DMJX genkender stress-tal, men mener, at de gør det nødvendige. "Jeg mener ikke, at vi kræver for meget af de studerende," siger områdechef for journalistik på DMJX, Henrik Berggreen. Blid Alsbirk/Lobo Press Int

En ny undersøgelse blandt medie- og kommunikationsstuderende bekræfter ifølge Dansk Journalistforbund, at der er stress på studierne.

Mere end hver tredje af de 671, der har svaret på undersøgelsen, har et højt stressniveau, og 18 procent melder om dårligt psykisk helbred.

”Alt for høje tal,” siger Tine Johansen, næstformand i DJ.

Hun peger på, at studietiden er uoverskuelig for mange af de studerende, der melder om stress.

”De studerende kan ikke finde ud af, hvilke krav der bliver stillet til dem, og arbejdsmængden er meget ulige fordelt,” siger Tine Johansen.

Hun er blandt andet bestyrelsesmedlem på DMJX, medlem af centerstyrelsen på SDUs journalistlinje og medlem af Praktikudvalget.

”Uddannelserne skal kigge på planlægningen og blive bedre til at fortælle, hvad der skal ske, og hvad man som studerende kan forvente,” siger Tine Johansen.

Svarprocent i underkanten

Undersøgelsen blev i efteråret 2016 sendt til 2.714 af de DJ-medlemmer, der er registreret som studerende i DJ’s medlemsdatabase.

De 671 besvarelser giver en svarprocent på knap 25 procent, og der kan derfor ikke generaliseres ud fra undersøgelsens resultater.

TeamArbejdsliv, som har lavet undersøgelsen for Dansk Journalistforbund, understreger selv i rapporten, at svarprocenten er ”klart i underkanten” af det ønskelige:

”Når kun en fjerdedel har svaret, vil det kunne have en betydning for resultatet, hvis de tre fjerdedele, som ikke svarer, enten har et bedre eller dårligere studiemiljø og trivsel,” lyder forbeholdet.

Det er dog ikke noget nyt, hvis de medie- og kommunikationsstuderende er stressede.

Allerede i 2008 viste en undersøgelse, at hver tredje praktikant havde problemer med stress eller depression, ligesom en undersøgelse i 2014 viste, at 76 journaliststuderende havde brug for akut stress-hjælp.

Mere stress på skolen end i praktikken

De studerende, der har svaret i undersøgelsen, har mere udbredte stresssymptomer på uddannelsesstederne end i praktiktiden. Ud af de 200 svarpersoner, som er i lønnet praktik, viser 30 procent symptomer på højt stressniveau. Ud af de 368, som går på studiet, har 39 procent symptomer på højt stressniveau.

Det overrasker arbejdsmiljøkonsulent i DJ, Eva Jakobsen, da det var langtidsstress blandt praktikanter, som fik forbundet til at sætte undersøgelsen i gang.

Ifølge Eva Jakobsen er det især, når de studerende har erhvervsarbejde ved siden af studiet, at det bliver svært:

"De fleste studerende er nødsaget til at tjene penge ved siden af deres SU, og det virker som om, det er svært for dem at få studie, job og privatliv til at hænge sammen. Det er i hvert fald manglende tid og planlægning, der giver udslag på de studerendes trivsel. Og det er vi også i gang med at få kigget på sammen med studierne,” siger hun.

Undersøgelsen indikerer problemer med tid og planlægning på skolerne. Blandt de af svarpersonerne, som er på studiet, svarer mere end hver fjerde ”i mindre grad” eller ”slet ikke” til, om det er nemt at planlægge og prioritere arbejdet på studiet.

Stress overrasker ikke hos DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) genkender problemet med stressede studerende.

”Vi oplever flere studerende, som er psykisk pressede, og vi har en klar fornemmelse af, at det er blevet mere over de seneste 5-10 år, så jeg kan absolut genkende, at der er en udfordring,” siger Henrik Berggreen, områdechef for journalistik på DMJX.

312 af besvarelserne i den nye undersøgelse kommer fra DMJX. Af dem læser 209 på professionsbacheloren i journalistik, hvilket svarer til halvdelen af de i alt 413 journaliststuderende i undersøgelsen.

Henrik Berggreen afviser, at studiestedet bærer størstedelen af ansvaret:

”Stress er en generel samfundstendens, og det, tror jeg, har meget lidt med studiet at gøre. Som regel er det en kombination af noget, der ligger både på og uden for studiet. Men vi har et ansvar for at agere på problemstillingen,” siger han.

De studerende kender skemaet

Henrik Berggreen afviser, at stressen skyldes, at studierne er dårlige til at langtidsplanlægge:

”De studerende kender deres skema og tid ret langt fremad,” siger han og understreger, at arbejdet i medierne i sig selv ofte har en uforudsigelig natur:

”Man kan ikke forudsige, hvor lang tid det vil tage at få en reportage hjem eller at få fat på en kilde, men det er klart, at vi forsøger at give en rimelig tidsramme,” siger Henrik Berggreen.

Hvad vil I gøre for at ændre på tallene?

”Jeg tror, at vi føler, at vi gør det nødvendige. Jeg mener ikke, at vi kræver for meget af de studerende. Jeg mener, at de studerende har tid til at lave de opgaver, de skal. Men hvis de har 15 timers erhvervsarbejde ved siden af, er det selvfølgelig et problem,” siger Henrik Berggreen.

Han peger på, at DMJX måske kan forbedre dialogen med de studerende i forhold til, hvad der venter, og hvad de skal kunne.

”Vi har en udfordring i forhold til at lære de studerende at acceptere og håndtere det ukonkrete. Hvornår er et interview for eksempel godt nok? Der er nok et behov for, at nogen fortæller dig, hvor du ligger henne i forhold til, hvor du skal være,” siger Henrik Berggreen.

Han mener ikke, at der er meget nyt under solen i DJ’s undersøgelse.

”Vi vil helt sikkert tage undersøgelsen op, men jeg oplever ikke, at der er så meget nyt i den. Det er ting, vi allerede arbejder med i dag, og det skal vi fortsætte med: Studievejledning og fortsat arbejde med at hjælpe de studerende med at få overblik og bedre struktur,” siger han.

Afviser kritik om manglende feedback

Flere studerende i undersøgelsen efterlyser mere vejledning på studiet.

Til spørgsmålet ”Hvor ofte taler dine undervisere/vejledere med dig om, hvor godt du klarer dig på dit studie?” svarer 265 af de 340 deltagere i undersøgelsen, som ikke er i praktik, ”sjældent” eller ”næsten aldrig/aldrig”. Det svarer til 78 procent.

Ifølge Eva Jakobsen er noget af det, der stresser de studerende, hvis de ikke får vejledning og feedback.

”Undersøgelsen viser, at når der bliver længere mellem feedback fra overordnede, stiger stressen. ’Intet nyt er godt nyt’ findes ikke blandt de studerende. Det er en katastrofe og skaber usikkerhed,” siger Eva Jakobsen.

Men Henrik Berggreen fortæller, at DMJX gør mere ud af vejledning nu end før.

”Vi har oprustet i forhold til studievejledning over de seneste fem år. Vi gør mere ud af at give alle vejledning i det at have et godt studieliv, og bedre service i forhold til vejledning i grupper og individuelt,” siger han.

Når det kommer til feedbackens kvalitet, svarer mere end hver fjerde af svarpersonerne på studie, ”i mindre grad” eller ”slet ikke” til spørgsmålet ”Får du feedback fra undervisere, som du kan bruge til at forbedre dig på studiet?”

23 procent af samme gruppe studerende vurderer, at kvaliteten af den feedback, de modtager, er lav eller meget lav. Og seks procent svarer, at de slet ikke modtager feedback.

”De tal kan jeg slet ikke forstå. Det er simpelthen ikke rigtigt. Kvalitet kan man diskutere, men de studerende får feedback på samtlige afleveringer,” siger Henrik Berggreen.

Hvad med kvaliteten af feedbacken?

”Det er selvfølgelig ikke, fordi vi ikke skal gøre det bedre, for vi skal altid blive bedre til at give feedback. Men jeg mener, at vores feedback har et højt niveau,” siger han.

Store Matchdag

Store Matchdag slår ud i undersøgelsen som den helt store skurk. Her siger 79 procent af de 243 studerende i undersøgelsen, som har oplevet Store Matchdag, at forløbet havde ”negativ” eller ”meget negativ” betydning for deres psykiske velbefindende.

”Der er ingen tvivl om, at Store Matchdag er en stressfaktor. I den tid jeg har været her, siden 2000, synes jeg, at vi har prøvet næsten alt,” siger Henrik Berggreen.

Journalisten har gennem årene dækket de forskellige forsøg på at forbedre Store Matchdag.

”Jeg vil slet ikke afvise, at man kan finde en anden model, men man er nødt til at holde det op mod alternativet, og det kan ikke undgås, at det vil være en forhøjet stressfaktor, medmindre man trækker lod. Jeg mener ikke, at studerende eller arbejdspladser er interesserede i lodtrækning. Det vil måske give andre frustrationer,” siger Henrik Berggreen.

Han henviser til, at måden at fordele praktikpladser er noget, der skal gå igennem Praktikudvalget, hvor arbejdsgivere, uddannelser, studerende og Dansk Journalistforbund samles.

Der har tidligere været kritik fra de studerende side af de store arbejdspladsers håndtering af, hvordan studerende og studiested skal finde hinanden. Konflikten opstod, da praktikstederne genindførte den såkaldte Panikdag uden at indkalde Praktikudvalget, hvorfor de studerende ikke blev hørt.