Lige før jul lancerede Jyllands-Posten webserien 'Konvertitten'. Syv lange kapitler om fodbolddrengen Kenneth Sørensen fra Ishøj, der endte sine dage som hellig kriger på slagmarken i den syriske borgerkrig.

Mandag fik holdet bag serien stor faglig anerkendelse, da fortællingen vandt guld i webkategorien ved Danske Mediers designkonkurrence Årets Avisside 2015. Du kan se alle vinderne her.

»Vi har hele vejen igennem forsøgt at tænke brugerens oplevelse af historien ind. Vi har valgt digitale funktioner, som ikke overskygger eller overtager fortællingen, men understøtter den. Ekstramaterialet skal være værdiskabende og ikke forstyrrende. Det må ikke være overlæsset med effekter,« siger Marie Bering, der er redaktionel udviklingschef på Jyllands-Posten.

Hun var ansvarlig producer på det hold af journalister, fotografer, designere, udviklere og grafikere, som samarbejdede om serien, der fra begyndelsen var tænkt som et webprojekt. 

»I lignende projekter har vi før oplevet, at den digitale formidling blev en efterbehandling af print, men her var det omvendt, og det er også sådan, at Jyllands-Posten generelt arbejder fremadrettet. Fra online til print,« siger Marie Bering.
 

PR-foto: Jyllands-Posten

Digitale effekter bevidst nedtonet

I 'Konvertitten' er der tale om et meget rent og simpelt design, hvor de digitale virkemidler er bevidst nedtonet og meget selektivt udvalgt.

»Vi har de seneste år set mange kreative eksempler på longreads, hvor man laver digitale effekter for effekternes skyld. Hvor man vælger tekst på farvede baggrunde, ting der hopper og danser og flyver ind fra siden. Men for hvis skyld er det helt præcist, at man gør det?,« spørger Marie Bering.

»Hvis det er et indslag i en humoristisk fortælling, kan det være fint. Men vi har bevidst fravalgt at kaste os ud i for mange eksperimenterende effekter, fordi vi ikke kan se, hvor det giver værdi for de læsere, som skal fordybe sig og opleve og forstå den historie, som vi forsøger at fortælle. Det må ikke blive total tivoli. Det har vi alle sammen været enige om hele vejen rundt både journalister, fotografer, udviklere, designere og grafikere,« siger Marie Bering.

Serien har eksempelvis indbygget autoplay i dens indbyggede vidoeoklip, som går i gang automatisk, men uden lyd.

»For os var det vigtigt, at der ikke bliver afspillet lyd, hvis læseren ikke specifikt har bedt om det. Det kan være generende for læseoplevelsen og være ubelejligt, hvis man sidder i en bus eller et tog. Men det er nemt og intuitivt for læseren at starte videoen forfra med lyd på,« siger Marie Bering.

Stort fokus på billedoplevelsen

Holdet bag serien har været meget selektiv i udvælgelsen af, hvilke videoklip fra de mange interviews med kilderne der skulle vises.

»Vi har valgt nogle få klip ud, hvor billederne virker stærkere end ord. Og hvor det ikke er ren gentagelse af teksten. Videoerne skulle have en værdiskabende effekt og ikke bare være fyld,« siger Marie Bering.  

»Der er ikke noget, som må forstyrre, afbryde eller distrahere læsningen. Alle digitale funktioner skal drive dig videre i fortællingen. Når der kommer nye elementer i form af faktabokse, videoklip eller billeder, skal det komme, når det passer ind kronologisk, første gang vi nævner en person, eller første gang vi fortæller, at hans kone begynder at gå med hijab, så bringer vi en infografik om muslimske klædedragter.«

Holdet bag serien har fokuseret meget på, hvordan de bærende billeder kunne komme til live og få tid og plads i en onlinevisning på selv de mindste skærme og smartphones.

»Vi havde især fokus på oplevelsen af billederne. At man får små pauser i fortællingen, hvor billedet helt overtager skærmen med den parallax scrolling effekt, som også fungerer på mobilen, og hvor der er lagt animationer og bevægelser ind i billederne i desktop-udgaven,« siger Marie Bering.

Alle kapitler blev udgivet samlet

Når man tæller alle syv kapitler i serien sammen, er der nærmest tale om en mindre bogudgivelse. Avisen valgte at udgive alle kapitler samlet, som man gør med en tv-serie hos Netflix.

»Det spiller ind i brugernes behov for on-demand indhold, så læserne ikke skal vente på, at næste kapitel udkommer i næste uge,« siger Marie Bering.

Serien blev lanceret 19. december 2015 op til juleferien, hvor brugerne kan forventes at have bedre tid end normalt til at læse lange webserier.

Dermed var der også en skarp deadline på projektet, hvilket også gjorde, at der var digitale funktioner, som avisen måtte opgive at få indarbejdet i det helt nye format, som var udviklet til 'Konvertitten'.

De ting arbejder man stadig videre på at få indarbejdet i formatet til brug i fremtidige longreads og serier.

»Vi arbejder videre med en funktion med en slags bogmærke, så sitet kan huske, hvor læseren var kommet til i fortællingen, hvis man er sprunget fra undervejs. Vi ved jo, at folk næppe har tid til at læse det hele på en gang. Desuden vil vi også gerne have indlejret en funktion, så man på de sociale medier let kan dele enkeltelementer i form af videoer, grafikker eller andet frem for hele artiklen,« siger Marie Bering.

Fik inspiration fra Adresseavisen

»Det er en løbende udvikling, som vi aldrig bliver færdige med. Vi søger hele tiden inspiration hos andre og håber, at andre også kan lade sig inspirere af vores arbejde,« siger hun.

Marie Bering fortæller, at holdet bag serien blandt andet søgte inspiration i den serie, som norske Adresseavisen lavede sidste år om 11 lokale ”Trønderes” liv i New York og deres jagt efter den amerikanske drøm.

En serie, som Adresseavisen sidste år vandt en pris for ved konkurrencen News Design Scandinavia.