P1-vært Jesper Borup savner mere tillid fra de kommunikationsfolk, der skal hjælpe journalisterne med at komme i kontakt med det politiske system. Foto: Agnete Schlichtkrull

”Vi journalister prøver jo at sætte ting på dagsordenen, som har rod uden for systemet. Det er vores pligt at bære problemer videre til dem, som kan træffe en beslutning – og det bliver vi forhindret i.”

Sådan siger radiovært Jesper Borup, der til daglig er vært på P1-programmet 'Public Service'. Programmets fokus er at finde løsninger på landets aktuelle problemstillinger, men Jesper Borup mener, at kommunikationsmedarbejdere ofte gør det svært at komme i kontakt med de personer, der rent faktisk kan hjælpe en sag videre.

”Mange kommunikationsmedarbejdere prøver at feje en sag af bordet. Men i min optik er det altså deres opgave at hjælpe demokratiet med at gå sin gang og derfor hjælpe journalister videre i systemet til eksempelvis politikeren eller forvaltningschefen, så vi kan stille nogle spørgsmål – og måske endda løse et problem,” siger han.

”Vi møder selvfølgelig også kommunikationsmedarbejdere, der er samarbejdsvillige. Men flertallet møder os med mistillid eller prøver at modarbejde os.”

De fem undskyldninger

Ifølge Jesper Borup skal han og resten af redaktionen på 'Public Service' ofte kæmpe sig igennem fem forsvarsmanøvrer fra pressevagterne rundt omkring på pressekontorerne:

1. ”Når vi har sat dem ind i substansen af en eller anden sag, siger de, at de har fuldstændigt styr på det, der er ingen huller i systemet, og vores henvendelse er derfor unødvendig.”

2. ”Når vi holder fast i, at vi har noget at byde ind med, siger de: ’Jamen vi har allerede en løsning, der fikser problemet’.”

3. ”Når vi så fastholder, at der er et problem, som der ikke bliver taget ordentligt hånd om, får vi at vide, at det ikke er en sag, der er på den politiske dagsorden. Så det kan de simpelthen ikke sende videre til forvaltningschefen, politikeren, udvalgsformanden, eller hvem det nu er, vi prøver at få kontakt til.”

4. ”Her kommer spørgsmålet om, hvorfor vi egentlig blander os. Og der er forskellige argumenter for, hvorfor det ikke burde være noget, vi beskæftiger os med. For eksempel: ’Er det formålet med et landsdækkende medie at blande sig i en lokal sag?' Eller: ’Er det virkelig en sag for et radioprogram?’”

5. ”Til sidst lyder undskyldningen, at den person, vi gerne vil tale med, har uhyggeligt travlt. Og at det i hvert fald ikke er muligt at finde hul i kalenderen det næste lange stykke tid.”

Forståelig skepsis?

Journalisters agenda er jo ofte at finde hår i suppen – kan du forstå, at de møder journalister med en vis skepsis?

”Nej, jeg kan ikke forstå, at de møder en henvendelse fra offentligheden med mistillid. Vi gør altid meget ud af at forklare, hvad en sag går ud på, og forklare, at vi er et program, der prøver at fokusere på det konstruktive i en sag,” siger Jesper Borup.

Men kan det ikke være rigtigt, når de for eksempel siger, at de allerede har en løsning på problemet – og altså ikke bare prøver at lukke munden på jer?

”Ikke i de tilfælde, vi har oplevet det. Enten har vi ikke været dygtige nok til at forklare, hvad det handler om, eller også har de ikke været interesserede i at forstå, hvad det handler om,” siger Jesper Borup.

Jesper Borup nævner et eksempel, hvor Fødevarestyrelsens presseafdeling efter hans mening mødte en henvendelse fra Public Services journalister med mistillid.

Det drejede sig om en historie om frivillige festivalarrangører. Jesper Borup fortæller, at de frivillige arrangører bruger op mod to uger på at få tilladelser fra forskellige instanser til for eksempel at sætte hoppeborge op, sælge hotdogs og hejse telte. Journalisterne ringede til flere af disse instanser med en ide om et digitalt system, som kunne reducere de frivilliges arbejdstid i forbindelse med at søge tilladelser. Flere instanser var åbne og imødekommende overfor den nye ide, men ifølge Jesper Borup afviste Fødevarestyrelsen radioprogrammet med et ”kedeligt tre-linjers svar fra en kommunikationsmedarbejder”, som forhindrede journalisterne i at komme videre i systemet.

Fødevarestyrelsens kommunikationsafdeling vil ikke kommentere på sagen.

Et problem kan blive løst

Ifølge P1-værten kan en sag udvikle sig til en god historie for flere parter, hvis den, der sidder i den anden ende af telefonen, rent faktisk er interesseret i at forstå en aktuel problemstilling. Han nævner en sag fra Svendborg Kommune som et godt eksempel fra hans tid på P4 Fyn.

”Kommunen havde lavet en millioninvestering i nye computere til alle skolebørn, men computerne fungerede ikke. Flere lærere holdt derfor op med at bruge dem og lagde en anden plan, når de skulle undervise, fordi de vidste, at de alligevel ikke ville virke,” husker Jesper Borup.

Et år senere kunne Jesper Borup og hans kolleger fortælle, at problemet i kommunen var løst. Det kunne de, ifølge Jesper Borup, fordi kommunen havde valgt at samarbejde – og også valgt at indvi journalisterne i problemerne.

”Og det endte faktisk med en forvaltningschef, der i radioen takkede journalisterne for at tage sagen op,” siger Jesper Borup.

Eksemplet er ikke enestående.

”Jeg har været med til at bringe flere historier, hvor kommuner har åbnet sig og deltaget i løsningen af et problem. Det er selvfølgelig startet med, at vi har fortalt om et problem i kommunen – men det er sluttet med, at problemet er blevet løst. Og at politikere og borgere er gået i dialog med hinanden med pressen som bindeled,” siger han.

Opdateret d. 03-09, kl. 14.40: Journalisten har efter publicering tilføjet et eksempel til artiklen, hvor Jesper Borup kritiserer Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsens kommunikationsafdeling vil ikke kommentere på sagen.