Det er nu du skal i medierne, hvis du som kommunikatør sidder inde med en god historie, der kan kobles til valget. Hvis ikke, skal du holde krudtet tørt, lyder det fra kommunikationsrådgiver. Med mindre du som kommunikatør har en god historie, der kan blive en del af valgdækningen, kan du lige så godt lade være med at kontakte medierne. For øjeblikket fylder valget nemlig så meget i de fleste medier, at det for virksomheder og interesseorganisationer er næsten umuligt at komme igennem med sine budskaber.
Sådan lyder det fra Majbritt Lund, selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver, der blandt andet rådgiver sine kunder i, hvordan de kommer i medierne.
Hun betegner valget som en slags omvendt agurketid.
»Hvis det i forvejen kan være svært at komme i medierne, er det endnu sværere nu«, siger Majbritt Lund og peger på, at den massive valgdækning stjæler pladsen fra andre historier.
»Hvis de ikke brugte så meget plads i for eksempel aviserne på valget, ville der jo stå noget andet på de sider.«

Ifølge Majbritt Lund er især de dagsaktuelle medier ramt at valgfeber. Men det gælder for eksempel også fagblade, der udkommer inden valget 15. september.
»Blade som FamilieJournal og "Forældre & Børn skriver nok ikke om valget. Men på mange fagblade sidder de sikkert og laver artikler om, hvad en rød eller blå valgsejr vil betyde for medlemmerne.«

For kommunikationsfolk giver valget ifølge Majbritt Lund også nogle muligheder. For eksempel for at slippe af med negative historier, der helst skal have så lidt opmærksomhed som muligt.
»Hvis der noget man vil have frem, uden at der kommer for meget fokus på det, er der lige nu gode muligheder for at historien drukner.«

Men valget er også en oplagt anledning for især interesseorganisationer til at gøres deres mærkesager til valgtemaer. Det kunne for eksempel være en patientforening, der ønsker at koble sig på debatten om behandlingen af samfundets svageste. En organisation, der repræsenterer mennesker med depressioner og angst har ifølge Majbritt Lund for eksempel overvejet at sætte håndformede Post-it sedler på politikernes valgplakater.
»Jeg ved ikke om det blev til noget, men det var en happening, som måske kunne have fået dem i TV 2 NEWS.«

Mens virksomheder ifølge Majbritt Lund skal være forsigtige med at fremstå som ofre, forholder det sig nemlig anderledes med interesseorganisationer.
»De har til formål at forbedre vilkårene for deres medlemmer og derfor er det en god ide at gå i pressen, hvis de mener, at den ene blok forringer vilkårene for deres medlemmer,« siger Majbritt Lund.

Majbritt Lund råder altid sine kunder til at fremhæve aktualitet som et kriterium, når de skal afsætte deres historier. Ikke fordi aktualitet er vigtigere end andre nyhedskriterier.
»Men det er aktualitet, der bestemmer om historien kommer på nu – eller risikerer at blive udskudt til senere og ryge helt ud. Det er jo også derfor, du ringer til mig. Du ville nok ikke lave den samme historie om to måneder«.

STUEGANG: Op til valget går Journalisten løbende stuegang hos journalister, kommunikationsfolk, redaktører og kandidater til folketinget.