”Vi skal gennemføre nogle etiske diskussioner, både om journalistik, kommunikation og blogging. Det, synes jeg også, er den helt essentielle konklusion på rapporterne fra Fagenes Fremtid: At vi skal blive skarpere på etikken.”
Sådan lyder Villy Dalls vigtigste mærkesag, når han genopstiller til Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse. Det sker til forbundets delegeretmøde 28.-29. april i Kolding.
Han er journalist på Thisted Dagblad, medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) siden 2005 og formand for forbundets Mediepolitiske Udvalg.
Og Fagenes Fremtid er en arbejdsgruppe i DJ-regi, der i marts fremlagde afdækningen af en række tendenser i medie- og kommunikationsbranchen i fire rapporter.
Løgn og clickbait bekymrer
Hvis Villy Dall bliver genvalgt, vil han skrue op for debatten om både pressens og kommunikationsbranchens troværdighed.
”Hvis vi starter med journalistikken, er det selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt med opdigtede historier,” starter han.
Rubrikker uden dækning bekymrer ham også.
”Ofte er er det kun overskriften, der bliver læst. Og er der så dækning for overskriften? Når man dykker ned i historien, bliver den som regel mere nuanceret, end den var i overskriften. Det er et problem,” siger han.
Og så ser han Falck-Bios-sagen som udtryk for ”et problem, både på kommunikationsområdet og journalistikkens område.”
”På kommunikationssiden er det åbenlyst, at der er kørt nogle kampagner imod Bios fra Falcks side. Men det er også et problem, at medier har videregivet det – uden at tjekke, hvem der sagde det, og hvorfor de sagde det,” mener Villy Dall.
”På min egen avis har min chefredaktør engang sagt, at selvfølgelig skal vi være hurtige. Men vi skal først og fremmest skrive det, der er rigtigt. Og det, synes jeg, er et meget godt mantra at have,” mener han.
Vil ændre presseetiske regler
Og det skal ikke blive ved debatten, hvis Villy Dall bliver genvalgt. Han mener, at ’Vejledende regler for god presseskik’ skal opdateres.
”Det handler om, at det arbejde, journalister skal udføre, skal være etisk forsvarligt – i forhold til kilderne og i forhold til, at det skal undersøges ordentligt, og at det skal være afbalanceret,” siger han.
”Der har været en tradition for, at man lod det (reglerne, red.) ligge nogle år, og så tog man det op igen. Men jeg synes, at der – efterhånden som samfundet udvikler sig – måske er grund til, at man løbende kigger på sådan nogle bestemmelser. I virkeligheden kunne man justere de presseetiske regler hvert andet år,” siger Villy Dall.
Nyt kodeks til K-folk
Villy Dall bakker også op om netværket K1’s forslag om et nyt etisk kodeks til danske kommunikationsfolk. Journalisten har beskrevet idéen her.
”Alle har jo sagt, at dét vil de gerne være med til at diskutere. Og det, synes jeg bare, vi skal engagere os i,” siger Villy Dall.
Han vurderer dog, at det bliver et sejt træk.
”Det er så fragmenteret en branche. Og derfor er det svært at samle det. Det er en kamp, der skal føres,” siger han.
Men: ”De presseetiske regler kom jo heller ikke lige pludselig. Det har været et langt udviklingsarbejde,” som han siger det.
Han tror, et etisk kodeks vil være i kommunikationsbranchens interesse.
”Hele kommunikationsbranchens ’raison d’etre’ er jo, at kommunikation skal være troværdig. Hvis ingen har tiltro til det, kommunikationsfolk siger, har de jo ikke arbejde længere,” siger Villy Dall.
Vil have mere debat mellem journalister og K-folk
I Journalistens interviewserie spørger vi også ind til kandidaternes syn på konklusioner fra Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund. Sidstnævnte er en anden arbejdsgruppe i DJ-regi, der i januar fremlagde en række anbefalinger til forbundet. Gruppen skriver:
”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunikationsansatte.”
Det falder i tråd med et langvarigt ønske i forbundet om at blive bedre til at rumme og tiltrække kommunikatører.
Villy Dall, er du enig i, at DJ skal blive bedre til at fastholde og tiltrække kommunikatører?
”Ja.”
”Jeg ser ikke grundlæggende forskel på medlemmer, om man er det ene eller andet. Det er to forskellige brancher, som alligevel minder ekstremt meget om hinanden i udgangspunktet – især i deres arbejdsmetoder,” siger han.
Han mener dog, at der skal tages nogle etiske diskussioner, før kommunikatører og journalister for alvor kan finde sig til rette i samme forbund.
”Jeg bliver mere og mere opmærksom på, at det er der, der overordnet skal sættes ind. Også for at vi på en ordentlig måde kan være i forbund sammen,” siger han.
”Jeg oplever ganske ofte at have stor hjælp af presseafdelinger og kommunikationsafdelinger i ministerier og hos kommuner i mit arbejde. Men selvfølgelig kan man også nogle gange opleve, at de virker som en bremse eller en sluse, og det er sådan nogle ting, der må diskuteres,” mener han.
Mere rådgivning til freelancere
En af de tendenser, der fylder i rapporterne af Fagenes Fremtid-gruppen, er det aktuelle ”boom i freelancere og selvstændige”, som gruppen kalder det. Omtrent hver fjerde DJ-medlem er freelancer eller selvstændig, og væksten vil fortsætte, vurderer gruppen.
Villy Dall mener, at forbundet skal være opmærksom på det, han beskriver som en tendens til prekarisering. Men samtidig pointerer han, at forbundet er pålagt nogle begrænsninger, hvad angår selvstændige. Kort sagt siger konkurrencelovgivningen, at selvstændige ikke må aftale priser indbyrdes.
Villy Dall mener, at forbundet skal sætte mere ind med for eksempel kontraktrådgivning til selvstændige – og med flere faglige aktiviteter. Men han siger, at det indtil videre er uklart for ham, hvad der skal være ”hyldevarer” hos forbundet, og hvad der bør ligge hos Freelancegruppen.
”Hvem vil betale for naboens billeder?”
Også forbundets visuelle medlemmer befinder sig i en brydningstid.
I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne. To af tre visuelle medlemmer er meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”
Det kunne for eksempel være pressefotografer, der er udfordret af, at skrivende journalister i stigende grad tager billeder.
Villy Dall vurderer, at problemstillingen til dels bliver løst af sig selv:
”Hvis traditionelle medier vil blive på markedet, så skal de jo have noget at tilbyde, som folk vil betale for. Og hvem vil betale for naboens billeder? Dem får man alligevel gratis på Facebook,” siger han.
Vil forenkle DJ’s struktur
Fremtidens Forbund-gruppen anbefaler også en forenkling af DJ’s demokratiske struktur.
Gruppen skriver, at det er ”vigtigt at være opmærksom på at få ryddet op i gamle strukturer, som kan være med til at skabe barrierer for, at DJ kan udvikle sig og forblive relevant for alle medlemmer.”
Villy Dall er enig. Derfor er han medafsender på et forslag til det kommende delegeretmøde, hvor man kan læse følgende:
”Der foreslås et mere enkelt valgsystem, hvor delegerede fremover vælges enten på arbejdspladsen eller i en specialgruppe. Og altså ikke i kredsene.”
Forslaget lægger dog ikke op til at nedlægge kredsene. Det er udelukkende deres valg af delegerede, der er lagt op til at stoppe.
Villy Dall mener i øvrigt, at det vil være muligt at digitalisere valget af delegerede.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det ville være meget enklere, hvis alle delegerede skulle vælges i det geografiske område, de bor i. Så slipper folk også for at skulle drage til en generalforsamling i København for at blive valgt. Det kunne, som Rasmus MP foreslår, suppleres med elektroniske valg. Herefter er det frit at vælge specialgruppe. Eller lade være. Men det er nok alt for ukompliceret...
Kære Maria
Uden at det er svar på dit stillede spørgsmål, så alligevel en slags opdatering: Der er 14 på Journalistens liste. Dertil kommer Palle Jensen, TV 2, som figurerer som kandidat på Journalistforbundets liste, men som endnu ikke er interviewet af Journalisten.
MVH
Dejligt du stiller op igen. Jeg tror, det er godt med en god blanding af "gamle" og "nye" hovedbestyrelsesmedlemmer.
Men er der ikke for få, der stiller op i år?
På kandidatlisten er der kun 13 inklusiv formand og næstformand - plejer hovedbestyrelsen ikke at være på 15 kandidater?
Hvorfor tror du, at der ikke er flere, der stiller op?
Bedste hilsner fra
Maria Becher Trier, tidligere hovedbestyrelsesmedlem og formand for O-gruppen.