Firmaernes regnskaber gemmer på artikelguld. Men hvordan finder man de gode historier? »Forstår man virksomheden, forstår man regnskabet,« siger statsautoriseret revisor og partner i Ernst & Young, Benny Lynge Sørensen. Årsregnskabet fra endnu et firma griner dig lige op i ansigtet. Ordene danner et lixtal med en sværhedsgrad på "jeg-føler-mig-som-en-idiot", og tallene danser verdens hurtigste tango i bestræbelserne på at slippe for afkodning.
»Regnskabslovgivningen er kompliceret, og som ikke trænet regnskabslæser kan det være svært at spotte fejl i et regnskab,« siger statsautoriseret revisor i Ernst & Young, Christian Schwenn Johansen.
Af samme grund går mange journalister i en stor bue uden om tunge regnskaber.
På foranledning af Foreningen for Undersøgende Journalistik gav Christian Schwenn Johansen tirsdag aften sammen med partner i samme firma, Benny Lynge Sørensen, interesserede journalister et hurtigt indblik i revisorernes verden.
Overordnet set kan workshoppen sammenfattes i to konkrete punkter.
Evnen til at bede om hjælp hos en mere kvalificeret talknuser, hvis det bliver for kompliceret, og gedigen journalistisk research:
»Forstår man virksomheden, forstår man regnskabet,« siger Benny Lynge Sørensen.
Når man som journalist får et regnskab i hånden, anbefaler de to revisorer, at man begynder med at læse ledelsesberetningen, regnskabets afsnit om væsentlige forhold og revisionsfirmaets påtegning.
»Påtegningen er blåstemplingen af regnskabet. Hvis, der er noget galt med regnskabet, skal revisorerne skrive det her,« siger Christian Schwenn Johansen.
I påtegningen kan revisorerne indlægge "et forbehold" eller "supplerende oplysninger":
»Et forbehold er en indikator på, at der er noget helt galt. Det er et "rødt flag". Supplerende oplysninger er en måde, hvorpå revisoren kan henlede læserens opmærksomhed til et bestemt område i regnskabet. Man kan kalde det for et "gult flag",« siger Benny Lynge Sørensen.
Som udgangspunkt er det en jungle for den utrænede at kaste sig over et regnskab. Men det kan blive lidt lettere. Du får den ultrakorte version.
Journalister arbejder ud fra AVIS+K – Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt. Står det til de to revisorer, bør vi arbejde ud fra LARS F-modellen, når vi kigger på regnskaber.
LARS F står for:
L: Likviditet (kapitalfremskaffelse og – anvendelse)
A: Aktivitet (vurdering af aktiviter. Man sammenligner med et lignende firma fra samme branche)
R: Rentabilitet (afkast af investeringskapital og tilpasning af omkostninger i forhold til indtjeningen)
S: Soliditet (finansiel og driftsmæssig risiko)
F: Faresignaler (ting som umiddelbart ikke fremgår af regnskabet. Det kan være alt fra hyppigt skift af revisor til ændring af regnskabsperiode)
Men det er jo alt sammen meget godt. Journalister har sjældent tid til at nærlæse en årsberetning på 100 sider. Så hvor skal man lede efter guldet?
Benny Lynge Sørensen og Christian Schwenn Johansen anbefaler, at man kigger på ledelsesberetningen, herunder ledelsens forventninger til fremtiden, og begivenheder der er indtruffet efter regnskabsårets afslutning. Og sammenholder det med den research, man har lavet på firmaet.
Hvis du har lyst til at dykke længere ned i kunsten at knuse et regnskab, så planlægger Foreningen for Undersøgende Journalistik en lignende workshop senere på året. Datoen bliver offentliggjort på foreningens hjemmeside.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En stor ros til de to revisorer fra E&Y for at lukke op for skatkisten i årsrapporterne. Næste gang de holder fordrag om hvordan offentligheden skal forstå tallene, kan du passende vende ansigtet mod egen lejr. Hos de revisorer jeg har talt med om årsrapporter, der bære deres navn, har jeg nemlig kun hørt tavshed. Revisorer udtaler sig generelt ikke om den påtegning, de har lavet. Og det er en misforståelse af deres rolle som interessenternes (og samfundets) kontrollant overfor selskabet. Et eksterne regnskab bliver offentliggjort for, at offentligheden skal forstå det. Men når revisorerne ikke vil oversætte deres viden til menneske (=journalist)sprog, er en årsrapport spiildt på alle andre end de særligt kloge journalister.