Vejlegårdssagen er skoleeksempel på, hvordan 3F har tabt kampen i medierne, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er frustreret og vred over mediedækningen af Vejlegårdssagen. På flere punkter.
For det første har han oplevet, at nogle af de journalister, han taler med, allerede på forhånd har låst sig fast på en opfattelse af, hvad konflikten handler om. En opfattelse, der i hans øjne er forkert og banaliseret.
For det andet er Henning Jørgensen chokeret over den uvidenhed om arbejdsmarkedsforhold, han møder hos en del af de journalister der ringer.
For det tredje oplever arbejdsmarkedsforskeren at bruge uendeligt meget tid på at servicere journalister - blot for at opleve, at de kun bruger en bisætning af et tre kvarter langt interview.
»Det mest væsentlige er, at vi får ikke lov til at fungere som eksperter! Det er jo paradoksalt, at Morten Messerschmidt vil lave grundlovsstridige indgreb mod brugen af eksperter i medierne. Det største problem i den her sag har været at få lov til at fungere som eksperter. Vi har ikke fået tid og plads til at forklare, hvad det drejer sig om. Derfor danner befolkningen sig altså en mening ud fra en skæv informationsdækning, som medierne har givet«, siger professor Henning Jørgensen, CARMA, Aalborg Universitet.
Henning Jørgensen indskyder det forbehold, at det ikke behøver at være den enkelte journalist, der refererer skævt. »Det kan være redaktionelle valg bagefter og så er journalisten jo undskyldt.«
Helte og skurke
»Det er interessant, at medierne har været så ensidige«, siger Henning Jørgensen til Journalisten.dk.
»Det har været en tildeling af helte- og skurkerolle. 3F har fra start fået skurkerollen og helten det er den lille, stakkels restauratør i Vejle og KRIFA, som han har tegnet overenskomst med. Den rolletildeling er umulig at komme ud af og det er en selvforstærkende proces, hvor det er hele mediefladen der kører samme historie, uden egentlig at interessere sig for, hvad der er fakta i denne sag.«
»Det er ikke et forsvar for 3F, for jeg er også meget kritisk overfor ledelsens måde ikke at have en mediestrategi eller være klar i tide til at komme ud og forklare det.«
Henning Jørgensen fremhæver, at konflikten er den foreløbige kulmination på et forløb, der startede med afskedigelsen af en kok og lockout af 300 mennesker.
»Når vi så som arbejdsmarkedsforskere prøver på at forklare lidt om hændelsesforløbet, så interesserer man sig ikke for det. Lige meget hvor meget, man forklarer for journalister, så er der kun en ting: "Hvem er det, der er helte og skurke?" Det vil sige, at man har låst sig fast på en optik fra journalisterne eller redaktionssekretærernes side.«
Næsten chokerende uvidende
»En del journalister og mediefolk ved uendeligt lidt om arbejdsmarkedet. De mest basale ting, når man snakker med sådanne journalister, det kender de ikke til. Undskyld mig. Det er næsten chokerende at se, hvordan arbejdsmarkedsjournalistikken i det her land er blevet devalueret mange steder. Men der findes også fremragende arbejdsmarkedsjournalister; de er blot blevet få.«
Som eksempel fremhæver Henning Jørgensen, at journalister, som han taler med, ikke kender forskel på en blokade og en fysisk blokade.
Blokaden er et lovligt, overenskomstmæssigt værktøj, anerkendt af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger og i overensstemmelse med dansk lovgivning. Der finder dagligt blokader sted i forbindelse med faglige konflikter over hele landet.
Den fysiske blokade, hvor man hindrer folk adgang til den konfliktramte arbejdsplads er en overtrædelse af politivedtægt eller straffelov. Sidste gang der fandt en fysisk blokade sted i Danmark var i 90'erne.
»Journalisterne har ikke tålmodighed til at høre, hvad en blokade er. Derfor fremstiller de det som en fysisk blokade. Hvad der intet har med det at gøre.«
»Man ønsker kun det, der er tegnet med David og Goliat. Det er en tegning, hvor det ender med at blive fremstillet som en frihedskamp. En frihedskamp! For restauratøren i forhold til den her slemme mastodont 3F.«
»Det går altså helt skævt med journalistikken og den redaktionelle ledelses måde at dække det her på.«
31 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Henning Jørgensen er socialist og forkæmper for fagbevægelsen. Derfor er det måske ikke så overraskende, at han mener at fagbevægelsen er heltene.
Jeg lærte engang, man altid skal forsøge at finde ind til en given persons hensigt med en given handling (herunder udtalelse). Hvorfor vil Henning Jørgensen gerne agere som ekspert? For det vil han jo tilsyneladende gerne, når nu han bruger "uendeligt meget tid på at servicere journalister". Han kunne vel bare sige nej? Men enten kan han godt lide at se sit eget ansigt i medierne (det kan nogle eksperter) eller - mere sandsynligt - så ved han godt, at tildelingen af forskningsmidler til sit forskningsområde, i nogen udstrækning afhænger af, hvor meget eksponeringstid forskningsområdet (in casu: Henning) får i medierne.
Mon det ikke kan tænkes, at de 45 minutters interview bliver skåret ned til en enkelt bisætning, fordi manden ikke magter at formulere et kort og præcist hovedbudskab? Når nu han ved, at det hele ender med en sætning, hvorfor så ikke lægge krudtet i at få formuleret en god sætning, som journalisterne kan tage med sig.
Ikke at det fuldstændigt fritager journalisterne, for de har sikkert ikke formuleret klart nok hvilket produkt de ønsker, men den alt for fortæskede devise om, at når man peger finger af andre, er der ofte tre der peger på en selv, gør sig sgu' nok også gældende her...
Henning Jørgensen har desværre ret i, at det har knebet gevaldigt med en saglig dækning af konflikten. Flere medier er begyndt at indhente det forsømte, men det havde været bedre, hvis det var sket fra dag 1.
I medierne er det blevet fremstillet som om, at konflikten begyndte med blokaden mod Vejlegården. Men den begynder jo med lockouten. Begge parter i konflikten benytter lovlige og såmænd ganske almindelige faglige redskaber - lockout og blokade - og herfra er det en styrkeprøve.
3F's kommunikation har været rædselsvækkende ringe på alle måder, og der kan være vældig god grund til at kigge grundigt på fagforeningerne i Danmark, men Vejlegården har intet med en frihedskamp at gøre. Det er en klassisk, faglig kamp, hvor en restauratør nægter at følge den gældende overenskomst, kyler de ansatte ud hvis de ikke skifter fagforening, og derefter tegner lovlig overenskomst med en konkurrent. Det må han gerne. De ansattes oprindelige fagforening må gerne protestere over det.
Og hvor kunne det være interessant at se, hvordan det ville gå i et større dansk mediehus, hvis DJ's medarbejdere fik at vide, at det var Krifa og markante løn- og arbejdstidsforringelser eller ud ... skal vi gætte på, at blokaden ret hurtigt ville være en realitet? Og hvem ville mon være skurken?
De to første åndeligt fattige kommentarer til denne artikel manifesterer påstanden om ignorante journalister på smukkeste vis - man skulle næsten tro, de var lagt ind netop med det formål...Og er det konsensus, er det ikke så mærkeligt med den elendige mediedækning af sagen om Vejlegården.
Kommentar 1 repræsenterer den uvidendes udtalelse, da præmissen for synspunktet er ikke eksisterende.
Kommentar 2 er en doven og/eller talentløs journalists frustration over vanskeligheden i at erhverve sig viden om komplekse emner og derfor søger at springe over, hvor gærdet er lavest. "Undskyld hr. ekspert, jeg forstår ikke et ord af, hvad du siger, vil du venligst udtale dig i en populistisk Ekstra Blads-rubrikform, så selv jeg kan følge med?"....
Historieløsheden, og dermed forudsætningen for at dække sagen om Vejlegården anstændigt, synes massiv hos danske journalister.
Jeg kunne egentlig nøjes med at henvise til Jon Detlefsens glimrende bemærkning. Men der er nogle ting i Henrik Bergs kommentar, der irriterer mig så helt fantastisk meget. For ja, Henning Jørgensen kunne sagtens lade være med at "servicere journalister". Men kan vi ikke også tage i betragtning, at konsekvensen deraf ville være, at medierne i endnu mindre grad havde fakta at bygge deres dækning på - og at det også kan spille ind?
Der er ingen, der afslører en stor konspiration ved at påpege, at Henning Jørgensen kan have enten en personlig eller professionel interesse i at optræde som ekspert i medierne. Det ved vi alle sammen godt. Og nogle af os har også den opfattelse, at bare fordi, der er mulighed for en konspiration, behøver der ikke være en. I den her situation lyder det ikke som om, at Henning Jørgensen får det store personlige kick ud af at være i medierne (og der er hverken tale om, at han selv henvender sig, eller at han bevæger sig uden for sit eget felt i jagten på at komme i medierne), og uden at være ekspert på området tror jeg heller ikke, at samfunds- og mere specifikt arbejdsmarkedsforskningen nødvendigvis hører til blandt de områder, der har allermest brug for at vise deres berettigelse gennem medieoptrædender.
Og spørgsmålet "Hvorfor vil Henning Jørgensen gerne agere som ekspert?" kan også besvares meget mindre paranoidt: Henning Jørgensen vil muligvis gerne agere som ekspert, fordi han rent faktisk ER ekspert på det her område, og fordi han kan se et behov for at få rettet nogle fejl i debatten. Der er muligvis nogen derude, der selv kender oplevelsen af at høre andre udtale sig hamrende forkert om et enme, man selv ved lidt om. Og hvis man gør, ved man også, at det er skideirriterende.
Det er den situation, Henning Jørgensen befinder sig i. Og oveni kan vi så lægge, at journalisterne efter hans opfattelse har en forventning om, at han skal stå til rådighed for deres spørgsmål, men at de i virkeligheden ikke er interesseret i svarene, hvis de retter journalisternes fejl.
Det her er ikke et spørgsmål om, at Henning Jørgensen ikke forstår at formulere sig tilpas medievenligt. Det er meget muligt, at han ikke gør det. Men det berettiger da ikke, at man fastholder en forkert fremstilling af en sag. Og for nu lige at lukke på en anden formulering fra ovenstående indlæg, så lyder det ikke som om, at Henning Jørgensen har haft svært ved at forstå, "hvilket produkt" journalisterne ønsker. De ønsker efter hans opfattelse at bruge hans navn til at validere deres egne fejlagtige antagelser. Og det er sgu en lidt anden og mere omfattende problemstilling, end om en ekspert kan udtale sig tilstrækkeligt medievant, eller om han medvirker som ekspert af den ene eller den anden årsag..
Mvh Troels
PS. Jeg kan virkelig godt forstå, at "Knud" fra det første indlæg ikke har givet os sit efternavn. Jeg ville heller ikke bryde mig om, hvis sådan et udsagn kunne spores tilbage til mig. Hold nu kæft, hvor er det dog tåbeligt.
Flere