Journalister og pressemedarbejdere ville få mere gavn af hinanden, hvis de var bedre til at snakke sammen og kendte hinandens behov. Det siger kommunikationsrådgiver Regine Wowk Andersen, der sammen med Mette Minor Andersen er aktuel med bogen ’Pressearbejde i praksis – håndbog for kommunikationsmedarbejdere’. Regine Wowk Andersen mener, at kommunikatørerne skal sætte sig ind i mediernes behov, mens journalisterne ville gøre hverdagen for kommunikatørerne bedre med lidt mere høflighed.
Bogen henvender sig først og fremmest til kommunikatører, der er nye i faget, eller hvor kontakt til pressen kun er en af flere kommunikationsopgaver. Målet er at få mere kvalitet i kommunikatørernes pressearbejde.
»De, der ikke er vant til det, begår de samme fejl. De glemmer at sætte sig ind i, hvem der i sidste ende interesserer sig for de historier, de ønsker at afsætte,« siger Regine Wowk Andersen.
De spørger i blinde
I bogen fortæller journalist på Ingeniøren Lene Wessel for eksempel, at mange kommunikationsfolk tænker mere på deres virksomhed end på historiens værdi for modtagerne.
”Efter min mening er det helt overordnede problem med telefoniske henvendelser i almindelighed og pressemeddelelser i særdeleshed, at de tager udgangspunkt i virksomhedens virkelighed,” siger hun.
På Børsen irriterer det Susanne Tholstrup voldsomt, når pr-folk ringer op uden at vide, hvem hun er, hvilken sektion hun skriver til, og hvad hendes stofområde er.
”Ergo, de ringer til en avis, som de intet kender til, og spørger i blinde,” forklarer Susanne Tholstrup i bogen.
Målet er godt indhold
Regine Wowk Andersen siger, at journalister ofte beskrives som sure gatekeepere, mens kommunikationsmedarbejdere bare vil igennem med deres historier. Men de har en fælles interesse i medier med et godt indhold.
»Hvis der ikke er læsere, seere eller lyttere, er der ingen, der har noget at lave. Jeg ved godt, at journalister har en mere kritisk tilgang og ikke vil være mikrofonholdere, mens kommunikationsmedarbejderen har en chef, der gerne vil se resultater. Men vi har et fælles ansvar, fordi det i sidste ende handler om brugerne derude,« mener Regine Wowk Andersen.
Journalisten har bedt Regine Wowk Andersen om at give pressearbejdere og journalister hver tre gode råd:
Tre råd til pressemedarbejderen
- Kend journalistens stofområde og medie
»Når du ringer til en journalist, skal du vide, hvem journalisten er, og hvem mediets målgruppe er. Rigtig mange kommunikationsfok ringer med historier, som i virkeligheden hører til i en anden sektion i avisen. Eller de ringer til for eksempel 'Aftenshowet' uden at have set programmet. Dermed ved de heller ikke, at 'Aftenshowet' er et program med en bred målgruppe. For journalisterne er det spild af tid at få den slags opkald.«
- Vær grundig med din research
»Når du ringer op til en journalist, vil de typisk spørge, hvad der er nyt i historien, hvad tallene bag er, og om du har en case. Det skal du have linet op på forhånd. Det er tidskrævende, og det kan være frustrerende, hvis mediet ikke tager historien, men det er nødvendigt for at gøre journalisten interesseret.«
- Tag ikke et nej personligt
»Lad være med at blive fornærmet, hvis journalister ikke er interesseret i din historie. Et nej er en del af gamet, og det er amatøragtigt at blive skuffet eller blive ved med at argumentere, når man får et nej. Journalister er et meget usentimentalt og – temmelig ofte – uhøfligt folkefærd. Det er et fag med en rå tone, som mange kommunikationsfolk ikke er vant til – men journalisterne mener det ikke ondt.«
Tre råd til journalisten
- Svar på personlige henvendelser
»Hvis en kommunikationsmedarbejder har gjort sig umage, lavet et forarbejde og kommer med en personlig henvendelse, så skal du så vidt muligt svare på henvendelsen. Hvis du ikke er interesseret, kan du bare skrive et kort: ”Nej tak”. Især ved solohistorier er det frustrerende, når journalister ikke svarer tilbage, fordi man ikke ved, om man kan gå videre til andre medier. Det er ikke ok at lade være med at svare. Der kunne journalisterne godt oppe sig lidt.«
- Giv besked hvis du dropper historien
»Meld tilbage til pressemedarbejderen, hvis du har sagt ja til en historie, men historien falder, fordi der for eksempel ikke er plads. Pressemedarbejderen skal give besked i systemet, om historien bliver til noget, og derfor skal du vise hensyn og melde tilbage.«
- Lyt også til den klodsede præsentation
»Der kan sagtens gemme sig en god historie bag en klodset kommunikationsmedarbejder, som måske ikke præsenterer historier helt smooth og skarpt vinklet. Der kan gemme sig noget godt eller elementer af noget godt bag en klodset start. Det kunne være rart, hvis journalisterne spurgte lidt mere ind. Måske kan de se noget i historien, som kommunikationsmedarbejderen ikke selv har bidt mærke i.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Arbejder selv videnformidling indenfor forsknings- og innovationsområdet, hvor mange taler om "knowledge transfer". Præcis som der bliver understreget i bogen og i pointerne fra Regine, så bør man mere tænke i "knowledge exchange". Heri ligger der nemlig en opgave og en udfordring for kommunikationsmedarbejderne om at sætte sig ind den kontekst (medie el. målgruppe) som historien skal formidles i. Dette kræver grundigt forarbejde, og kan også ske i dialog med journalisten. Med andre ord, nogle spændende og relevante pointer som også gælder inden for anden form for formidling.
Kan kun nikke genkendende til problemstillingerne. Og dejligt befriende, at tingene bliver sagt ligeud. Måske er bogen ikke kun for nye kommunikatører men også de gamle elefanter i faget, som har glemt, at det ikke er nok at være en del af old boys & ladies network, hvis målet er kvalitet.