Hvad betyder styrket public service?

Det spørgsmål stiller flere sig lige nu i den danske mediebranche, efter Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF er blevet enig om en aftale for en ny S-regering, der på medieormådet skal styrke dansk public service.

I Dansk Journalistforbund tolker formanden, Lars Werge, det således, at der skal føres midler tilbage til public service-medierne – enten DR eller nye public service-medier.

Men det håber direktør Morten Langager fra Danske Medier, der er interesseorganisation for de private medier, ikke.

”Besparelserne på Danmarks Radio er rullet igennem. Jeg tror ikke, de vil rulle nogle af dem tilbage, men måske stoppe nogle, som Mogens Jensen (tidligere medieordfører for Socialdemokratiet, red.) har sagt,” siger han.

Synes Danske Medier, at der skal føres penge tilbage til public service eller DR?

”Vi synes ikke, der skal føres flere penge tilbage. Vi synes, der skal være fair konkurrence mellem public service-medierne og de private medier,” siger han.

At skære i DR var en mærkesag

At få skåret i DR var en stor mærkesag for Danske Medier.

I 2016 udtalte daværende formand for Danske Medier, Stig Ørskov, der også er direktør i JP/Politikens Hus, følgende til Berlingske:

”DRs aktiviteter forvrider konkurrencen og underminerer de private mediers muligheder for at skabe bæredygtige forretninger. Med en reduktion af licensen og en slankning af DR, bliver der bedre plads til de frie medier,” lød begrundelsen for, at DR skulle beskæres.

Det, mener Morten Langager, stadig var en god idé.

”Vi mener, at der er brug for fair konkurrence, så der er plads til både private medier og public service-medier, så de private medier for mulighed for fortsat at have en indtjeningskilde,” siger han.

”Det er for os vigtigt, at der fortsat er fokus på det. Og det håber vi, en ny regering er enig om. Hvis man kan få alt via public service-medierne, er der ikke på samme måde plads til de private medier,” siger han.

Er der fair vilkår nu?

Men er Danske Medier nået i mål med deres ønske om nedskæring på public service?

Synes I, der er fair konkurrencevilkår nu?

”Vi synes, der er blevet skabt et grundlag, som kan sikre mere fair konkurrence mellem de private medier og public service-medierne,” siger han.

”Det er vigtigt, at der er fokus på, hvilket digitalt indhold, der bliver stillet til rådighed for borgerne. I den bedste af alle verdener skulle DR og TV 2 Regionerne fokusere på lyd og billeder, som de er gode til, og lade de skrivende medier koncentrere sig om skrift,” siger han.

Du tror ikke, det ville være en stor svækkelse af den demokratiske offentlighed?

”Det ved jeg ikke. Og jeg tror ikke, regeringen vil gå den vej,” siger han.

Har det hjulpet de private medier indtil videre, at DR er blevet skåret ned?

”Det har jeg svært ved at svare på.”

Stæk techgiganterne

Danske Mediers største håb er, at der bliver bygget tillægsaftaler på den medieaftale, som VLAK-regeringen indgik med støtte fra Dansk Folkeparti. Essensen i medieaftalen fra 2018 vil Danske Medier bevare.

Her er et helt centralt ønske i en ændring af medieaftalen fra Danske Medier, at den nye regering vil sætte fokus på techgiganter som Facebook og Google.

”Vi ønsker os en større regulering af techgiganterne,” siger han.

”Vi ønsker os også, at der kommer en større transparens i deres algoritmer og infrastruktur, så vi kan se deres forretningsmodel. Og så skal de tage mere ansvar for det indhold, de distribuerer, så de kan blive stillet til ansvar for det det,” siger han.

Derudover foreslår Danske Medier også, at der bliver givet støtte til lokalradioer, at digitale udgaver af magasiner også bliver omfattet af nulmoms, og at stramningerne af bredde- og ejerskabskriterierne rulles tilbage.

Alle Danske Mediers forslag til en ændring af medieaftalen kan læses her.