search

Studerende i roulette: Mellem 0 og 16.000 kr. i praktikløn

Det udløser stor forskel, at kommunikationsstuderende selv skal forhandle praktikløn. En får 0 kr. »Hvis det går helt galt, må jeg jo låne af min far,« siger studerende. Andre får over 16.000 kr. »Hendes job er ikke mindre værd end de journaliststuderendes,« siger BT

De kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), der netop nu er i praktik på 6. semester, skal i modsætning til de journaliststuderende, der har overenskomst, selv forhandle lønnen.

Der er ikke fra skolens side fastsat et minimums lønniveau. Ifølge formand for Danske Mediestuderende, Peter Pishai Storgaard, giver det problemer for flere studerende.

»Nogle kommunikationspraktikanter får så lav løn, at de ikke kan leve af det. De er nødt til at have en praktikplads for ikke at skulle på orlov, og derfor er det begrænset, hvor mange tilbud de kan sige nej til, fordi lønnen er for ringe,« siger han.

Sådan har det været siden første hold i efteråret 2013, hvor Journalisten første gang beskrev udfordringerne.

0 kroner i løn

En af dem, der ikke kan leve af sin praktikløn, er Kasper, som får 0 kroner. Kasper ønsker at være anonym, da han stadig er i praktik det pågældende sted, men hans identitet er kendt af redaktionen.

»Når jeg til samtalen fortalte, at min praktik var lønnet, fik jeg at vide, at det ikke var noget, jeg kunne få. Og jeg kan egentlig godt sætte mig ind i det, de har jo mulighed for at få andre praktikanter, som ikke skal have løn,« siger Kasper.

De kommunikationsstuderende fra DMJX konkurrerer om praktikpladserne med studerende fra universiteterne og CBS, som får SU under praktikken og derfor ikke skal have løn.

Kasper arbejder som tjener cirka 15 timer om ugen. I løbet af sommerferien fik han SU og arbejdede og havde derfor mulighed for at lægge penge til side. Han er dog usikker på, hvordan det skal gå fremover.

»Hvis det går helt galt, må jeg jo låne af min far. Indtil videre skruer jeg så lidt ned for alt det sjove,« siger han.

»Tanken om at have en arbejdsuge på ca. 52 timer og så stadig skulle låne penge af sin far kan godt virke frustrerende,« siger han.

Han mener, det er hans eget ansvar, at han er endt et sted uden løn, da det stod ham frit for at søge andre steder.

»Selvfølgelig kunne jeg have søgt de mindre attraktive steder, hvor der er færre om buddet, men mit fokus var at finde et sted, hvor jeg gerne ville være. Jeg ville være tilfreds, hvis jeg bare kunne få SU. For mig handler det ikke om at tjene mange penge i praktikken, bare om at have nok til at overleve, så jeg kan fokusere på arbejdet,« siger han.

Mor og far supplerer lønnen

Signe, som også ønsker at være anonym, får 3.000 kroner i løn om måneden. Hun fortæller, at der ikke var meget forhandling om lønnen, hvilket hun mener delvist er hendes eget ansvar.

»Jeg vidste i forvejen, at det var svært at få en ordentlig løn som praktikant i vores branche, og jeg var bange for at gå ind og kræve for meget,« siger Signe, der begyndte i praktik 1. august. Hun er også anonym, da hun stadig er på praktikstedet, men redaktionen kender hendes identitet.

For at kunne betale sine udgifter får hun 1.500 kroner af sine forældre i måneden. Derudover bruger hun af sin opsparing.

»Jeg er privilegeret, fordi jeg både har en opsparing og forældre, der kan spæde til, men dårlige lønvilkår rammer enormt skævt. Jeg er bekymret for, om det bliver sådan, at nogen har råd til at være i praktik med meget lav løn, mens andre ikke har,« siger hun.

Nogle ville måske mene, at du er med til at undergrave markedet ved at tage et praktikjob med så lav løn?

»Ja, og de ville muligvis have ret. Vi står bare ikke rigtig i en situation, hvor vi har råd til at være idealistiske,« siger hun.

Miriam Hindsgaul får løn som journalistpraktikant

DMJX har ikke nogen opgørelse over lønniveauet for de kommunikationsstuderende. Tal fra Danske Mediestuderende viser, at månedslønnen i seneste praktikrunde i efteråret 2015 lå på ca. 11.000 kroner gennemsnitligt.

Tallene er oplyst af de studerende selv, og det er lidt over halvdelen, der har svaret. Det er derfor langtfra alle, der må nøjes med en løn under SU-niveau.

Også i denne praktikrunde er der kommunikationspraktikanter, der får en løn, der matcher den, de journaliststuderende får.

Miriam Hindsgaul, som er i praktik på BT, får 16.621 kroner i måneden. Det er samme løn som journalistpraktikanterne på overenskomst.

»Det betyder meget for mig, at jeg får samme løn som mine journalistiske kolleger. Det er en anerkendelse af, at mit arbejde er lige så meget værd,« siger hun.

Michael Jensen, digital nyhedschef på BT, mener, det er helt naturligt, at Miriam Hindsgaul får samme løn som journalistpraktikanterne på BT.

»Hun indgår på samme måde som journalistpraktikanterne, og hun udfører et stykke arbejde, som vi ser som lige så vigtigt. I lønnen ligger der en anerkendelse af, at hendes job ikke er mindre værd end de journaliststuderendes,« siger han.

Miriam Hindsgaul ved ikke, om hun ville have taget imod jobbet, hvis lønnen havde været lavere.

»Det er et kæmpe dilemma. Jeg ville ikke have lyst til at skulle gældsætte mig for at kunne arbejde, men på den anden side var det også vigtigst for mig, at jeg endte et sted, hvor jeg kunne udvikle mig og lære en masse,« siger hun.

Og selv om hun anerkender, at det er en svær situation at skulle ud og forhandle sin egen løn, mener hun også, at de studerende har et ansvar.

»Man er nødt til at gå ud med selvtillid i ryggen og kræve en ordentlig løn for det, man kan. Man er nødt til selv at signalere, at man bidrager med noget til arbejdspladsen,« siger hun.

Ingen arbejdsgiver at forhandle med

Formand for dansk Journalistforbund Lars Werge forklarede i 2013, at de studerende selv skal forhandle, fordi der ikke er indgået en uddannelsesaftale mellem DJ og arbejdsgiverne, som det er tilfældet med de journaliststuderende.

»Der er ingen modpart, vi kan lave en aftale med. Med journalisterne er der DR, TV 2 og Danske Mediers Arbejdsgiverforening, så det er langt mere samlet,« sagde han.

Næstformand i DJ Tine Johansen anerkender, at DJ som faglig organisation har et ansvar for at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesvilkår.

»Jeg synes i den grad, det er vores ansvar. Jeg anerkender, at det er op ad bakke, fordi praktikstederne ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening, og at vi derfor ikke har kunnet udrette mirakler endnu,« siger hun.

»Det er forkert, at man som studerende og individ helt selv skal stå for at forhandle løn. Når der ikke er fastsat noget lønniveau, sætter det de studerende i en uheldig situation, hvor de ikke har noget at forhandle ud fra,« siger hun og opfordrer de studerende til at søge rådgivning.

»Indtil vi har fået et ordentligt lønniveau via kollektive aftaler, er det vigtigt, at de studerende bruger vores faglige rådgivere. Hvis de får en kontrakt, de er usikre på, kan de altid sende den ind til os,« siger hun.

Studerende mener, skolen har ansvaret

Formand for Danske Mediestuderende Peter Pishai Storgaard mener, at DMJX har et medansvar.

»Det er skolen, der har designet systemet sådan, at de studerende selv skal forhandle løn, og at nogen bliver nødt til at gældsætte sig,« siger han.

Hvis de studerende er utilfredse med den praktikløn, de bliver tilbudt, kan de jo bare lade være med at tage imod den?

»Jeg vil ikke bede studerende om at sige nej til en plads, fordi lønnen er for dårlig. Jeg ville nok selv have sagt ja, hvis valget stod mellem det og orlov,« siger Peter Pishai Storgaard.
Rektor på DMJX Jens Otto Kjær Hansen svarede i en kommentar i 2013, hvor Journalisten første gang beskrev problemet, at skolen ikke kan, aldrig har kunnet og aldrig kommer til at stille lønkrav til de kommunikationsstuderendes praktik.

Jens Otto Kjær Hansen er i dag generelt tilfreds med lønniveauet, der som nævnt i efteråret 2015 lå på ca. 11.000 kroner om måneden i gennemsnit ifølge de studerendes tal.

»Hvis de studerende ikke kan finde en praktikplads, der vil betale dem en løn mindst som SU, helst et stykke over, så synes jeg, det er ærgerligt. Men hvis de vælger en ulønnet plads, fordi det er den, de foretrækker, så skal de have lov til det,« siger han.

Peter Pishai Storgaard håber, det i fremtiden vil blive muligt at få både løn og SU under praktikken.

»Det vil betyde, at mindre praktiksteder også kan få råd til en praktikant, samtidig med at praktikanten får nok i løn til at kunne leve af det,« siger han.

Den løsning er Jens Otto Kjær Hansen ikke afvisende over for, så længe alle regler om SU og løn overholdes.

»Det kunne være en fordel, hvis praktikken på 6. semester også var SU-berettiget. De studerende har nogle barske konkurrencevilkår, når de er oppe imod universitetspraktikanter, som ikke skal have løn,« siger han.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen