Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere på ugen udkom Reuters Digital News Report, der sammenligner landes nyhedsforbrug og tillid til medierne.
Og spørger man Rasmus Kleis Nielsen, professor og direktør for Reuters Institute for Journalistik, hvad der er mest overraskende ved årets undersøgelse, begynder han med det, der har fyldt mest i samfundet de seneste måneder; Covid-19.
For når et samfund er i krise, kan medierne mærke det. Og det har også været tilfældet under coronakrisen.
”Overodnet og globalt set viser rapporten, at folk generelt anerkender værdien af journalistik fra professionelle og anerkendte nyhedsmedier, når der sker voldsomme ting i samfundet. I tiden med corona har vi set netop det.”
Rasmus Kleis Nielsen understreger, at han ikke har de danske data, når det kommer til coronavirus. Det skyldes, at Reuters ikke undersøgte danske medier i de måneder, coronavirus har stået på.
Nedlukning rammer løssalg
I stedet bruger han Storbritannien som eksempel.
”Det, vi også kan se, er, at når man lukker byer ned, så går det ud over aviserne, når det kommer til løssalg,” siger han.
For når dem, der køber avisen på vej til eller fra job, ikke kan holde fast i den rutine, så finder de nye måder at få deres nyheder på. Og selv om det er svært at bryde vaner, så er det en ny situation, når en vane brydes i tre måneder.
”Jeg vil blive overrasket, hvis løssalget af aviser kommer sig efter det her. Der er mange mennesker, som har for vane at læse papiraviser, der nu har lært, at det er lige så fint at gøre digitalt,” siger Rasmus Kleis Nielsen.
Flere redaktionelle tilbud
Ser man på undersøgelsen ud fra et dansk perspektiv, nævner han, at danske medier er blevet dygtige til at skabe nye redaktionelle produkter.
”En del nyhedsmedier er begyndt at bruge podcasts, e-mails og andre redaktionelle tilbud, der kan skabe værdi for de unge, som de ellers kæmper med at holde fast i.”
Han forklarer, at medierne selvfølgelig skal fokusere på deres print, hjemmeside eller app, men også udvikle de redaktionelle tilbud, som er værdifulde nok til, at de unge vil bruge dem, ligesom de bruger sociale medier.
En anden ting, han nævner, er en øget villighed til at betale for digitale nyheder. Her kan danske medier lære en del af for eksempel Norge og Storbritannien.
”I Norge har man store nationale brands med mange digitale betalere, men også de lokale og regionale medier har succes med at sælge digitalt. I Danmark bør man se på, om man kan overbevise borgerne i de lokale områder om, at journalistikken er værd at betale for,” fortæller Rasmus Kleis Nielsen.
Han nævner samtidig, at andre lande kigger på medier som Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske som imponerende virksomheder, når det kommer til den digitale omstilling.
”Der er forskellige udfordringer i alle lande og ting, der kan gøres bedre både redaktionelt og forretningsmæssigt, men det er faktisk vigtigt at understrege, at Danmark er et af de lande, andre ser på som en relativ succes.”
Faldende tillid til medierne
Som Journalisten skrev tirsdag, er en af konklusionerne fra rapporten, at danskernes tillid til medierne er faldet fra 57 procent til 46 procent. Faldet på 11 procentpoint bliver kun overgået af Chile, Hong Kong og Storbritannien.
Ifølge Rasmus Kleis Nielsen er det dog værd at holde sig for øje, at tilliden til medierne i Danmark er højere end de fleste andre lande. Og når man kigger på individuelle nyhedsmedier, er der mange medier, som et flertal har tillid til.
”Der har været et stort fald i Danmark, men det er et fald fra et meget højt niveau. Jeg siger ikke, at der ikke er problemer, men det er vigtigt at se det i bredere perspektiv.”
Han nævner også, at tilliden til medier ikke kun har noget at gøre med det, journalisterne leverer.
”I vores optik er tillid til medierne drevet af politik og værdikamp i samfundet. En anden vigtig pointe er, at mediebrugere kan komme til at dømme alle medier, hvis de har en dårlig oplevelse med et af dem,” forklarer han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.