search

Debat: Jeg elskede at gå på Fatamorgana

Fotograf Cécile Baudier mener, at flere kritikere af den heftigt omdiskuterede nu tidligere leder af fotoskolen Fatamorgana, Morten Bo, er hyklere. Hun var selv elev på skolen

Der er ikke mangel på fotografer, som i disse dage tager afstand fra fotoskolen Fatamorganas kontroversielle – og nu tidligere – leder, Morten Bo.

Virakken bunder i den klage til Fatamorganas bestyrelse, hvor 32 elever kritiserer Morten Bo for sexchikane og grænseoverskridende opførsel. Folkedomstolen krævede straks Morten Bos afgang.

Der gik ikke længe, før Morten Bo trak sig som leder, og i dagene efter klagen kritiserede en række mennesker på Facebook den tavshedskultur, som efter deres mening præger fotomiljøet.

De ofte mandlige fotografer tager afstand fra den slemme Morten Bo og agerer riddere af feminismen på de sociale medier, men jeg – en kvindelig kollega – kalder dem hyklere.

Dette kunne være en kæmpe mulighed for den danske fotografiske og fotojournalistiske branche. Det kunne være et øjeblik, hvor branchen kiggede indad og på, hvordan man i fællesskab kan ændre tonen og skabe mere ligestilling, men det er det ikke.

I stedet har redaktører, fotografer og tidligere elever på Fatamorgana travlt med at beskrive Morten Bos opførsel som et isoleret tilfælde. Det lader til, at det kommer som en overraskelse for en lang række etablerede fotografer, at der findes dårlig behandling og sexisme i branchen.

Men Fatamorgana er langtfra det eneste eksempel. Og det har aldrig været nogen hemmelighed, at Morten Bo kørte en kontroversiel og excentrisk lederstil på skolen.

Jeg har været bange for at sige, hvad jeg mener, når den ene frelste fotograf efter den anden råber op, men det er jeg ikke mere. Nu er jeg vred.

”Hvis du ikke holder din kæft, putter jeg min knytnæve op i fissen på dig,” fik jeg at vide af en af de selvsamme fotografer, som nu på Facebook kræver et opgør med sexismen i det danske fotomiljø. Det tilfælde stammer ikke fra Fatamorgana, men fra engang i min studietid på journalisthøjskolen.

Under et forløb med en gæstelærer på journalisthøjskolen skulle jeg finde mig i at blive nedstirret og overbegloet, og efterfølgende blev jeg spurgt, om ”jeg ikke kunne li sex” i en Facebook-korrespondance. Jeg var ung og vidste ikke, om jeg skulle være taknemmelig for opmærksomheden eller frastødt, og derfor flirtede jeg tilbage.

Jeg kender mange af den slags historier, og jeg er langtfra den eneste, der bliver udsat for den slags behandling. Til en praktikantsamtale spurgte en mandlig fotoredaktør min kvindelige kollega, om ”hun ikke skulle se at få sig nogle børn i stedet for at komme i praktik”.

Derfor undrer det mig, at denne opførsel kommer bag på foto-redaktørerne, og det kommer bag på mig, når de i disse dage står i kø for at fortælle om, hvordan de intet kendskab havde til de forfærdelige historier på Fatamorgana.

Jeg har selv gået på Fatamorgana og elskede det.

Jeg elskede det også for Morten Bos kontroversielle stil. Han roste mig, når jeg var dedikeret, men ydmygede mig verbalt og ofte foran mine medstuderende, når jeg ikke leverede. Jeg er godt klar over, at det, der virkede for mig og skubbede mig frem, har ødelagt andre.

Jeg var i stand til at sige fra over for Morten Bo, når han var for hård i sin kritik af mig som fotograf og som menneske. Men jeg var også 24 år gammel. Jeg var voksen.

Som 18-årig er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne have håndteret Morten Bos retorik og måde at undervise på.

Men Morten Bos særegne undervisning kan ikke komme bag på nogen. Allerede i 2016 sagde han til fagbladet Journalisten om de ”veltalende og selvglade elever”, at han ”mobber dem, kalder dem floskelmagere og sviner dem til. Og dem, der kommer krybende langs panelerne og sætter sig ned på bagerste række – dem, der har tics og stammer og tror, de er født ved en fejltagelse – de bliver rost til skyerne”.

Men nu er der pludselig ingen, der har hørt om det? Selvfølgelig skal der være grænser, og Morten Bo skal naturligvis hverken tiltale kvinder som kællinger, kalde mænd for vatpikke eller slå dem med en pude. Selvfølgelig skal man uddanne dygtige fotografer og samtidig behandle de studerende ordentligt.

Men præmisserne for undervisningen var simpelthen ikke et problem for mig, og jeg ville ikke være den foruden. Han har været med til at udvikle mig til den fotograf, jeg er i dag. Jeg tvivler også på, at Morten Bos stil tidligere har været et problem for de fotografer, som nu pludselig har travlt med at tage afstand og råbe op om, hvordan de ikke anede, at den her mobbekultur eksisterede.

Det er ubehageligt at sige, og det er måske også det, der er hele pointen. Det ville være en stor skam at lukke en unik kulturinstitution, bare fordi mange i det danske fotomiljø pludselig har travlt med at vaske hænder og sige, at de i hvert fald aldrig har hørt mage til upassende opførsel.

Hvis succeskriteriet er at skabe nogle af Danmarks mest succesfulde fotografer, må man anerkende, at undervisningen fungerede.

Lukker man Fatamorgana, betyder det ikke, at problemet forsvinder. Nej, problemet lever i bedste velgående. Hvis man skulle lukke enhver skole, der har oplevet aggressiv, sexistisk adfærd, så ville Fatamorgana ikke være den eneste, der røg i faldet.

Fatamorgana var aldrig ​bare ​et højskoleophold for mig. Det var den første skole, hvor jeg havde selvtillid nok til at være en del af fællesskabet.

Det turde jeg aldrig blive på journalisthøjskolen. Jeg var bange for at blive afvist. Jeg var den ene ud af to kvinder på et hold på otte, min fotografiske stil var for kunstnerisk, og jeg løste sjældent opgaverne på den måde, som gæstelærerne ønskede. På journalisthøjskolen skulle jeg rette ind.

På Fatamorgana fik jeg lov til at være mig selv.

Kommentarer
6
Per Daugaard
26.06.20 15:35
Hørte om en nu afdød fotograf med tilknytning til Fatamorgana, som havde den sadistiske hobby at få kvindelige fotografer til at græde.
Når han så mødte dem efterfølgende kunne han grinende sige:" Nå, det var jo dig jeg fik til at bryde ud i gråd, ha ha".
Så nej Cécile, Morten Bo var ikke den eneste........
Allervenligst.
Per Daugaard. PF.
Fremhævet af Journalisten
Siska
27.06.20 10:32
Dejligt at høre en så vigtig stemme midt i alt det her - det er så rigtigt alt det du siger. Jeg går selv på kunstakademiet og den institution er jo også blevet kørt rimelig hårdt på i offentlige medier pt. Det er er meget stort problem, at vi konstant finder syndebukke som så kan være de onde, når det slet ikke er det, det handler om. Det her handler ikke om Martin Erik eller Morten Bo. Det handler om, at den her fucked up adfærd med sexisme og diskrimination, racisme er OVER DET HELE ikke kun i kunstmiljøet og på kunstinstitutioner, men på alle institutioner og det er det vi er nødt til at indse, hvis vi skal komme nogle vegne og rykke noget som helst.
Fremhævet af Journalisten
Charlotte Pardorf
29.06.20 08:24
Tak
Uden dine ord ville jeg ikke have fundet styrke til at udtrykke at diskrimination* var udtalt på fotojournalist-uddannelsen. Hvad der i princippet er værre end på en skole der ikke giver det statsanderkendte stempel. At jeg senere, efter underviseren havde fundet kærlighed for et andet metier, fik en slags undskyldning batter ikke stort.
*Jeg oplevede aldrig at blive diskrimineret (versus køn etc.) under mit 1 1/2 årige forløb på Fatamorgana
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
29.06.20 11:12
Hej Cécile S. Baudier, du kan jo ikke vide om du rent faktisk har været et af Morten Bo’s “klappe lam”, og at du derfor kun har oplevet ham fra fra hans behagelige side.
Fremhævet af Journalisten
Søren Pagter
29.06.20 12:06
Vi har været i kontakt med Cécile, som var studerende på DMJX fra 2011 til 2016, for at spørge ind til de episoder, hun nævner. Beklageligvis er det situationer, vi ikke har haft kendskab til før nu.

Det drejer sig om to episoder uafhængigt af hinanden. Den ene er en kommentar fra en medstuderende, mens den anden drejer sig om en gæstelærer, som ikke længere er tilknyttet skolen.

Episoder, som dem Cécile omtaler, skal ikke forgå på DMJX eller på noget andet uddannelsessted. Mobning og nedbrydning af studerende er ikke en del af den pædagogiske metode på DMJX. Vi stræber efter et respektfuldt og trygt undervisningsmiljø.

Med venlig hilsen
Mads Greve og Søren Pagter
Fotojournalistuddannelsen
DMJX
Fremhævet af Journalisten
Charlotte Pardorf
29.06.20 17:04
For en ordens skyld. Det jeg var udsat for på Journalisthøjskole var inden Mads Greves og Søren Pagters tid. Nævnte det da der måske i det hele taget kan være behov for at kigge indad og ikke blot skyde på en målskive ved siden af en su-berettiget uddannelse.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen