search

Studerende kritiserer store lønforskelle blandt kommunikations-praktikanter

Halvandet år efter at kommunikationspraktikanterne på DMJX kom med i praktikantaftalen, tjener mange praktikanter langt under praktikantaftalens 13.500 kroner. Danske Mediestuderende mener, at DJ har gjort for lidt for at hjælpe de studerende. ”Jeg har personligt aldrig solgt det som et quickfix,” siger DJ’s formand

Når det bliver den første i måneden, får journalistpraktikanter i Danmark mindst 13.500 kroner i løn. For kommunikationsstuderende på DMJX er situationen en helt anden. Her kan praktiklønnen svinge fra 3.000 til over praktikantaftalens 13.500 kroner. Det viser en stikprøve foretaget af Journalisten blandt praktikanter fra foråret 2019.

Praktikaftalen fra 2018 betød økonomisk, at kommunikationspraktikanter på 6. semester på DMJX var sikret samme praktikløn som de journaliststuderende – hvis praktikstedet vel at mærke havde underskrevet praktikantaftalen.

Her halvandet år efter har kun et fåtal af de knap 45 nuværende praktikanter fået sådan en aftale. Ifølge Danske Mediestuderendes bedste bud baseret på tilbagemeldinger fra praktikanterne drejer det sig om cirka fem praktikanter.

Første kollektive aftale for kommunikationsstuderende

Det er et skuffende lavt tal, mener næstformand hos Danske Mediestuderende Mie Hovmark. Hun siger, at de kommunikationsstuderende blev stillet 10 pladser med en praktikantaftale i udsigt.

”Når man står bagefter, og kun fem mennesker er dækket af aftalen, føler man sig sgu snydt,” siger hun.

”Det er ikke godt nok arbejde fra forbundet.”

Studerende kritiserer store lønforskelle blandt kommunikationspraktikanter 1

”Når man står bagefter, og kun fem mennesker er dækket af aftalen, føler man sig sgu snydt,” siger næstformand hos Danske Mediestuderende Mie Hovmark. Stine Tidsvilde

DJ burde være mere opsøgende

Da praktikantaftalen blev lavet, var det håbet, at aftalen ville være en løftestang for de resterende kommunikationsstuderende. Men Mie Hovmark mener, at løftearbejdet i for høj grad er blevet overladt til den enkelte studerende.

”Forbundet burde være opsøgende og selv prøve at bruge aftalen på de kommunikatørpladser, hvor de ser en mulighed for at få nogle i praktik på overenskomst,” siger hun.

Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, afviser, at effekten af aftalen blev slået for stort op.

”Jeg har personligt aldrig solgt det som et quickfix. Jeg synes, det er vigtigt, at vi for første gang har indgået kollektive aftaler på vegne af de kommunikationsstuderende,” siger hun.

Tine Johansen siger, at DJ forventer, at de offentlige arbejdspladser også vil skrive under på aftalen, og at det vil føre til flere pladser på overenskomst.

Om de studerendes forventninger til de 10 pladser understreger Tine Johansen, at hun ikke kan spå om antallet af praktikpladser.

”Men et forsigtigt gæt på 10 er ikke meget ved siden af, når man indregner det offentlige, som fortsat ikke har tiltrådt aftalen,” forklarer Tine Johansen.

Hun oplyser, at DJ planlægger at lave en undersøgelse af kommunikationspraktikanternes vilkår og lønniveau og er i dialog med de studerendes repræsentanter for at lægge en plan for at få løftet vilkårene.

Efterlyser hjælp til første forhandling

Tine Johansen forklarer, at udfordringen er, at de kommunikationsstuderende selv skal finde deres praktikpladser.

”Derfor har vi ikke en bruttoliste over praktiksteder næste semester. Men jeg vil virkelig anbefale de studerende at henvende sig til os, hvis de vil have hjælp til forhandling og til, hvilke argumenter man kan bruge,” siger hun.

Dansk Journalistforbund har tilbudt de kommende praktikanter kurser i forhandlingsteknik. Men Mie Hovmark mener, at overenskomsten fyldte for lidt på kurserne.

”Det er første gang, vi reelt set skal ud og søge et lønnet job, og vi kunne godt bruge information om, hvad en overenskomst er, hvad det betyder, hvis du er dækket – og hvad du kan bruge det til, hvis du ender et sted, der ikke er en del af den,” siger Mie Hovmark.

Praktikantaftalen fra 2018 betød, at journalisters praktikløn blev sat ned fra 16.621 til 13.500 kroner om måneden. Til gengæld fik de studerende blandt andet en månedlig læringsdag og læringsplaner. Praktikantvejleder-uddannelsen blev obligatorisk.

Kommunikations-studerende på 6. semester på DMJX fik glæde af aftalen og samme løn som journalist-praktikanterne, hvis praktikstedet var omfattet af aftalen.

Aftalens parter er Dansk Journalist‑
forbund og arbejdsgiverne TV 2, TV 2 Regionerne, DR og Danske Mediers
Arbejdsgiverforening.

Ligger noget af ansvaret ikke også hos de studerende i forhold til, hvad de siger ja til?

”Det kan man godt sige, men det er en hård position at stå i. Det er første gang, du skal forhandle med en arbejdsgiver, og du vil gerne have en praktikplads, så du kan fortsætte din uddannelse,” siger Mie Hovmark.

Formand i DJ Tine Johansen genkender ikke de studerendes oplevelse af for lidt inspiration fra forbundets side til brug af aftalen.

”På forhandlingskurserne underviser vi efter, at man kan henvise til aftalen. Og vi promoverer kurserne på sociale medier og i samarbejde med de studerendes organisationer. Men hvis der er nogen, der ikke kender til dem, har vi åbenlyst ikke råbt højt nok om det,” siger Tine Johansen.

DMJX: Vi forhandler ikke for de studerende

Ifølge Mie Hovmark har DMJX også et ansvar.

”Til at starte med kunne de stoppe med at godkende praktiksteder, der ikke giver løn overhovedet. Det er helt hul i hovedet, at de selv er med til at undergrave den uddannelse, de har sat i vandet,” siger hun.

”Vi forhandler ikke lønnen på de studerendes vegne. Det er ikke vores opgave som uddannelsesinstitution.”

Jesper Hede, uddannelseschef på Kommunikation og Ledelse på DMJX

Til det svarer uddannelseschef på Kommunikation og Ledelse på DMJX Jesper Hede:

”Det er vigtigt for os, at alle vores praktikanter er omfattet af rimelige ansættelsesforhold, og det arbejder vi generelt for – blandt andet ved at give de studerende relevant information i flere omgange,” skriver Jesper Hede i en mail.

DMJX foretager en faglig godkendelse af praktikstedet.

”Men vi forhandler ikke lønnen på de studerendes vegne. Det er ikke vores opgave som uddannelsesinstitution,” skriver han.

Praktikstederne sprang fra

Kommunikationsstuderende Helena Krogh Jensen fortæller, at hun var mest interesseret i at komme i praktik på et kommunikationsbureau, da hun skulle i 6. semesterpraktik i foråret 2019 – og at ingen af stederne var dækket af praktikantaftalen.

Helena Krogh Jensen mener, skolen har gjort for lidt for at oplyse om aftalen. Men hun understreger samtidig, at hun heller ikke har gjort noget for at sætte sig ind i den.

”Jeg føler, at det er mit eget ansvar, at jeg ikke brugte praktikantaftalen til at forhandle med. Men jeg synes, det er skolens og fagforeningens ansvar at informere os om, at den findes, og hvad man kan bruge den til,” siger Helena Krogh Jensen.

For at få det til at løbe rundt lavede hun en aftale med praktikstedet om at arbejde ekstra som studentermedhjælper.

”Det var primært reklamebureauer, som tilbød meget lidt, og der brugte jeg også praktikantaftalen som udgangspunkt – men så sprang de fra.”

Morten Gram, kommunikationsstuderende ved DMJX

Morten Gram var i praktik hos eBay, som heller ikke er en del af praktikantaftalen.

”Jeg brugte praktikantaftalen i forhandlingen, og så indordnede de sig efter det. De anede ikke, at den eksisterede – men selvfølgelig var det også gældende for mig, lød det,” siger Morten Gram.

Han mener dog, at det har spillet en stor rolle, at han allerede havde foden indenfor hos eBay. Ingen af de andre steder, han søgte, lykkedes det at forhandle lønnen op ved hjælp af aftalen.

”Jeg blev også tilbudt 0 kroner. Det var primært reklamebureauer, som tilbød meget lidt, og der brugte jeg også praktikantaftalen som udgangspunkt – men så sprang de fra,” siger han.

Amalie Hovøre er i praktik hos TV 2 Play Nyheder og er altså dækket af overenskomsten. Hun kalder aftalen en kæmpe hjælp.

”Jeg har ikke brugt ét sekund på at tænke på lønforhandling. Jeg var ret sikker på, at jeg ville være hos TV 2, så jeg vidste, at jeg bare kunne smide kortet og sige: ’Jeg skal have den løn’,” siger Amalie Hovøre.

Kommentarer
2
Christopher Bering Baden
04.09.19 16:11
Der er intet nyt i, at særligt bureauerne ikke er vildt betalingsvillige for praktikantarbejdskraft. Det kan vel hverken være højskolens eller forbundets skyld, at de studerende forståeligt nok er interesserede i fagligt interessante praktiksteder, som spiller med åbne kort om lav løn?

Men det er klart, at på sigt må man kigge på, om det er bæredygtigt, at uddannelsen har et lønnet semester uden mulighed for SU, når vi nu her på vel snart ti runder med lønnet praktik fortsat ser mange studerende, der må leve for urimeligt få penge på 6. semester. Måske er tiden snart inde til, at højskolen må ringe til ministeriet og høre, om vi kan få indført en undtagelses-SU, ligesom på TVM-uddannelsen, som en håndsrækning til de, der af faglige årsager vælger en lavtlønnet praktikplads.

Vh ham der engang var den den der rådgav de komm.studerende om løn og vilkår i praktikken
Fremhævet af Journalisten
Mie Hovmark
09.09.19 20:02
Som du siger Christopher, så ligger der selvfølgelig også et ansvar på os studerende - det er jeg enig i. Men derfor kan man stadig som forbund og uddannelsesinstution arbejde for at give de studerende de bedste forudsætninger for at forhandle.

Da vi fik oplæg om forhandlingsteknik fyldte overenskomsten og særligt, hvordan man kunne bruge den som løftestang for lidt i min optik, så her efterfølgende har det været svært for de studerende at se, hvordan de skulle bruge den.

Igen ligger der selvfølgelig en opgave for os som studerende i at indgå i dialog, så kurset kan blive bedre fremadrettet. Men hvis man vil have, at det skal bruges som løftestang, må man også forberede sig på, at de studerende skal klædes på med andet end et kort oprids af, hvad aftalen går ud på.

Hvad skolen angår, så synes jeg stadig, at der ligger en pointe i at være med til at stille krav til praktiksteder om, at de i det mindste skal give en form for løn. For selvom en praktik handler om meget andet end løn, har de jo selv været med til at sætte de rammer op for uddannelsen, fordi de mener, at vi er det værd. Derfor synes jeg også, at de må vise det, når det kommer til godkendelsesprocessen.

Som minimum kunne de netop tage at gribe knoglen og ringe til ministeriet for at få sat gang i en proces, der kan sikre studerende SU ved siden af.

Dengang praktikantaftalen stadig var til diskussion, blev det slået op som noget meget stort, der ville komme flere studerende til gode end de cirka fem, hvor det er tilfældet i dag. Og det er egentlig også bare det jeg som studerende forventer, nu hvor aftalen er vedtaget.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen