Mandag kom forhørsledelsens rapport om Christiania-sagen, der frikendte en departementschef og afdelingschef i Justitsministeriet. Ifølge rapporten var det en undskyldelig og nødvendig nødløgn at henvise til, at retsudvalgets tur til Christiania måtte udsættes, fordi den ikke passede ind i politidirektør Johan Reimanns kalender.

For kommunikatører rejser sagen spørgsmålet om, hvordan man stiller sig, hvis ens arbejdsgiver benytter sig af usandheder, som man selv skal formidle.

Ifølge de etiske retningslinjer i DJ Kommunikation må man som kommunikatør nemlig ikke vildlede i forhold til fakta.

Formand for kommunikatørerne i DJ Per Roholt mener, at hvis kommunikatører kender sandheden, er det den, der skal kommunikeres. I den konkrete sag mener han, at Justitsministeriet burde have givet den rigtige forklaring på aflysningen af turen til Christiania.

»Det ville have været nemmere at fortælle, at mødet måtte aflyses af hensyn til sikkerheden i stedet for at finde på usandheder. Det er ikke i orden, og det er dumt,« siger han.

Skulle finde en begrundelse

Rapporten om forløbet i Justitsministeriet er på 179 sider. Men offentligheden har ikke adgang til de bilag, der ligger til grund for rapporten.

De to centrale aktører, departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow, mener, at det var justitsminister Morten Bødskov (S), der fandt på forklaringen om Reimanns afbud. ”Men denne erindring er forbundet med usikkerhed”. Nødløgnen om Reimanns pakkede kalender kom ifølge rapporten med, fordi retsudvalgets formand, Anne Baastrup (SF), ønskede en officiel begrundelse for udsættelsen af turen.

Det fremgår, at Morten Bødskovs særlige rådgiver Trine Maria Ilsøe var afsender på et af de udkast til en pressemeddelelse, hvor forklaringen på aflysningen var, at politidirektøren i København ikke kunne deltage.

I dag ved vi, at sandheden er en anden.

»Det er det første, man kan lære af den her historie. Det, der i øjeblikket kan virke smart, er det bare ikke, fordi sandheden altid kommer frem,« siger Per Roholt.

Han tilføjer, at kommunikationsfolk ikke skal stilles til ansvar for uforvarende at formidle usandheder.

»Så er du blevet ført bag lyset og er sagesløs,« siger han.

Morten Bødskovs tidligere særlige rådgiver Trine Maria Ilsøe og kommunikationschef i Justitsministeriet Emil Melchior ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Bør sige fra over for mørkespil

Per Roholt siger, at det er ekstra skærpende, hvis man som kommunikationsrådgiver er med til at opfinde usandheder.

»Så har man bevæget sig et sted hen, hvor man er lige så meget politiker som de politikere, man er sat i verden for at arbejde for – og så må man tage de tæsk, der kommer,« siger Per Roholt.

Hvis kommunikatører får kendskab til ”mørkespil”, hvor man fabrikerer usandheder, bør man overveje at sige fra, siger han.

»Der må komme et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor man må stå op for sandheden. Det kan have sin pris, men man har også et ansvar for at opføre sig ordentligt.«

Han understeger, at det godt kan forsvares, at kommunikationsfolk, der fx ved, at virksomheden, de arbejder for, skal fyre medarbejdere, holder informationerne tilbage.

Men det er ikke acceptabelt at tale mod bedre vidende.

»Det er dumt og kritisabelt. Jeg tænker, at enhver kommunikatør kan komme til et punkt, hvor man siger fra, fordi det ikke er acceptabelt. Det var det, journalisterne, som kendte til tys-tys-kilden på Se og Hør, skulle have gjort. Den slags situationer, hvor man må sige fra, kan man også komme ud for som kommunikatør.«

(Opdateret 9:28. Journalisten skrev i en tidligere version, at kommunikationschef Emil Melchior ikke havde svaret på Journalistens henvendelse. Han oplyser nu, at han ikke ønsker at udtale sig.)