search

Mediers dækning af HPV-vaccine kan have ramt udbredelse af mæslingevaccine

Negative mediehistorier om HPV-vaccinen har sandsynligvis betydet, at færre unge piger blev vaccineret anden gang for mæslinger, fåresyge og røde hunde, viser forskningsartikel

Da TV 2 i 2015 sendte dokumentarprogrammet ’De vaccinerede piger’ om unge piger, der oplevede at få bivirkninger af HPV-vaccinen, var effekten markant.

I de første tre måneder efter dokumentaren styrtdykkede antallet af piger i 12-årsalderen, der fik HPV-vaccinen, som forhindrer livmoderhalskræft.

I 2017 fik mediernes dækning af HPV-vaccinen kritik i Journalisten af overlæge Bolette Søborg fra enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab i Sundhedsstyrelsen.

”I yderste konsekvens kan det betyde, at flere vil dø,” sagde hun til Journalisten – og forklarede, at der efter TV 2’s dokumentar blev søgt ekstraordinært meget på ordet ”bivirkninger” sammen med vaccinen. Hun kritiserede dokumentaren for at være misvisende og give et forkert billede af, hvor stor den videnskabelige opbakning bag HPV-vaccinen faktisk var.

Fra redaktør på TV 2 Troels Jørgensen lød det i 2018 til fyens.dk, at TV 2 står inde for det faktuelle i dokumentaren. Men han medgav, at TV 2 har et ansvar for faldet i antallet af HPV-vaccinerede piger.

”Jeg medgiver, at vi har et medvirkende ansvar til, at vaccineraten faldt, hvilket på ingen måde var programmets hensigt.”

FAKTA: Kort om forskningsartiklen

Forskerne har set på udbredelsen af MFR2-vaccinen for piger og drenge i 13-årsalderen født mellem 1991 og 2003.

I 2009 fik 86 procent af piger og 85 procent af drenge MFR2-vaccinen.

Da HPV-vaccinen kom på banen i 2009, steg dækningen for piger af MFR2 til ca. 88 procent, imens den faldt for drenge til 83 procent for børn født i perioden 1996-2000.

I 2015 var udbredelsen for MFR2 til drenge og piger igen på samme niveau: 80 procent for piger og 79 procent for drenge.

Generelt negativ mediedækning

Men de negative historier om HPV-vaccinen og mulige bivirkninger ved den – som flere andre medier også bidrog til blandt andre Politiken fra 2013 og MetroXpress fra især 2015 – havde med al sandsynlighed også en anden, afledt effekt ifølge en ny forskningsartikel med støtte fra Københavns Universitet, der er udgivet i tidsskriftet Vaccine:

At færre unge piger fik vaccine nummer to mod mæslinger, fåresyge og røde hunde – den såkaldte MFR2-vaccine, der på daværende tidspunkt blev givet i 12-års alderen.

”Da der er negativ mediedækning af HPV-vaccinen, kan vi se, at tilslutningen til HPV daler for piger. Dette gør sig også gældende for udbredelsen af MFR2-vaccinen. Det ser ud til, at den negative mediedækning af HPV har den afledte effekt, at færre piger bliver vaccineret med MFR2-vaccinen,” siger forsker Mette Ejrnæs, der står bag rapporten.

Fravalgte to vacciner

Mette Ejrnæs har svært ved at konkludere andet, end at den faldende udbredelse af MFR2-vaccinen hænger sammen med den negative mediedækning af HPV.

”Der er intet nyt i medierne om MFR2-vaccinen på det tidspunkt. En mulig forklaring er altså, at det skyldes dækning af HPV,” siger hun og uddyber, at det er uklart, om det skyldes frygt for MFR2-vaccinen, eller om det skyldes, at de to vacciner rent praktisk normalt blev givet samtidigt på det tidspunkt:

”HPV-vaccinen gives nemlig samtidig med MFR2-vaccinen, og vi kan se i vores data, at før 2013 vælger mange at få de to vacciner samtidig.  Så det kan skyldes, at folk her bliver mere skeptiske over for vacciner generelt, og at de så også fravælger at få MFR2-vaccinen, fordi de fravælger HPV.”

Undersøgelsen viser, at udbredelsen af MFR2-vaccinen fra 2009 til 2015 faldt fra 88 procent til 80 procent for piger.

Ligeledes viser undersøgelsen, at der i to måneder er markante fald i antallet af MFR2-vacciner – da medierne i første omgang bragte negative historier om HPV i 2013, og da TV 2’s dokumentar udkom i 2015.

”Jo flere negative artikler, jo færre vaccinerede”

En anden forsker bag rapporten er professor i økonomi Peter Reinhard Hansen ved North Carolina University. Han har i to videnskabelige rapporter tidligere gennemgået hele den danske dækning af HPV-vaccinen, og ifølge ham er sammenhængen mellem udbredelsen af HPV-vaccinen og mediedækningen tydelig.

”Jeg kunne én til én bruge artiklerne til at forudsige, hvornår dækningen af HPV-vaccinerede ville falde. Jo flere negative artikler, jo færre vaccinerede. Det er meget tydeligt. Det har så givet en afledt effekt for MFR-vaccinen også,” siger han.

Han forklarer, at der historisk set er klar evidens for, at negativ mediedækning af vacciner fører til færre vaccinerede – ét eksempel er, da NBC i USA i 1982 bragte en fejlagtig udsendelse, som påstod, at en kighostevaccine førte til slemme hjerneskader.

”Folk holdt simpelthen op med at få vaccinen,” siger han.

Forsker: Ufatteligt lidt modspil i medierne

Peter Reinhard Hansen kritiserer mediernes dækning af HPV-vaccinen for generelt at være misvisende.

”Der var ufatteligt lidt modspil i de danske medier imod de læger og cases, der påstod, at HPV-vaccinen var problematisk. De fleste sprang bare på vognen,” siger han og tilføjer:

”Medierne har to modsætninger, og så bringer de dem. Men den faglige viden bag vaccinen og overblikket mangler. For der er ingen videnskabelig tvivl om, at HPV-vaccinen virker. Den stopper dig fra at få en HPV-infektion. Uden den infektion, der fører til celleforandringer, som er forstadiet til livmoderhalskræft, kan du heller ikke få den type kræft,” siger han.

Journalisten har spurgt TV 2, om mediet har nogen kommentarer til den nye forskningsartikel. Det har TV 2 ikke. Journalisten har også skrevet til journalisten på Politiken, der skrev de første artikler om HPV-vaccinen med cases, der oplevede bivirkninger. Den pågældende har ingen kommentarer.

Det har ikke været muligt for forskerne at sammenligne, hvordan udbredelsen af MFR2-vaccinen har ændret sig efter 2015. Her blev tidspunktet for vaccineringen med MFR2 ændret, så den nu i stedet gives i femårsalderen.

Kommentarer
1
Mikkel Andersen
08.06.20 10:49
Journalister kræver altid svar fra politikere og myndigheder, og hvis journalisterne ikke får et svar, så er der sket noget fordækt.

Sjovt nok vælger mange journalister og medievirksomheder at klappe helt i, når pilen peger den anden vej. Det er beskæmmende. Hvorfor vælger medier og de pågældende journalister ikke at benytte lejligheden til at dyrke en god gang selvransagelse?

HPV-sagen er en sag, der for alvor kalder på efterkritik. Måske nogle journalister skulle et smut forbi bunkeren til et brush-up på kildekritik og vurdering af eksperters validitet.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen