search

Lægemiddelstyrelsen: ”En vaccinedebat på et uoplyst grundlag er et problem”

Det bliver den største kommunikationsindsats i Lægemiddelstyrelsens historie, når danskerne skal informeres om den kommende corona-vaccine, mens vaccine-skeptikere spreder misinformation

Corona har sendt jordkloden i dvale. Flere end en million mennesker er døde. Over 50 millioner har været smittet. Den trygge, leverpostejsfarvede hverdags­trummerum er udskudt, til der er en godkendt vaccine.

Men det er ikke alle, som glæder sig til, at corona-vaccinen kommer. I grupper på Facebook verserer rygter om ’tvangsvaccine’ side om side med bekymringer om, hvorvidt den hurtigt udviklede vaccine vil give uventede, alvorlige bivirkninger.

”Det bliver den største kommunikationsindsats i Lægemiddelstyrelsens historie, og nok også den største i mange år frem.”

Sådan vurderer Thomas Dybro Lundorf opgaven med at kommunikere om corona-vaccinen. Han er kommunikationschef i

Lægemiddelstyrelsen, som har ansvar for at godkende lægemidler.

Og stik imod, hvad man måske skulle forvente, har han ingen ambition om at mane vaccine-skepsis i jorden med styrelsens kommunikation. Hans mål er en åben dialog, også med de borgere, som fremsætter påstande på et tvivlsomt grundlag.

”Vaccine-skepsis er ikke et problem. Folk må gerne være skeptiske. En vaccinedebat på et uoplyst grundlag er et problem.”

Thomas Dybro Lundorf, kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen

”Vaccine-skepsis er ikke et problem. Folk må gerne være skeptiske. En vaccinedebat på et uoplyst grundlag er et problem,” lyder det fra Thomas Dybro Lundorf.

Lægemiddelstyrelsen skruer på flere fronter op for kommunikationsindsatsen på grund af corona: Presseindsatsen bliver større og mere opsøgende. Styrelsen overvejer at gå på TikTok.

Og for at nå ud til tvivlerne, skeptikerne og i nogle tilfælde måske også konspirationsteore­tikerne vil Lægemiddelstyrelsen bevæge sig ud på sociale medier med en person-profil oprettet til formålet. De er i tænkefase med, hvilken person i styrelsen som skal stå bag. Profilen skal banke på hos åbne og lukkede antivax-grupper på Facebook, hvor myndighederne ikke har adgang med deres myndighedssider.

”Vi vil forsøge at blive lukket ind i de her grupper, med paraderne helt nede og armene helt åbne. Vi vil gerne i dialog med dem. Selv om vores konklusioner kan være forskellige, må vi være enige om, at målet er en oplyst samfundsdebat,” siger Thomas Dybro Lundorf.

Spreder sig i krinkelkrogede gange

I internationalt perspektiv har danske myndigheder et godt udgangspunkt for at forberede danskerne på corona-vaccinen. Fire ud af fem danskere er ’enige’ eller ’delvist enige’ i, at de vil have en corona-vaccine, når den er godkendt. Knap hver femte svarer, at de er ’uenige’ eller ’hverken enig eller uenig’ i, om de vil have vaccinen.

Det viser tal fra Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet.

”Det betyder fra myndighedernes perspektiv, at der stadigvæk er nogle, der skal overbevises om corona-vaccinen. Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at det kan komme til at gå i forskellige retninger, når først vaccinen bliver lanceret,” siger han.

Og der findes en uorganiseret antivaccine-bevægelse, som er aktiv, og som lykkes med at rekruttere.

Konsulentvirksomheden Common Consultancy med fokus på sociale medier har sammen med analysebureauet Analyse & Tal undersøgt anti-vaccinegrupper på Facebook og deres evne til at rekruttere tilslutning i Skandinavien.

Ifølge deres rapport har mindst 200.000 facebookfølgere i Danmark, Norge og Sverige tilsluttet sig de 38 facebookgrupper, som udgør ’kernen’ i antivaccine-bevægelsen på sociale medier. Nogle kan være tilsluttet flere grupper. Antallet af følgere er fordoblet i de 10 største grupper på fem måneder.

Thomas Albrechtsen, partner i Common Consultancy, ved, at størstedelen af danskerne formentlig vil bakke op om en kommende corona-vaccine. Men misinformation har det med at sprede sig på sociale medier.

”Det, vi troede var meget perifere holdninger – for eksempel at vacciner kan være farlige – kan udvikle sig til brede bevægelser.”

Thomas Albrechtsen, partner i Common Consultancy

”Og det har udviklet sig til at være et sted, hvor der opstår flere lukkede rum og krinkelkrogede gange. Så det, vi troede var meget perifere holdninger – for eksempel at vacciner kan være farlige – kan udvikle sig til brede bevægelser,” siger Thomas Albrechtsen.

Han har noteret en ’sammensmeltning’, hvor misinformation om vacciner har blandet sig med for eksempel protesterne mod epidemiloven – altså, misinformation blandes med mistillid til myndighederne. Hans råd til myndighederne er at blande sig der, hvor vaccine-modstanden florerer.

”Det vigtige er, at ekkokamrene ikke får lov til at udvikle sig, uden at nogen udfordrer de synspunkter. Det er det, der er værktøjet,” siger han.

”Ikke en myndigheds rolle”

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at kommunikere til borgerne om corona-vaccinen, når den er godkendt. Her understreger pressechef Tina Gustavsen, at der bliver tale om et frivilligt tilbud. Styrelsen forventer ’stor efterspørgsel’ efter vaccinerne.

”Ikke mindst fordi det vil give folk en mulighed for at komme tilbage til en normal hverdag,” lyder det fra Tina Gustavsen, som også henviser til, at der har været rift om influenza-vaccinerne i år.

Ikke desto mindre kalder overlæge Bolette Søgaard opgaven med at kommunikere om corona-vaccinen ’et indsatsområde’.

”Ting kan pludselig udvikle sig. Det var det, vi lærte fra HPV: Hvis nogen kommer med en bekymring og ikke synes, at de får svar på den bekymring, så kan der være andre, der samler den bekymring op,” siger Bolette Søborg.

På den måde kan tvivl blive til et ’nej tak’ til vaccine.

Sundhedsstyrelsen vil trække på erfaringerne fra ’Stop HPV’-kampagnen i deres kommunikationsindsats om corona-vaccinen. Bolette Søborg ønsker ikke at fortælle præcis hvordan. Men Sundhedsstyrelsen kommer ikke til at gå ind i Facebook-grupper og deres kommentar-spor, sådan som Lægemiddelstyrelsen har planer om.

”Sundhedsstyrelsen kommer ikke til at ligge og kommentere ind i kommentarspor i andre folks tråde.”

Bolette Søborg, overlæge

”Det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer, men det er heller ikke en myndigheds rolle. Sundhedsstyrelsen kommer ikke til at ligge og kommentere ind i kommentarspor i andre folks tråde,” siger Bolette Søborg.

Åben og nysgerrig tone

Lægemiddelstyrelsen bruger et overvågningsværktøj til at følge samtalerne om corona-vaccinen på Facebook og andre større sociale medier. Det er praktisk talt umuligt at være til stede i dem alle.

Strategien er at blande sig, hvis diskussioner har stor rækkevidde, eller hvis der bliver delt potentielt sundhedsskadelige oplysninger. Det bærende spørgsmål fra Lægemiddelstyrelsen, når de blander sig, bliver: ’Hvad baserer du det på?’ Tonen skal være åben og nysgerrig.

”Jeg vil helst ikke ud i at bruge ordet ’misinformation’. Men vi kan tale om informationer, som er mere eller mindre underbygget af oplysninger. Og vores mål er at blande os med vores oplysninger, så skeptikernes udsagn ikke står alene,” siger Thomas Dybro Lundorf.

Han afviser, at han ville ønske, Facebook af sig selv ryddede mere op i, hvilke informationer og påstande som florerer på platformen. Sociale medier har potentiale til at understøtte den oplyste debat, mener han.

”Men det er klart, at det giver nogle ret store udfordringer, at sensationalistisk indhold kan blive spredt meget hurtigt og derfor også blæst ud af proportioner,” siger Thomas Dybro Lundorf.

Konsekvens af algoritmen

Peter Münster, kommunikationschef for Facebook i Norden, oplister flere ting, Facebook gør for at komme misinformationer og konspirationsteorier til livs: De samarbejder med faktatjek-medier som TjekDet og har kunstig intelligens til at gennemgå alt indhold på platformen. Desuden nedrangerer Facebooks algoritme indhold fra grupper, som flere gange har delt misvisende oplysninger.

Men han medgiver, at Facebooks algoritme kan fremme sensationalistisk indhold.

”Det er en utilsigtet konsekvens af algoritmen, som belønner relevans ved at se på signaler fra brugerne,” siger Peter Münster og tilføjer, at Facebook arbejder på at løse problemet med kunstig intelligens.

”Hvis vi mener, at det giver mening at gå ind i grupper og siders kommentarspor, for eksempel hvis et opslag med forkert information bliver delt rigtigt meget, så vil vi gøre det.”

Thomas Dybro Lundorf, kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen

I Lægemiddelstyrelsen er Thomas Dybro Lundorf åben om, at styrelsens kommende dialog-personprofil ikke med sikkerhed bliver lukket ind i grupper, hvor medlemmerne er kritiske over for corona-vaccinen. Men han mener, det falder ind under styrelsens rolle at forsøge.

”Vores opgave er at bidrage til, at samfundsdebatten om vacciner foregår på et oplyst grundlag. Hvis vi mener, at det giver mening at gå ind i grupper og siders kommentarspor, for eksempel hvis et opslag med forkert information bliver delt rigtigt meget, så vil vi gøre det.”

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen