Christen Sørensen holdt sig ikke tilbage, da han udtalte sig om Produktivitetskommissionens arbejde i marts:
»Det er værre end venstrehåndsarbejde«, »det er simpelthen dilettantisk arbejde,« sagde den tidligere overvismand og økonomiske professor emeritus.

Udtalelserne kom i forbindelse med en kronik, Christen Sørensen skrev i Politiken den 18. marts. Her argumenterer han for, at der ikke er grundlag for Produktivitetskommissionens anbefaling til regeringen om at give tilladelse til flere hypermarkeder, som er særligt store supermarkeder.

Det fremgår hverken af kronikken eller de opfølgende Ritzau-historier, som ovenstående citater stammer fra, at Christen Sørensen har fået 25.000 kroner for at lave en analyse til De Samvirkende Købmænd – dem, der vil blive ramt hårdest, hvis regeringen giver tilladelse til flere hypermarkeder. Det skyldes, at aviserne ikke blev oplyst om den sammenhæng, fortæller både Politiken og Ritzau, som ellers gerne ville have haft den information.

Politiken havde også modtaget en kronik om samme emne af COOP og De Samvirkende Købmænd, som blev bragt få dage før Christen Sørensens kronik:
»Man vil altid gerne vide, hvis man er en del af et koordineret angreb. Det havde været relevant at skrive sammen med Christen Sørensens kronik, at han havde et samarbejde med De Samvirkende Købmænd,« siger kronikredaktør på Politiken Christoffer Emil Bruun.

Ritzau tvivler på, om nyhedsbureauet ville have skrevet historien, hvis de havde kendt til samarbejdet mellem De Samvirkende Købmænd og Christen Sørensen:
”Det var viden, vi gerne ville have haft. Havde vi vidst det, ville vi have vurderet på andre præmisser, om historien skulle skrives, og hvis den var blevet skrevet, havde vi i artiklen anført de økonomiske forhold mellem De Samvirkende Købmænd og Christen Sørensen,” skriver redaktionschef Martin Darling fra Ritzau i en mail til Journalisten.

Økonomiprofessor David Dreyer Lassen læste med interesse Christen Sørensens kronik i Politiken. Da han efterfølgende på Christen Sørensens egen hjemmeside finder ud af samarbejdet med De Samvirkende Købmænd, nævner han det i en kritisk analyse i Børsen.
»Der ligger et vigtigt signal i, at man får penge for at lave sådan en analyse for nogen. Jeg siger ikke, at man nødvendigvis tilpasser budskabet. Men det har i hvert fald noget værdi for den, som køber det. Jeg har det på samme måde, når jeg går til lægen. Hvis hun har modtaget kursus eller gaver fra medicinalfirmaer, behøver det ikke betyde noget for hendes beslutninger, men som patient vil jeg gerne vide det,« siger David Dreyer Lassen til Journalisten.

Det er ikke første gang, Christen Sørensen befinder sig i denne situation, og han er meget træt af insinuationerne af, at hans faglige vurderinger skulle være til salg. Så træt, at han i slutningen af marts sendte et længere notat til flere redaktioner, der har beskæftiget sig med spørgsmålet om hypermarkeder, for at forklare, hvorfor han ikke oplyste om samarbejdet med De Samvirkende Købmænd.

Christen Sørensen skrev kronikken til Politiken, inden han lavede en endelig aftale med De Samvirkende Købmænd. Den 10. februar holdt de to parter et møde om et muligt samarbejde, og da Christens Sørensen stadig ikke havde hørt fra dem den 23. februar, skrev han kronikken og sendte den til Politiken, der bekræfter datoen. Først dagen efter ringede de fra De Samvirkende Købmænd.
»På det tidspunkt, da jeg skrev kronikken, troede jeg ikke, at vores mulige samarbejde skulle blive til noget. Jeg skrev kronikken, fordi det var min holdning. Det havde intet at gøre med den analyse, jeg lavede for De Samvirkende Købmænd,« siger Christen Sørensen.

Kronikken blev først trykt 18. marts, så han havde en lille måned til at oplyse Politiken om samarbejdet, men det mener han ikke er nødvendigt, ligesom han heller ikke oplyste Ritzau om samarbejdet, da journalisten ringede, efter at kronikken blev trykt:
»Jeg skriver alene den kronik, fordi jeg ikke tror på, at der kommer en aftale. Så skal jeg selvfølgelig ikke oplyse om det.  Det er min vurdering. I stedet for at gå efter manden, så fortæl mig, hvor jeg helt konkret tager fejl i det, jeg har skrevet. Hvis jeg har taget fejl, så har jeg et problem,« siger Christen Sørensen, der afviser, at Produktivitetskommissionen har været i stand til at tilbagevise de problemer, han rejser i sin analyse.

Både Christen Sørensen og administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd John Wagner fortæller, at Christen Sørensen selv henvendte sig med forslaget om et samarbejde. Christen Sørensen er købmandssøn, og han var derfor blevet harm over Produktivitetskommissionens udregning.

Da Christen Sørensen i efteråret var centrum i en lignende sag, havde Bayerngas bedt ham om at lave et notat. På det tidspunkt var finansieringen af regeringens togfond et stort politisk spørgsmål. Regeringen ville øge beskatningen for oliefirmaerne, der opererer i Nordsøen. Bladt andre professorer blev Christen Sørensen hyret af Bayerngas til at skrive en rapport om emnet. Christen Sørensen var kritisk over for den måde, hvorpå man ville beskatte blandt andre Bayerngas med tilbagevirkende kraft.

Christen Sørensen fik små 150.000 kroner for at skrive rapporten til Bayerngas, og det medførte en del kritik fra politikere. Blandt andet Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokraterne:
»Adel forpligter. Jeg synes, der bør være en knivskarp debat om faglig integritet på de forskellige universiteter. Jeg mener, at man får beklikket sin faglige integritet, når man går ud med sin professortitel og med sin titel som tidligere vismand og varetager kommercielle interesser,« sagde hun til Berlingske.

Christen Sørensen fortæller, at han heller ikke dengang lod sine holdninger påvirke af, hvem der betalte ham for hans arbejde. Han forstår i det hele taget ikke problematikken. Christen Sørensen er professor emeritus, hvilket betyder, at universitetet ikke har ham ansat længere:
»Jeg har ingen ansættelsesforhold mere. Når jeg laver et stykke arbejde, så vil jeg selvfølgelig have betaling for det,« siger han.

Dengang blev samarbejdet sat i stand af tidligere særlig rådgiver for daværende justitsminister Morten Bødskov (S) Peter Goll, som er senior partner i PR-bureauet Geelmuyden-Kiese, der var hyret af Bayerngas. Geelmuyden-Kiese hjælper også De Samvirkende Købmænd i denne sag, men alle parter fortæller, at bureauet ikke har været inde over Christen Sørensens notat.

Peter Goll synes dog, at det er en god ide at alliere sig med eksperter, når man vil have et budskab igennem:
»En diskussion, der foregår i det offentlige rum, skal være så underbygget som muligt. Hvis man står alene, så kan man ikke vinde et salgsmål i den offentlige debat, selv om man er en autoritet.

Det skal være et kor af stemmer, hvis man vil have noget troværdighed bag sit udsagn, og det gør, at man i stigende grad skal bygge alliancer. Det kan være med eksperter, forskellige organisationer, enkeltpersoner eller alle mulige andre, som man kontakter og hører, hvad de egentlig mener om sagen,« siger Peter Goll.