I de snart 30 år jeg har dækket dansk udviklingssamarbejde, er det blevet stadig sværere og mere langsommeligt at vriste de svar og oplysninger ud af Udenrigsministeriet, der er en forudsætning for at levere en grundig og ordentlig dækning af området. Og det er tankevækkende, at det er journalistkolleger i ministeriet, der agerer stopklodser.

Der var engang – og det er desværre ved at være mange år siden, at jeg som freelancejournalist som den mest naturlige ting af verden ringede til den ansvarlige medarbejder i Udenrigsministeriet, når Danmark f.eks. havde haft årsforhandlinger med Tanzania eller Verdensbanken. Så fik jeg en grundig gennemgang af status i samarbejdet, dets udfordringer, problemer og perspektiver. Nogle gange til baggrund, andre gange til citat. Det hele i et tillidsfuldt samarbejde, hvor jeg sendte citater eller hele artiklen til tjek for evt. fejl og misforståelser, inden den blev publiceret.

Nogle gange gav samtalerne ikke nok nyt til at berettige til en artikel. Men de var hver gang med til at give mig en uundværlig baggrundsviden. Og når der var historier at fortælle, så var det ofte historier, der ellers ikke var kommet ud.

Den slags samtaler er det slut med, og det har det været længe. Det er aldrig officielt meldt ud, at medarbejdere i Udenrigsministeriet ikke må svare på henvendelser fra journalister. Om det er meldt ud internt, ved jeg ikke. Hvad jeg til gengæld ved og oplever er, at det er mange år siden, jeg ’bare’ kunne ringe direkte til medarbejdere i ministeriet og få svar. Alle spørgsmål skal sendes skriftligt.

Åh, åh: Pressevagten

Nogle gange har jeg i de seneste år formastet mig til alligevel at ringe direkte. Det førte for nyligt til følgende svar/irettesættelse i et emailsvar fra Udenrigsministeriet: ”For at undgå for mange løse ender, foretrækker vi, at alle henvendelser fremover rettes til pressevagten@um.dk, som er den centrale indgang for alle medier.”

Svaret kom fra Pressevagten, der er bemandet af journalister/kommunikationsfolk, og som er kommet til de seneste år. Naive sjæle som undertegnede kunne forledes til at tro, at funktionen er oprettet for at være på vagt for pressen, men Pressevagten er reelt på vagt over for pressen. I hvert fald har den stort set blokeret min mulighed for at tale direkte med de kilder, der ved noget.

Det ville være til at leve med Pressevagten, hvis den sikrede hurtige svar på ens spørgsmål og måske ligefrem en gang imellem formidlede kontakt, så jeg kunne snakke med relevante kilder i ministeriet. Men reglen er, at jeg skal vente i dagevis på svar, at der kun kommer skriftlige svar – og kun på de spørgsmål, det behager ministeriet at svare på.

Jeg kan godt forstå, at Udenrigsministeriet kan køre træt i at bruge tid på at svare på banale spørgsmål fra presse og politikere som: ”Vil ministeren redegøre for udviklingen i dansk udviklingsbistand i nominelle tal samt procent af BNI fra 2016-2020?” For svaret på dét kan findes med et par klik på OpenAid.dk.

Men det er heller ikke den slags spørgsmål, jeg stiller. Alene af den grund, at det er hurtigere at finde svarene selv end at vente på ministeriet. Jeg stiller spørgsmål, hvis svar ikke kan læses i finansloven eller andre tilgængelige kilder.

Ministre ønsker omtale, så hvorfor så lukket?

Danmark har haft mange udviklingsministre over årene. Fælles for dem alle er, at de har udtrykt ønske om meget mere omtale af Danmarks udviklingssamarbejde i danske medier. Den forrige udviklingsminister oprettede ligefrem en engagementspulje for at få flere danskere til at engagere sig i udviklingssamarbejdet. Fælles for de fleste af ministrene er også, at de har oprustet presseberedskabet.

Men hvorfor er det så, at Pressevagten vælger/får besked på at være på vagt over for pressen i stedet for for pressen?

PS: Det citerede spørgsmål om dansk udviklingsbistand 2016-2020 er fra sommeren 2020. Det blev ikke stillet af en journalist, men af politikeren Ulla Tørnæs, Danmarks længst siddende udviklingsminister.

Jesper Heldgaard er freelancejournalist

—

Replik til Jesper Heldgaard

En hurtig sammentælling af Udenrigsministeriets kontakt med pressen fra den seneste uge viser over 70 henvendelser fra danske og internationale journalister om alt fra niveauet af udviklingsbistand til Palæstina, bilaterale forhold til Tyskland, situationen i Myanmar til danskernes mulighed for at tage på ferie. Det svarer til, at ministeriet modtager over 3.500 henvendelser fra pressen om året.

Derfor har vi i flere år haft et pressekontor og en daglig pressevagt, der tager imod spørgsmål – ikke kun forespørgsler om kommentarer, men også på faktuelle oplysninger og talmateriale. Pressevagten er tilgængelig hele døgnet alle ugens dage.

Det skal selvfølgelig være muligt for journalister at tale direkte med embedsmænd. Vi ved, at det er vigtigt for journalisters arbejde. Og det sker også i dag i rigtig mange tilfælde, som før i tiden. Men der er ikke noget usædvanligt i at have én fælles indgang for pressehenvendelser i en organisation af vores størrelse med over 2.700 ansatte. Det har andre offentlige institutioner og privatvirksomheder af den størrelse også. Det muliggør en mere ens tilgang til og behandling af alle henvendelser.

Som Jesper Heldgaard fremhæver, så er det et klart mål fra ministeriet at være med til at sikre presse omkring udviklingssamarbejdet. Det samme gælder udenrigspolitikken og resten af Udenrigsministeriets arbejdsområde. Siden november har ambassadører fra hele verden skrevet over 50 indlæg til danske medier, ligesom direktionen og ambassadører jævnligt stiller op til interviews i flere medier. Når det i nogle sager tager tid at få et svar, skyldes det ofte, at oplysninger eller en konkret aftale altid skal bekræftes. Det har vi en fælles interesse i.

Udenrigsministeriet skal altid svare ordentligt og hurtigt på henvendelser. Det siger sig selv. Det bestræber vi os på hver dag. Og det vil vi blive ved med. Men med det store antal pressehenvendelser hver eneste dag året rundt kan vi dog ganske enkelt ikke imødekomme dem alle sammen før deadline eller på præcis den måde, den enkelte journalist kunne ønske sig.

Erik Brøgger Rasmussen, direktør for borgerservice og organisation, Udenrigsministeriet