V: DR’s mørklagte regnskaber skal frem i lyset

DR vil ikke oplyse, hvad det koster at drive de enkelte kanaler, og derfor vil Venstres medieordfører have kulturminister Uffe Elbæk ind i sagen

DR vil ikke oplyse, hvad det koster at drive de enkelte kanaler, og derfor vil Venstres medieordfører have kulturminister Uffe Elbæk ind i sagenHvad koster det at lave DR’s Ramasjang, og er det billigere at lave programmerne selv, eller kan det bedst betale sig at købe dem uden for DR-byen? De spørgsmål står ubesvaret, da DR har afvist at give aktindsigt i, hvordan licensmidlerne fordeles på tværs af tv- og radiokanaler, skriver mediawatch.dk.

Beslutningen kritiseres af blandt andre mediejurist Oluf Jørgensen, og nu vil Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, have, at kulturminister Uffe Elbæk går ind i sagen:

»Hvis DR virkelig ikke har pligt til at give offentlighed i forvaltningen af deres budgetter, svarer det til, at man gav en anden offentlig institution 3,5 mia. kr. og ikke holdt øje med, hvordan de blev brugt. På baggrund af det så vil jeg selvfølgelig tage spørgsmålet om offentlighed i DR’s økonomi op med ministeren,« siger hun til mediawatch.dk.

DR begrunder afvisningen med, at det vil svække deres konkurrencesituation og dermed gøre DR dyrere for danskerne:

"Det er svært at afgøre helt præcis, hvilken indflydelse offentliggørelsen af disse interne programvirksomhedsoplysninger har bevirket i det konkrete tilfælde. Men også på radioområdet gælder det, at hvis DR pålægges særlige krav, vil det alt andet lige stille DR ringere end de øvrige aktører i markedet," skriver DR-direktør Caroline Reiler i en mail til mediawatch.dk.

4 Kommentarer

Niels Riis Ebbesen
25. JANUAR 2013
Jeg er meget enig, DR og TV2
Jeg er meget enig, DR og TV2 er statsejede selskaber, og da vi her i Danmark har krav på, at kunne få indsigt i forvaltningen, så har skatteyderne og licensbetalerne naturligvis et helt legitimt krav på, at de kan få et detaljeret indblik i DR's og TV2's regnskaber.

Det burde også være et krav til de medier, som modtager mediestøtte, at de skal lægge deres regnskaber frem, så skatteyderne kan se, hvordan deres penge bliver anvendt.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
jens overgaard bjerre
25. JANUAR 2013
Det virker som en søgt
Det virker som en søgt undskyldning, at man ikke kan få DRs regnskaber. Det er befolkningen, som betaler, og de må da være underlagt samme indsigt, som gælder for alle andre offentlige institutioners udgifter. Man går samtidigt målrettet, og med misvisende tal, efter de fattigste i DRs og TV2 udsendelser. Det er altså en politisk skandale af rang.

Det er nok her man skal finde grunden til at de danske journalister tjener mere end det dobbelte af en svensk journalist. Det kan bestemt ikke være uddannelsens længde eller sværhedsgrad, som gør at de danske journalistlønninger så store i forhold til andre lande. Frem i offentligheden med regnskaberne.
Jakob Andresen
18. SEPTEMBER 2012
Re: V: DR's mørklagte regnskaber skal frem i lyset
Det er kun TV 2s regioner, der får licensmidler.
morten hvam
18. SEPTEMBER 2012
Re: V: DR's mørklagte regnskaber skal frem i lyset
 jeg vil heller vide hvad vi får for tv2 licensen for det er jo de samme programmer som de sender (venner,90210. osv)?