Michael Laudrup, Lars von Trier, Frank Hvam og fodboldspilleren Pierre-Emile Højbjerg. Forsiderne af Euroman fortæller et stykke Danmarkshistorie om de mænd, der har været oppe i tiden siden bladet blev skabt i 1992.

Journalisten har præsenteret Niels Bøje Ziegler, lektor i grafisk design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for en række Euroman-forsider. Han siger, at Euromans forsider gennem årene har signaleret seriøsitet, men også mainstream.

»Euroman er et stærkt brand, der er karakteriseret ved et genkendeligt logo med en seriøs udstråling,« mener han.

Men bladet har ikke et koncept, som førende udenlandske magasiner som I-D og Esquire har.
»Det er pæn mainstream uden at ville gøre noget ondt,« forklarer han.

Et pragtfuldt eksempel
Blandt de ni forsider synes han især godt om Euromans forside med rubrikken ”Vi elsker kvinder”.

»Det er sjældent man ser den 50’er-stil på en forside. Det er en forside med en neutral dame, der angiver emnet på en appetitlig, æggende og smuk måde – ligesom en plakat,« siger han. 

Emnet kunne sagtens være udpenslet på en mere letkøbt måde. For eksempel ved at bruge en kvindemodel, mener Niels Bøje Ziegler.
»Forsiden til temaet er ikke bare et trækplaster, men en hyldest til kvinden i almindelighed. Hvis man skulle vælge en plakat, ville det være et pragtfuldt eksempel,« siger han.

Til sammenligning forestiller de fleste andre Euroman-forsider tidens kendte mænd.
»Forsiden er vigtig i salgsøjemed. Det skal være den rette person, som sælger bladet.« 

Svage fingeraftryk
Selv om Euroman gennem årene har haft nogle markante AD’ere og redaktører ansat, har de ikke sat et markant præg på forsiderne, som set over en årrække ikke har ændret sig meget, mener Niels Bøje Ziegler.

»Forskellen er nok større inde i bladet. Men på forsiden er der ikke en markant forskel.«

Forsiden er typisk fine, seriøse fotos af månedens bærende portrætperson
»Det kan være Kim Larsen eller Bjørn Borg – bladets bedste historie, der helst skal have kant og være appetitvækkende, så den appellerer til målgruppen. Det er en slags annonce og blikfang, som skal få køberne til at samle bladet op.« 

Faktisk er der flere lighedspunkter end forskelle, når man ser forsiderne over to årtier – uanset om Michael Laudrup eller Pierre-Emile Højbjerg bærer forsiden, mener Niels Bøje Ziegler.
»De har begge hænderne oppe ved ansigtet og er fotograferet i samme stil. Forskellen er, hvor meget de smiler, og at Pierre-Emile Højbjerg er sat ind på en kraftig grøn baggrundsfarve. Forskellen ligger også i de anvendte skrifttyper til sidehenvisningerne.«

Men der er også eksempler på forsider med tegninger af David Bowie eller Kim Larsen, tilføjer Niels Bøje Ziegler.
»Det synes jeg, de gør fantastisk flot, fordi det er med til at skabe variation i forsidernes visuelle udtryk.«

Seriøst men almindeligt

Niels Bøje Ziegler siger, at Euromans forsider er ens ved, at det typisk er kendte danske skuespillere, sportsfolk, mediepersoner eller magthavere, som er fotograferet på nogenlunde samme måde.
Billedet af Kronprins Frederik er seriøst, men også ret almindeligt, mener han.

»Forsiden med de fire statsministre skiller sig ud. Det giver en god variation,« siger han.

Niels Bøje Ziegler siger, at magasinforsider ikke skal være grafisk kunst.
»Det er en annonce, det skal sælge bladet. Det er ikke noget, man skal kunne hænge op som plakat. Forsiden skal skabe identitet og tiltrække opmærksomhed, de steder hvor magasinet sælges.«

Se alle Euromans forsider her.