René Fredensborg mener, at A-kassen og dagpengesystemet er umulige at navigere i som freelancer. Efter to år on-off dagpenge kæmper han ihærdigt mod systemet. Det har ført til en bøde på 35.000 kroner. Journalisten har fulgt ham en arbejdsdag som ledig.

MISSIONEN. »Jeg kan ikke finde mine sko,« siger han og rækker mig hånden. Jeg bliver lidt forvirret. Vi har aldrig mødt hinanden før, og det er det første, han siger efter »hej«. I telefonen fortalte han, at han havde barberet skægget af og så helt anstændig ud. Det er ikke nøjagtigt. Med sit filtrede fuldskæg, uldtrøjen, den lidt for store postkasserøde kasket og klipklapperne med hullede uldsokker i ligner han næsten en hjemløs.

René Fredensborg er en mand med en mission. En missionær i de arbejdsløses tjeneste. Han har været på dagpenge on-off i snart to år. Men de går ikke godt sammen, René Fredensborg og systemer. Han udvandrede fra det første møde i vrede, fordi han følte sig talt ned til. Han forsøgte sig som freelancer og krøb tilbage, da pengene slap op. Siden har han slået sig i tøjret. Det har ført til en regning på 35.000 kroner. Den vender vi tilbage til.

Nu er det formiddag på Nørrebro. Journalisten har fået lov at følge René Fredensborg på en almindelig dag som arbejdsløs. Dagen startede med, at han næsten glemte at klikke sig 'ledig' på Jobnet. Så tog han tøj på, altså minus de sko, der er blevet væk. Nu skal vi til møde med »et par unge fyre med en masse gode ideer«.

De holder til i Hovedkvarteret, et kontorfællesskab.
»Er I ikke i virkeligheden arbejdsløse alle sammen?« siger René Fredensborg og griner, da vi træder ind i det lyse mødelokale skråstreg køkken. Der er højt til loftet og et afhugget dukkehoved på elkassen.
»Njah, man er vist nødt til at skabe sig en anden identitet, ellers går man ned,« svarer en af freelancerne. Fredensborg nikker.

Mødet handler om et radioprojekt, som teamet skal lave. Fredensborg ligner ikke en sjuft, når han sidder og fægter med næverne og ideudvikler. Han hælder ideer ud, der er så gode, at de skal være hemmelige. Lytterne skal have noget, der gør nas på en fed måde – »en kritisk krammer«. Da snakken falder på deadlines og økonomi, flakker blikket, og Fredensborg piller sine solbriller fra hinanden.

35.201 kroner. Vi vender tilbage til pengene, som René Fredensborg skylder systemet. A-kassen mener, at han har undladt at opgive en lang række opgaver på sit dagpengekort. Derfor landede der før sommeren et girokort på Fredensborgs bord.

Miseren startede med, at en embedsmand i Pensionsstyrelsen læste B.T., hvor skuespiller Paprika Steen skældte ud over, at René Fredensborg med den ene hånd havde fået filmstøtte til sin film om arbejdsløshed, imens han med den anden skrev en kritisk og kontroversiel artikel om, hvor indspist miljøet er. I artiklen i filmbladet EKKO beskrev Fredensborg blandt andet, hvordan han tog coke med en filmkonsulent, der var med til at beslutte, hvem der skulle have støtte.

"Du har brugt statens midler, du har modtaget dem, og først nu siger du, at det hele er gennemråddent. Det ville klæde dig at aflevere pengene tilbage, når din forargelse nu er så stor, at du bliver 'nødt' til at udlevere dine sponsorer i en artikel i et filmblad," citeres Paprika Steen i B.T..

Det fik embedsmanden til at hæve øjenbrynene. Pensionsstyrelsen er, navnet til trods, dem, der overvåger A-kasserne. Derfor spurgte embedsmanden journalisternes A-kasse, AJKS, om den arbejdsløse Fredensborg havde opgivet den filmstøtte på sit dagpengekort. Det havde han ikke. Derfor gik AJKS i gang med en tilbundsgående søgning på bylines for at finde ud af, hvad Fredensborg havde lavet – og hvad han havde sagt til systemet.

Så kom regningen. A-kassen mener blandt andet, at René Fredensborg har undladt at opgive en kritisk artikel om systemet, han skrev til Journalisten sidste år. Men Fredensborg er dybt uenig og har klaget over afgørelsen. Imens betaler han pengene af i rater.
»Indledningsvis vil jeg protestere over, at min egen A-kasse i den grad agerer velvillig håndlanger for den absurde personforfølgelse, som Pensionsstyrelsen har iværksat efter at have nærstuderet en række mere eller mindre useriøse artikler,« starter klagen, der fylder lidt over to tætskrevne sider.

Fredensborg uddyber over for Journalisten:
»Jeg prøver ikke at snyde systemet, jeg prøver at navigere i det. Artiklen til Journalisten havde jeg skrevet i en mellemperiode, hvor jeg ikke fik dagpenge. Systemet handler om, hvornår du har udført arbejdet, ikke hvornår du har fået løn. Nogle gange har jeg været på dagpenge, andre gange ikke. Derfor rager det ikke dem, hvad jeg har lavet, når jeg er ude af systemet. Men det vil de vide.«

Han mener, systemet er alt for indviklet og embedsværket alt for mistroisk. Især for freelancere. Skal han opgive mødet i Hovedkvarteret på sit dagpengekort? Loven er uklar. Hvis det er arbejde, så ja. Hvis det er jobsamtale, så nej. Fredensborg har ikke besluttet sig endnu.

Mødet trak ud, og vi er sultne. Heldigt, at arbejdsdagen fortsætter med et shawarmamøde. Det er en fagterm i det fredensborgske – og dækker over et professionelt kaffemøde henlagt til en grillbar. Fredensborgs ven og tidligere kollega Peter fra mødet før følger med til Beyti, hvor vi møder en fjerdemand. Fredensborg var selv på vej ind i shawarmaindustrien, da han blev sendt i virksomhedspraktik hos Ziad i Nørrebrocentret. Et grufuldt møde med systemet, som han stadig husker, fordi han for sjov havde skrevet i sit jobskema, at han engang havde været 'grillbarsekspedient', fortæller han alvorligt.

»René tror, at hele verden holder sammen imod ham. Det er altid René imod verden,« siger Peter med et smil.

Shawarmamødet forløber udmærket. Der hænger kebabsved og gode radioideer i luften. Da mødet er slut og kebabberne slugt, falder snakken på arbejdsløshed. Jeg spørger, hvorfor Fredensborg føler, at især freelancere kommer i klemme i dagpengemaskinen.
»Det er svært for mig og mange andre freelancere at vide, hvornår vi er på arbejde. Det kan være, du er til et møde på DR 2, hvor du præsenterer en ide. Der sker ingenting i et halvt år, men så pludselig er der bingo. Så ringer de og siger, at den vil de gerne købe. Skal man indberette det møde? Hvad hvis der aldrig kom noget ud af det?«

Har du tænkt dig at opgive de møder, du har været med til i dag, på dit dagpengeskema?
»Nej, det var hyggemøder. Hvis jeg fik løn, så ville jeg opgive dem.«

Men der er vel ingen tvivl om, at I forbereder jer på en opgave, I vil få penge for. Føler du ikke, at du snyder?
»Alle snyder og bedrager, men det her er lovligt snyd. Jeg snyder jo ingen, når jeg ikke opgiver, at jeg har arbejdet en dag uden at få løn for det,« siger han.

Så rejser vi os og forlader biksen. Vi har en sidste destination inden fyraften, så vi henter Fredensborgs bil i centrum og sætter kursen mod Christianshavn.

I bilen skælder René Fredensborg ud. På magthaverne, på politikerne, på den kreative klasse, på de borgerlige, på Arne Notkin, på de popsmarte radioværter, på A-kassen og på Systemet. Han skælder også ud på Dansk Journalistforbund.
»Forbundet har svigtet os freelancere. Det virker, som om de ikke gør noget for at få reglerne lavet om, selv om over 3000 af deres medlemmer er freelancere. Det gider jeg ikke mere.«

Derfor har René Fredensborg også forladt forbundet. Eller i virkeligheden blev han smidt ud i 2009, fordi han ikke fik betalt sit kontingent. Til sidst fik han et brev om, at han skulle indlevere sit pressekort. Der blev truet med Rigspolitiet. Det provokerede ham, og i øvrigt havde han ikke ret mange penge, så han nægtede at betale sig tilbage i forbundet.

Men efter et års tid var der overskud på kontoen. Fredensborg besluttede at vende tilbage i folden.
»Men så viste det sig, at man ikke kan blive medlem af Dansk Journalistforbund, hvis man ikke har haft fast arbejde eller har tjent mindst 15.000 per måned i tre måneder i streg. Jeg kunne dårligt leve op til nogen af delene med mit journalistiske Klondyke-liv. Jeg var ikke længere værdig.«
Han blev fornærmet over, at fattige og arbejdsløse åbenbart ikke måtte færdes i forbundet. Siden har han været udmeldt, men han er stadig med i A-kassen.

Vi afbryder et foredrag med en cubansk forfatter og journalist ved et uheld. Undskylder, lukker døren og krydser gården. Men bare duften af revolution og pennens magt forfører Fredensborg.
»Kan du mærke hjertevarmen?« sitrer han. Vi er på vej ind til Dansk Forfatterforening. Han har besluttet, at når nu han fik følgeskab, så skulle i dag være dagen, han har glædet sig til. Han vil melde sig ind.

De to sekretærer er overvældede over entusiasmen. Ren jubel. Men det handler heller ikke kun om at melde sig ind. Det handler også om at melde sig ud. Ud af Dansk Journalistforbund, ud af business-Danmark og ind i en kreativ lomme, hvor man forstår sådan nogen som René Fredensborg.

René Fredensborg
Født 1972.
Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2001.
Har arbejdet som journalist på Urban og Nyhedsavisen. Herefter primært freelancejournalist for blandt andre  Euroman, Ekko og Information. Forfatter til bogen "Hønsehunde" (2011), der udstiller musikbranchen. Arbejder på anden bog.
Hovedmand bag Zentropa-dokumentaren "System A" om dagpengesystemet. Filmen er endnu ufærdig.

foto: Thomas Tolstrup
Fem skarpe til Linda Garlov, direktør i A-kassen AJKS

Mange medlemmer har en fornemmelse af, at A-kassen er på deres side. Men René Fredensborg mener, at A-kassen overvåger og modarbejder medlemmerne. Hvad mener du om det synspunkt?
»Jeg kan godt forstå ham på den måde, at A-kasserne jo er underlagt en lovgivning. Den lovgivning er også i mine øjne mistænkeliggørende i forhold til arbejdsløse. A-kassen har pligt til at kontrollere, at dagpengemodtagere står til rådighed og er aktivt jobsøgende, så jeg kan godt forstå, han føler sig overvåget. På den anden side håber jeg, at medlemmerne oplever, at vi gør alt, hvad vi kan inden for lovens rammer for at hjælpe dem til en tålelig tilværelse.«

Hvis en ledig går til et ulønnet møde, kan det koste ham penge, fordi timerne skal trækkes fra dagpengene. Er det i orden?
»Nej, jeg mener, det er rablende galt. Målet må være, at det altid kan betale sig at prøve at finde et arbejde.«

René Fredensborg mener, at den regel især rammer freelancerne, som oftere går til møder, de ikke i første omgang får penge for. Hvad mener du om den kritik af systemet?
»Det er jeg helt enig i, det har også været på vores politiske dagsorden i mange år at ændre systemet, så det er gearet til det samfund, vi har i dag. Der er ingen tvivl om, at alle, der har været på dagpenge, ved, at det system er bygget til en helt anden tid. Loven tager slet ikke højde for, at man kan arbejde på mange måder i dag. Derfor er det jo rigtigt, at vi er nødt til at presse folk ned i nogle kasser, hvor de dybest set ikke hører til.«

Hvorfor er det ikke lykkedes jer og andre at ændre reglerne?
»Vi har været med til at få sat noget arbejde i gang, men den politiske vilje har ikke været der. Det handler vel om, at der er en grundlæggende mistillid til, om folk virkelig vil have et job. De seneste år har vi kun set nedskæringer på dagpengene. Nu kan vi håbe, at en ny regering vil give systemet den grundlæggende ændring, det trænger til.«

Hvordan kan I overholde reglerne i et system, I dybest set ikke synes om?
»Vi tror på, at vi gør det bedre, end staten ville. Vi kan også se af undersøgelser, at medlemmerne er taknemmelige for, at de har deres egne A-kasser. Det handler ikke kun om penge, men også om imødekommenhed.«

Linda Garlov har ikke ønsket at kommentere René Fredensborgs konkrete sag.

foto: Thomas Tolstrup
To skarpe til Mogens Blicher Bjerregård, formand i Dansk Journalistforbund

René Fredensborg kritiserer DJ for ikke at gøre nok for de ledige freelancere. Har han ret?
»Nej. Det er rigtigt, at det er en meget vanskelig opgave, men vi har brugt rigtig mange kræfter på det og fortsætter ufortrødent. Jeg har så sent som i dag sendt et brev til vores nye beskæftigelsesminister for at få et møde om de problemer, vores medlemmer har. Det handler blandt andet om freelancere på dagpenge.«

Han kritiserer også DJ's krav om, at man skal have haft fast arbejde eller tjent 15.000 kroner i tre måneder i træk. Er kravene for stramme?
»Jeg synes ikke, kravene er for stramme. Vi har revideret reglerne flere gange, og jeg synes, vi i dag har meget rimelige optagelses-betingelser for hele det område, vi organiserer.«

Tre regler, når du arbejder som ledig

1. Hvis du går til møder i forbindelse med arbejde, skal de opgives i dit dagpengeskema.

2. Hvis du går til et møde, der kan kaldes en jobsamtale, skal det ikke trækkes fra dine dagpenge.

3. Du må gerne lave frivilligt arbejde, hvis det ikke kan udbydes som lønarbejde, for eksempel som besøgsven. Men du må kun arbejde frivilligt fire timer om ugen, hvis det kunne udbydes med løn, for eksempel som journalist. Arbejder du mere end det, skal du trækkes i dagpenge.