Den seneste måneds dækning af det amerikanske præsidentvalg fylder mere i de danske medier end dækningen en måned forud for de seneste valg i Storbritannien, Tyskland og Frankrig tilsammen.

Det viser en optælling af artikler og tv-indslag i landsdækkende medier og store webmedier, som Journalisten har foretaget i mediedatabasen Infomedia.

En søgning på ”Hillary Clinton” eller ”Donald Trump” giver 1.795 hits målt på en måned, hvor begge de to store amerikanske partier har kåret deres præsidentkandidater på storstilede partikonventer.

En tilsvarende søgning på hovedkandidaterne ved de seneste valg i Storbritannien, Frankrig og Tyskland giver tilsammen 1.689 hits.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Det store spørgsmål er så, om den fordeling sagligt set er i orden set ud fra et væsentlighedsperspektiv for Danmark og os, der bor her.

Ekspert: Fordelingen er »Næsten berettiget«
»Det er næsten berettiget, at det fylder så meget mere. Men samlet set er der et element af overrepræsentation i den amerikanske valgdækning. Vi burde følge mere med i fransk og tysk politik, fordi det betyder mere for os som et europæisk land, hvordan Europa udvikler sig,« siger Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet. 

Han havde umiddelbart troet, at dækningen af det amerikanske valg fylder relativt mere i medierne, end optællingen rent faktisk viser.  

Men han peger på, at fordelingen af dækningen formentlig havde været endnu mere USA-tung, hvis optællingen var lavet ud fra spaltemillimeter og sendeminutter og ikke antallet af artikler og tv-indslag.

Når han alligevel vurderer fordelingen som tæt på berettiget, så skyldes det, at USA’s politiske, økonomiske og militære magt objektivt set klart overgår de tre store europæiske lande tilsammen. 

Både gode og dårlige årsager
»Der er to gode grunde til, at det amerikanske valg fylder så meget i de danske medier. USA spiller uden tvivl en større rolle end de store europæiske lande. Desuden betyder personen mere i USA som politisk faktor end i de europæiske lande, fordi en amerikansk præsident har et meget stort spillerum i det amerikanske politiske system. Personligt kan den amerikanske præsident gøre en langt større forskel end en kansler i Tyskland,« siger Ole Wæver.

Han peger på, at USA’s præsident er i spidsen for klodens eneste supermagt, som dermed kan udstikke en ny politisk retning, som de andre lande er nødt til at forholde sig til, mens de fleste andre lande må tilpasse sig den internationale virkelighed.

»Men der er også to dårlige grunde i den journalistiske fødekæde til, at det amerikanske præsidentvalg fylder så meget. Danske medier skriver i langt højere grad af efter amerikanske mediers historier og i mindre grad efter tyske og franske medier. Den anden dårlige grund er, at fordi amerikansk politik er så personfikseret, så er det lettere at lave nemme journalistiske historier på,« siger Ole Wæver. 

En medvirkende årsag til dette års massive valgdækning fra USA er desuden fænomenet Donald Trump.

De seneste fem uger i træk har Republikanernes præsidentkandidat været den mest omtalte person i de landsdækkende danske medier ifølge en opgørelse fra Infomedia. 

I uge 33 lå Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, nummer fem, mens OL-darlingen Pernille Blume var næstmest omtalt efter Donald Trump. 

Udlandsredaktør spår om øget fokus på Europa
Berlingskes udlandsredaktør, Anna Libak, mener ikke, at USA-dækningen fylder for meget. 

»Problemet er ikke, at vi dækker USA for meget, men snarere at vi skriver for lidt om Tyskland, Frankrig og Storbritannien, men det er ved at blive lavet om,« siger Anna Libak.

»Jeg tror ikke, at den fordeling af dækningen vil fortsætte efter Brexit. Hidtil har man kunnet forsvare det, fordi de europæiske valg har haft en begrænset betydning. Påvirkningen på Danmark har været gennem EU-systemet mere end politikken i de enkelte lande. Men de valg får meget større betydning nu, hvor EU risikerer at gå i opløsning. Jeg er ret sikker på, at dækningen af det kommende franske præsidentvalg bliver meget massiv med stort fokus på, om Front Nationals Marine Le Pen kan vinde anden valgrunde, når alle de andre vil teame op mod hende,« siger Anna Libak.

Men når du siger, at I skriver for lidt om valgene i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, så siger du jo også, at fordelingen hidtil har været skæv?

»Der er altid kritik af, at valget i USA bliver dækket for meget. Men det er altså nogle af de historier, som bliver læst mest på nettet. Og når de øvrige klikbaskere handler om en anaconda, der kommer op af et toilet, og et får med webcam på Færøerne, så synes jeg bare, at man skal glæde sig over, hvor meget folk har lyst til at læse om amerikansk politik. Det er absurd at sige, at folk ved for meget om USA,« siger Anna Libak. 

Enorm interesse fra læserne
Hun peger på, at det også er et kriterium, hvad folk interesser sig for.

»Vi indrømmer gerne, at vi skriver rigtig meget om valget i USA, fordi der er en helt enorm interesse for det blandt mange læsere, som interesserer sig mere for mellemregningerne, end jeg selv gør. Mange danskere har været i USA, og der er rigtig mange nørder, som læser alt om amerikansk politik,« siger Anna Libak. 

Hun understreger dog, at den massive valgdækning fra USA også kan retfærdiggøres ud fra et rent væsentlighedsperspektiv.

»USA er en stormagt både politisk og militært, og landet er en kulturel frontløber, fordi tendenser i USA ofte slår igennem med forsinkelse over resten af verden. Derfor er den massive dækning berettiget. Men detaljeringsgraden er nogle gange for voldsom. Vi følger jo minutiøst med i, hvem der kunne tænkes at blive vicepræsidentkandidater. Så grebet er jeg ikke selv af det amerikanske valg. Jeg læser først om vicepræsidentkandidaterne, når feltet er klart. Men der er mange læsere, der ikke har det sådan,« siger Anna Libak.

USA-valgets betydning kan måles i danske menneskeliv
»En årsag til fordelingen er også, at Danmark i den undersøgte periode har været i krig i Irak, Afghanistan og nu i Syrien, fordi Danmark gerne vil understrege over for USA, at man er en loyal alliancepartner, så man ved, det vil være amerikansk prioritet at komme Danmark til undsætning, hvis vi kommer i knibe. Vi kæmper jo sammen med amerikanere næsten hver gang. Dermed har det amerikanske præsidentvalg en voldsom betydning for os. De krige har jo kostet mange danske menneskeliv,« siger Anna Libak.

Hvis man ser isoleret på de tre seneste valg i Storbritannien, Frankrig og Tyskland, så er det overraskende for både Ole Wæver og Anna Libak, at der er klart mest dækning af det franske valg og færrest artikler og tv-indslag om det britiske valg.

Som mulig forklaring peger de begge på, at det franske præsidentvalg har to valgrunder, hvilket automatisk giver mere omtale af kandidaterne end et traditionelt parlamentsvalg som i Tyskland og Storbritannien.