TVANG. Forleden var jeg hos IKU (Institut for Karriereudvikling), en af de virksomheder, der får fede skattekroner for at sende ledige journalistkolleger og andre ud til alle mulige ligegyldige løntilskudsjob – fuldtids for understøttelsen.

Man må jo ikke sige nej til anvist arbejde – så ryger understøttelsen! Men hvad er et nej? For mens jeg var der, så jeg et opslag i det offentlige rum på IKU's opslagstavle. Det var forsynet med IKU's og Arbejdsmarkedsstyrelsens logoer og henvendte sig direkte til de arbejdsløse med denne tekst:

"Adfærd, der kan sidestilles med afslag:

1. Ønsker andet job
2. Mener sig overkvalificeret
3. Utilfredshed med lønnen
4. Stiller spørgsmål, der tyder på manglende velvilje
5. Fremtoning og opførsel
6. Generelt umotiveret
7. Helbred
8. Børnepasning"

Det er sgu da en politistat værdigt, også selv om skiltet muligvis er fabrikeret af IKU selv på grundlag af overskrifterne i AMS's "Cirkulære om Jobcentres og andre aktørers elektroniske fremsendelse af underretningspligtige hændelser og servicemeddelelser til a-kasserne" af 9. januar 2009.

Jeg vil gerne høre mine kollegers og forbunds- og a-kassens ledelser, om de, som jeg, mener, at arbejdsløse er fuldstændigt retsløse i forhold til anvist arbejde, og at de regulært trues på deres dagpenge til at undertrykke deres grundlovssikrede ytringsfrihed – samt om det her er noget, DJ eller AJKS vil tage op på et højere plan?

– Troels Schmidt, journalist

SVAR. Troels Schmidt spørger til DJ's holdning til den måde, IKU henvender sig til arbejdsløse på. Vi synes, at det er en fuldstændigt forfejlet måde, en aktør, der skal hjælpe blandt andet vores medlemmer i arbejde, griber opgaven an på. Fra DJ's eget beskæftigelsesarbejde vidner utallige rådgivninger, efterspørgslen på kurser, der bringer jobbet nærmere, og den glæde, der er, når der kommer et vikariat fra VikarTanken, om, at vore medlemmer gerne vil have arbejde.
DJ og a-kassen har flere gange forsøgt at råbe politikerne op, da det er vores erfaring, at beskæftigelsespolitikken i langt højere grad bør baseres på tillid frem for kontrol.

Der er faktisk ingen grund til at true, og det vidner om et syn på lediges vilkår fra IKU's side, der tyder på afmagt over for den opgave, de bliver betalt for at løse.

Som fagforening er det vores klare holdning, at alt arbejde skal være til overenskomstmæssige løn og arbejdsforhold – også når det er arbejde, der anvises af Jobcenteret eller af Anden Aktør. Er der ingen overenskomst for det pågældende arbejde, så skal forholdene være som for sammenligneligt arbejde.

Ifølge arbejdsløshedslovgivningen må man som ledig ikke selv være skyld i, at et arbejdsforhold ikke kommer i stand, hvis man er blevet det anvist af Jobcenteret eller af Anden Aktør.

DJ og AJKS vejleder medlemmerne om at undgå at komme i en sådan situation, og a-kassen modtager forsvindende få indberetninger om denne type.

DJ tager afstand fra trusler og har den principielle holdning, at ingen skal trues til at acceptere arbejde, som ikke er på overenskomstmæssige eller tilsvarende vilkår.

– Mogens Blicher Bjerregård, formand DJ