I aftes blev 701 navne offentliggjort. De 701 er kvinder i mediebranchen, som har skrevet under på en støtteerklæring til Sofie Linde, hvor der står, at mediebranchen har et problem med sexisme.

Men kan de 701 kolleger så selv dække historien? Og hvor går grænsen?

Det er mediecheferne dybt uenige om.

Flere medier bakker TV 2 op

Hos TV 2, Jyllands-Posten eller Jysk Fynske Medier er du som udgangspunkt inhabil, hvis du har skrevet under på brevet.

”Hvis man eksponerer tilhørsforhold til holdninger af enhver slags, vil der kunne sættes spørgsmålstegn ved upartiskhed – uanset om det er berettiget eller ikke. Derfor vil man ikke kunne dække denne sag for Jyllands-Posten, hvis man er blandt de 700 – eller flere – underskrivere,” fastslår Jacob Nybroe, chefredaktør på Jyllands-Posten, i en mail.

Han understreger, at det intet har at gøre med, om avisen bryder sig om holdningerne eller ej.

”Det handler alene om redaktionel uafhængighed – og dermed også om troværdighed,” skriver Jacob Nybroe.

Han forklarer, at man vil være inhabil i dækning af “den aktuelle overgrebs- og sexismedebat i mediebranchen – inklusive brevet”.

TV 2: Værter skal deklarere på skærmen

Dermed er Jyllands-Posten på linje med TV 2, som tidligere i dag forklarede, at man hos tv-stationen er inhabil, hvis man har underskrevet brevet.

”Hvis man offentligt tilkendegiver en holdning til en sag ved en underskriftsindsamling, så er man som udgangspunkt inhabil og kan ikke dække sagen,” forklarede nyhedschef Jacob Kwon, som understregede, at TV 2’s ledelse bakker fuldt op om kampen mod sexisme i mediebranchen.

Hos TV 2 betyder habilitetsreglerne, at hvis du har underskrevet brevet, kan du ikke lave indslag om emnet. Hvis du er tv-vært, skal du deklarere på skærmen, hvis du lægger op eller ned til et indslag om det.

Handler om journalistisk integritet

Også hos Jysk Fynske Medier, Danmarks næststørste private medievirksomhed, er udgangspunktet, at man er inhabil.

”For mig er det naturligt, at man er inhabil i sager, man selv er involveret i. Vi har også etiske regler, som siger, at hvis man er engageret i noget personligt, så har man al mulig ret til det. Men så kan man naturligvis ikke skrive om det. Det handler om den journalistiske integritet,” forklarer chefredaktør Peter Orry.

Han tilføjer, at Jysk Fynske Medier kun har én journalist blandt underskriverne, og man har ikke haft behov for at drøfte inhabilitet i direktionen.

”Dette er selvfølgelig fyldt med gråzoner, som det altid er med journalistisk etik. Så jeg vil forbeholde mig retten til at drøfte det i den enkelte sag, hvis det skulle blive aktuelt,” siger han.

DR: Fuldstændigt ukontroversielt

Andre medier mener ikke, at man er inhabil i sin dækning af sexisme i mediebranchen, selv om man har skrevet under på, at det foregår og skal bekæmpes.

”For os er det fuldstændigt ukontroversielt, at man er for ligestilling eller gerne vil bekæmpe sexchikane i en branche eller på en arbejdsplads. Det er ikke et farligt synspunkt, og det står vi også på mål for som hus,” siger nyhedschef i DR Thomas Falbe.

Han tilføjer, at man kan blive inhabil, hvis man står frem – for eksempel på sociale medier – med en personlig historie om sexisme.

”Så er man en potentiel kilde, og man kan opfattes som part i en igangværende diskussion. Så kan man være inhabil,” forklarer Falbe.

Politiken: Ikke inhabil

Heller ikke Politiken, som har mange medarbejdere på listen over underskrivere, betragter det som noget, der gør dem inhabile i dækningen af emnet.

”På Politiken er man ikke som udgangspunkt inhabil, hvis man har underskrevet støttebrevet. Er man som journalist i tvivl om sin habilitet, har vi fuld tillid til, at journalisten vil gå til sin chef, så det kan blive afklaret sag for sag. Men ikke noget generelt forbud her,” skriver chefredaktør Christian Jensen i en mail.

Nordjyske Mediers chefredaktør, Karl Erik Stougaard, er enig.

”Jeg har forståelse for, at initiativtagerne er inhabile. Men det gælder ikke alle, som har skrevet under på brevet. Man går galt i byen, hvis det at underskrive denne kampagne tolkes som politisk stillingtagen,” siger han.

”Man giver i mine øjne støtte til, at de interne retningslinjer i medier og virksomheder skal følges – og i sidste ende straffeloven. Derfor kan man som medunderskriver sagtens dække denne sag, for man har bare givet udtryk for det indlysende rigtige,” fortsætter Karl Erik Stougaard.

Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, oplyser, at avisen ikke har en holdning.

”Da ingen faste Berlingske-journalister har underskrevet brevet, er det ikke en diskussion, der har været relevant hos os,” skriver hun i en mail.

DJ: Arbejdspladserne lægger linjen
Dansk Journalistforbund har ikke nogen holdning til inhabilitet i den konkrete sag. Næstformand Allan Boye Thulstrup understreger, at det er op til arbejdspladserne selv at lægge linjen.

”Selvfølgelig har DJ en rolle i at sikre, at vores medlemmer har ytringsfrihed, og den skal vi kæmpe for. Men man kan godt i sit job være i situationer, hvor det at være offentlig om et synspunkt gør en inhabil,” siger han.

Selv om DJ ikke har en holdning, har Allan Boye Thulstrup personligt det synspunkt, at brevets budskab er så indiskutabelt, at det ikke udfordrer habiliteten.

”At man er imod sexisme og ser det som et problem i vores branche, er for mig ikke kontroversielt. Derfor hælder jeg personligt til, at det ikke udfordrer habiliteten at skrive under,” siger han.