Journalisters brug af eksperter skal ikke reguleres med lovgivning, siger Søren Pind, der advarer mod, at politikere »på den måde blander sig i medietilrettelæggelse.«
Søren Pind afviser Morten Messerschmidts ønske om at lovgive for brugen af eksperter i pressen:
»Jeg deler ikke ønsket om, at man på den måde blander sig i medietilrettelæggelse,« siger han.
Løsningen er hverken lovgivning, eller at branchen selv definerer, hvad en ekspert er, mener Søren Pind:
»Jeg tror ikke på, at man kan lave en færdig definition. I virkeligheden ønsker jeg mig en frodig debat, hvor ikke kun såkaldte eksperter deltager, men også intellektuelle, som selvfølgelig også deltager uden for det præcise fagområde, de har,« siger han.
Men selv om Søren Pind er imod lovgivning, mener han alligevel, at medierne bruger eksperterne forkert:
»Hvorfor i alverden spørger man en professor i forvaltningsret om statsforfatningsretslige spørgsmål? Det har han ikke en kæft begreb om, men journalister aner selvfølgelig ikke, at der er forskel på de to områder. Det er udtryk for intellektuel dovenskab, som jeg har svært ved at se, hvordan man skal lovgive sig ud af.«
»Der er brug for en diskussion om den dumme journalistik. Jeg kan ikke forstå, at man kan trække en skabelon over enhver artikel, hvor der skal være to politikere stillet over for hinanden og så en ekspert, som i citationstegn afgør, hvad der er op og ned i sagen,« siger han.
»Det gør de danske aviser ubegribeligt kedelige. Ubegribeligt kedelige og forudsigelige i stedet for at lade den politiske debat flyde,« siger han.
»Den der kåbe af objektivitet, som man svøber ned over den politiske debat, den giver jeg ikke fem flade øre for. Den gør også den politiske debat meget, meget kedelig og dermed dum,« siger Søren Pind.
Det er også en af grundene til, at han ikke bakker op om Morten Messerschmidts forslag om en ekspert-lovgivning:
»Dumhed og dårlig kvalitet tror jeg er meget vanskeligt at lovgive mod,« siger han.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg så lige apropos i en artikel i morges, at Socialrådgiverforeningens Formand, Bettina Posts, udtalelse om SU til unge under 30 i stedet for kontanthjælp, er hendes personlige holdning, der ikke deles af Socialrådgiverforeningen.
Hvis en person ikke er udnævnt som talsmand for sit fag af sine egne fagfæller, er h*n vel blot en privatperson, der udtaler sig om sine private holdninger.
Helt enig i, at der ikke skal lovgives. Omvendt ser det ud til at der måske skal undervises og strammes op på redaktionerne. I dagens Berlingske følger avisen op og spørger tre "eksperter" i en enquete om de ved, hvad de taler om. http://www.b.dk/politiko/eksperter-vi-ved-hvad-vi-taler-om
Problemet er bare at det ikke er eksperter, men partskilder som udspørges. I journalistikkens grømnspættebog er der tre slags kilder: erfaringskilden (typisk casen), partskilden og ekspertkilden. Men nu er partskilder og ekspertkilder åbenbart slået sammen i Berlingskes optik.
På debatsiderne samme dag har Jesper Beinov ikke opdaget dette. Han mener det er grundlærdom for journalister at skelne kildernes status. Men enten taler de ikke sammen derinde eller også er der frit slag for at fortolke hvad en ekspertkilde er på Berlingskes redaktion.
Hep, Søren Pind. Venstremanden er imod lovgivning om ekspertkilder og har helt ret i, at sådan en lov ville blive uoverskuelig.
Han tilføjer: »Der er brug for en diskussion om den dumme journalistik. Jeg kan ikke forstå, at man kan trække en skabelon over enhver artikel, hvor der skal være to politikere stillet over for hinanden, og så en ekspert som i citationstegn afgør, hvad der er op og ned i sagen.«
Det er jeg faktisk også enig med ham i. Det bliver stereotypt og en letkøbt form for objektivitet. Nogle gange er det en fin form, men hvis to politikere diskuterer politiske holdninger, kan en ekspert alligevel ikke sige, om holdningen er rigtig eller forkert - en holdning er en holdning. Og handler det om fakta, skal journalisten i stedet tjekke de udsagn, som kilderne kommer med, før de bliver bragt.