pres. Der er skruet voldsomt op for produktiviteten, og i stedet for kvalitet efterspørges indhold til flere forskellige platforme, lyder det gennemgående budskab. Og det er ikke alle der har lige let ved det.
»Noget, der kan være svært, er at tingene skal gå så hurtigt, og at man også skal skrive til nettet,« skriver en dagbladsjournalist, der har rundet de 60 år.
Så selv om kærligheden til faget er uformindsket, er problemet, at branchen udvikler sig i den gale retning. 51 procent af medlemmerne på 50+ (og 70 procent af pensionisterne) var engang mere stolte af deres fag end de er nu.
»Journalistik handler ikke længere om journalistik men om økonomi. Det handler om at få så meget som muligt for lidt som muligt. Kvantitet fremfor kvalitet. De sidste 15 år har det handlet om genbrug og kopiering,« skriver en fotograf.
Journalisten og Journalisten.dk sætter i næste uge fokus på medlemmer over 50 år.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
På Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelsesmøde torsdag den 21. juni blev kontingentstrukturen diskuteret. På bordet lå et yderst fornuftigt arbejdspapir, udarbejdet af formand Mogens Blicher Bjerregård. I det papir blev det påpeget, at vi ikke er konkurrencedygtige overfor blandt andre Dansk Magisterforening (110 kr. billigere end DJ om måneden), at nogle DJ-medlemmer betaler op til 730 kr. om måneden i diverse kontingenter og sikringsfondsbidrag (kun 250 kr. kan trækkes fra i skat), og at vi måske skulle overveje såvel maksimumkontingenter og et enhedskontingent. Hele HB blev spurgt, og der var en efter min mening bekymrende laden-stå-til holdning fra et stort flertal. Mit forslag på delegeretmødet i 2011 om at opfordre HB til at sætte indkomstgrænsen for halvt kontingent op til et niveau, hvor det også svarer til ca. en halv gennemsnitsløn, vandt heller jo ikke gehør. Vi kan også konstatere, ved at kikke i regnskabet, at ud af de 9,5 mio. kr., der blev kradset ind til sikringsfonden i 2011, blev der kun 1,7 mio. kr. til overs til polstring af strejkekassen.Det er stærkt bekymrende.
Jeg vil opfordre HB, som har magten til det ifølge vedtægterne, til at sætte indkomstgrænsen for halvt kontingent op til dagpengemaksimum plus 4.000 kr = 21.082 kr. Og jeg vil opfordre til at støtte formandens ideer om et kontingentsmaksimum. Desuden bør vi lave et gradueret kontingent. Og så kan jeg oplyse, at Kreds Fyn arbejder på et åbent brev til HB om DJs pengeforbrug. Vi håber, andre vil støtte op.