search

Skriftlige svar til journalister: Nuværende regering tager førstepladsen

Mette Frederiksen og hendes ministerhold sender markant flere skriftlige svar end tidligere regeringer, konkluderer nyt studie. ”Medierne er sure. Men der er ikke noget i meningsmålingerne, der tyder på, at de straffes for det,” lyder det fra en af forfatterne

Ministeren har desværre ikke mulighed for at stille op til mundtligt interview. Du kan dog få dine spørgsmål besvaret skriftligt.

En sådan melding er tikket ind i de fleste politiske journalisters indbakke. Og siden Mette Frederiksen og Socialdemokratiet overtog regeringsmagten seneste sommer, har kritikken lydt, at afvisningerne af de mundtlige ministerinterviews er blevet flere.

Ifølge et nyt studie er der hold i kritikken: Den nuværende regering sender markant flere skriftlige svar, hvis man sammenligner med Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidts tid ved magten – særligt sidstnævnte.

Dermed bekræfter studiet den fornemmelse, som flere politiske journalister allerede i efteråret satte ord på, da Journalisten efter en rundspørge til seks Christiansborg-redaktioner kunne beskrive, hvordan S-regeringen får kritik for lukkethed.

”På Ritzaus Christiansborg-redaktion har vi en udbredt fornemmelse af, at det er sværere at få fat på ministrene nu end under den tidligere regering, og også under Thorning,” lød det fra Christian Braad Petersen, der er politisk redaktør på Ritzau.

Nikolaj Rytgaard, der er journalist på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion, bakkede op: ”Tendensen er entydig: De er mindre tilgængelige.”

Og opfattelsen af manglende åbenhed er fortsat. Senest i går skrev Berlingske i avisens politiske morgenpost, at de i denne uge som et eksperiment fører ”regnskab over, hvornår ministrene svarer på skrift, og hvornår de stiller op til interview.” Opfordringen lyder, at ministrene i denne uge kan gå ”interviewamok” for at lukke munden på kritikerne.

27,8 procent skriftlige svar 

Konklusionen i det nye studie er en del af specialeafhandlingen under navnet ”I en skriftlig kommentar”, der er udarbejdet af Morten Madsen og Jens Bjarke Holst, begge cand. comm. i journalistik ved Roskilde Universitet.

De to specialeskrivende har kigget på landets tre største aviser, henholdsvis Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten og undersøgt, hvor ofte ministrene under de seneste tre regeringer har tyet til de skriftlige svar.

De har indsnævret undersøgelsen til at omhandle én måned fire måneder inde i de tre regeringsperioder. Derudover er opinionsstof, sport, kultur og analyser ikke medtaget, ligesom indhold fra nyhedsbureauerne Ritzaus Bureau og Berlingskes Nyhedsbureau ikke indgår i optællingen.

I alt er det blevet til 565 artikler i de tre aviser, hvor der indgår en form for interaktion med en minister.

Mens det under Helle Thorning-Schmidts regering blev til skriftlige svar i 7,3 procent af tilfældene, gjorde det sig gældende for 22,3 procent med Lars Løkke Rasmus i spidsen. Med Mette Frederiksen ved magten er andelen af de skriftlige svar kravlet op på 27,8 procent.

Undgår opfølgende spørgsmål

Uden et mundtligt interview er det ifølge Morten Madsen, der selv er freelancejournalist, svært – tæt på umuligt – at sikre sig, at man faktisk får svar på det, man spørger om. Og gennem interviews med to af regeringens særlige rådgivere, der er foretaget anonymt, har Morten Madsen og Jens Bjarke Holst fået bekræftet, at det da også er en af grundene til regeringens forkærlighed for de skrevne svar.

Morten Madsen fremhæver et citat fra en af rådgiverne, som udtaler, at der ”kan være et strategisk fokus på, at man giver et skriftligt svar, da antallet af opfølgende spørgsmål dermed er reduceret”.

Kløft mellem ministre og befolkning

En del af forklaringen fra de særlige rådgivere lyder dog også, at henvendelserne er blevet flere, og politikerne derfor ikke har timer nok i døgnet til at stille op til de mange mundtlige interviews. Argumentet om manglende tid bliver også brugt af ministrene selv. Heriblandt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, der i november udtalte til Journalisten:

”Min presseafdeling siger, at jeg får 10 pressehenvendelser på en langsom dag, og det dobbelte eller endnu mere på en meget travl dag. Enhver kan sige sig selv, at hvis jeg skulle bruge bare en halv time på hver, så ville der ikke være lang tid tilbage til at lave politik i Danmark.”

Om henvendelserne fra medierne er blevet flere, indgår ikke i det nye studie. Men ifølge Morten Madsen betyder de mange skriftlige svar, at ministrene kan snige sig uden om pressens kritiske spørgsmål, og konsekvensen bliver, at befolkningen ikke bliver oplyst om, hvad ministrene egentlig mener.

”Det er ministrene, der har ansvaret, men det er jo ikke dem, der skriver svarene. Det giver en større kløft mellem ministre og befolkning, når det er kommunikationsansatte og folk i embedsværket, der udtaler sig,” siger han.

Tror du, det kommer til at ændre noget, at dig og din specialemakker slår fast, at der er stor stigning i antal skriftlige svar?

”Som journalist håber jeg, også på vegne af demokratiet, at politikerne i højere grad indvilger i at stille op til mundtlige interviews og tager ansvar …”

Jeg fornemmer et men?

”Jamen der er bare ikke noget, der tyder på det lige nu. Der kommer konstant flere kommunikationsfolk ind omkring regeringen og embedsværket. Det bliver styret med hård hånd, og det virker, som om der er en udbredt bevidsthed om, hvordan man styrer medierne, så de undgår kritik.”

Men får de ikke netop kritik for ikke at stille op?

”Jo, medierne er sure. Men der er ikke noget i meningsmålingerne, der tyder på, at de straffes for det.”

Kommentarer
3
Henrik Lind Jørgensen
16.06.20 09:55
Jeg kan huske, Ekstra Bladet for mange år siden boycuttede Folketinget i 100 dage. Den ville ikke gå i dag - og tak for det. Men medierne burde - i mine øjne - blive mere eller mindre enige om, at skriftlige svar ikke tæller for et rigtigt svar. Sandsynligvis er det embedsmænd eller spindoktorer/pressefolk, der har siddet og skrevet dem, og så er der ingen grund til, at en minister står som afsender. Så hellere slutte en artikel af med "ministeren har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview". Måske kan de lære det hen ad vejen også selv om vælgerne er ligeglade. Ministre vil også gerne til orde i medierne.
Fremhævet af Journalisten
Nikolaj Aarestrup Hviid
18.06.20 12:23
@Henrik: men må man det? Modparten har jo krav på at blive hørt. Selv om et skrifteligt svar er en skidt ting, så er det trods alt et svar må man, sådan rent presseetisk, fravælge det, hvis det er en historie, hvor regeringen/ministeren bliver kritiseret?
Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
19.06.20 11:33
@Nikolaj: Jeg skal ikke rent presseetisk kloge mig ned i detaljen, men man har jo altid redigeringsretten, og personligt ville jeg - afhængig af sagens karakter - godt kunne forsvare at skrive "ministeren har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview". Medierne må prøve at standse denne uskik. Forleden var det to radio-avis-historier i træk, en minister havde skriftligt svar, og bagefter havde Radio Loud forgæves forsøgt at få interview med undervisningsministeren. Jeg ved godt, en minister har travlt, men de bør vel også prioritere at komme ud til folket med deres holdninger? Selv i en tid, hvor der er total medvind på den socialdemokratiske cykelsti.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen