Den britiske avis The Guardian udkom i dag for første gang i tabloidformat. Dermed følger avisen en trend, der har stået på siden årtusindskiftet: Aviser er blevet mindre – også i Danmark – og tabloidformatet er blevet det dominerende format i mange lande.

The Guardian gik i 2005 fra broadsheet-format til det såkaldte berliner-format – der måler cirka 470 X 315 millimeter. Og i dag tog størrelsen altså endnu et dyk, da avisen gik over til tabloidformatet på cirka 432 mm x 279 mm.

Et lille spring, målt i centimeter. Ikke desto mindre er det noget, man tager bestik af i designbranchen.

”Det er en stor nyhed. Det er altid en stor nyhed, når The Guardian ændrer format og design,” siger Lars Pryds, art director hos designbureauet Tolstrup Pryds Grafisk Design.

”The Guardian har været kåret som en af verdens bedst designede aviser fire gange i de sidste 13 år, og det er en af de aviser, man kigger på i designverdenen som skoleeksemplet på godt avis-design,” siger han.

Han henviser til Society for News Design’s Worlds’ Best Designed-prisen, der betrages som den globale avis-branches pendant til Oscar-uddelingen.

Lars Pryds underviser også i grafisk design på DMJX og har været art director og grafisk designer hos en række store danske printmedier. Heriblandt Berlingske og Jyllands-Posten.

Det handler om besparelser

Årsagen er besparelser, fremgik det af en pressemeddelelse fra The Guardian i går.

Journalisten forsøgte at få en kommentar fra The Guardian, men det var ikke muligt. I pressemeddelelsen søndag siger direktør i Guardian Media Group David Pemsel dog:

”Skiftet til tabloid-formatet er en vigtig milepæl i vores treårige transformationsplan og vil spare os adskillige millioner pund.”

Samme toner lyder fra Katharine Viner, chefredaktør hos Guardian News & Media, i pressemeddelelsen:

”Vores skifte til tabloid-formatet er et stort skridt i retning af at gøre The Guardian økonomisk bæredygtig og sikre, at vi kan fortsætte med at investere i dagsordensættende journalistik for de kommende generationer.”

Lars Pryds bekræfter:

”Det er for at spare penge, at man omlægger til det format.”

”Fordi alle de andre gør det, kan det være med til at spare i produktionen, at man kan trykke avisen på maskiner, som også trykker andre tabloid-aviser. Så det er naturligt, at det er det, man gør, når man skal spare penge,” siger han.

I de andres fodspor

Herhjemme er Politiken én af de få tilbageværende broadsheet-aviser. Berlingske lagde om til tabloid-format i 2006, Jyllands-Posten lagde om i 2008, og en af Nordens største aviser, finske Helsingin Sanomat, lagde om i 2013.

Er tabloidformatet den naturlige endestation for printaviser?

”Det er det måske i vores del af verden,” siger Lars Pryds.

Ud over det økonomiske argument bruges ofte to andre argumenter for tabloid-formatet, fortæller han. Et af dem lyder, at tabloid-formatet giver bedre plads på bordet.

”Da de første af de store aviser gik over til tabloid, sagde man: ”Nå, nu bliver der god plads på morgenbordene,” husker Lars Pryds.

Et tredje argument er, at aviserne bliver lettere at læse og håndtere, fortæller han.

”Dét er de argumenter, man har brugt de steder, hvor jeg har været med til at diskutere de her omlægninger (på Jyllands-Posten og Berlingske, red.),” siger Lars Pryds.

Der findes dog også et modargument, men det vejer ikke så tungt længere.

”Man har tidligere opfattet tabloid-formatet som lidt underlødigt, fordi det tidligere blev forbundet med de små, frække aviser. Derfor tænkte de seriøse aviser, at de blev slået i hartkorn med dem. Men det er man ovre for længst, fordi de fleste seriøse aviser i dag udkommer i tabloid-format,” siger Lars Pryds.

Aviser bliver kortere

Når aviser lægger om til tabloidformatet, så får det dog nogle konsekvenser. Både for tekst og design. Historierne bliver typisk kortere, og med tiden skrumper avisernes samlede mængde af indhold typisk også, erfarer Lars Pryds.

Men hvad betyder skiftet for grafikere og art directors?

”Når man går fra broadsheet til tabloid, så mister man den der mulighed for at lave de kæmpe store flotte opslag med to broadsheet-sider. Men man kan sagtens lave super flotte design. Og jeg er helt sikker på, at The Guardian vil kunne lave super smukkke sider, også i tabloidformat. De laver selvfølgelig ikke et redesign, uden at der er rigtig gode idéer bag. Jeg synes ikke, det er en katastrofe at gå fra stort til småt,” siger han.

Alt i alt er tabloid-trenden dog udtryk for en beklagelig ensretning, mener Lars Pryds.

”Jo mere ensartede man laver tingene, desto mindre spændende bliver de. Og jo mindre mulighed har de for at adskille sig fra andre aviser."

”Og når The Guardian gør det her, så er det, fordi de er inde i en sparerunde. Hvis de skulle lave noget offensivt, hvis de skulle være på forkant, så skulle de lave noget, der var mere opfindsomt end at gå tabloid,” mener Lars Pryds.